Fænomenet Barack Obama

Jeg må lige kommentere på Obamas tale i går ved det demokratiske konvent. I går var 45 året for Martin Luther Kings' 'I have a Dream' tale. Symbolikken i at den første sorte præsidentkandidat bliver nomineret på den dag, er vist ikke til at tage fejl af.
Jeg er jo så priviligeret, at jeg kan følge med direkte, og jeg så også talen direkte - ligesom 38 millioner andre, hvilket er seerrekord for et konvent. Det er et imponerende show amerikanerne formår at sætte op. Et kæmpe stadion fyldt med 75.000 hujende mennesker, som græder af glæde når de ser Obama. Inden Obama gjorde sin entre blev en ca. 10 minutter lang film vist, hvor man så Obama forklare om sin opvækst, billeder af hans enlige (hvide) mor, som kæmpede for at forsøge sig selv og sine børn imens hun selv tog en college uddannelse (det svarer til bachelor). Obama fik sit 'gennembrud' for fire år siden, hvor han var key note speaker på demokraternes konvent og holdt en tale om sig selv som inkarnationen af den amerikanske drøm - fattig sort dreng af enlig mor ender på Harvards Law School. Alle var dybt imponerede over hans tale for fire år siden - de fleste var også dybt imponerede i går, inklusiv mig selv.
Obama kan i den grad finde ud af at holde taler! Han talte i 45 minutter, og for første gang sagde han konkret, hvad han vil gøre, hvis han bliver præsident. Han er sgu nærmest mere venstreorienteret end Thorning-Schmidt... Han nævnte lærere, som skal have bedre uddannelse og mere i løn, de offentligt ansatte som knokler for at holde hjulene kørende, skat på multinationale selskaber, skattelettelser til middelklassen (men ikke til overklassen), ligestilling, at fædre skal tage mere ansvar i familierne, vedvarende energikilder osv. Og så satte han sig selv meget skarpt op i mod Bush og republikanerne. Meget effektivt endda. Essensen er, at republikanerne er de gamle forstokkede, som har kørt USA i sænk og at McCain vil fortsætte samme linie, imens Obama og demokraterne er det nye friske pust, som vil tage arbejdshandskerne på og arbejde for et bedre Amerika. Forandring og håb var været kodeordene gennem hele hans kampagne. Talen er blevet modtaget meget positivt herovre.
Også hans kone, Michelle, har været på talerstolen. Hendes tale blev også udnævnt som den bedste tale en potentiel first lady har holdt. De Obamas kan nu noget.
Billedet herunder er taget i New York. Det var malet på en mur i Williamsburg.

McCains udnævnelse af kandidat til vicepræsident
McCain har så i dag forsøgt at stjæle rampelyset ved at udnævne sin vicepræsident. Han har udnævnt Sarah Palin. Total ukendt guvenør fra Alaska. Han prøver sandsynligvis at appelere til de kvindelige vælgere, som er skuffede over at Obama ikke valgte Hillary som vicepræsident, men jeg ved ikke hvor sandsynligt det er, at han får fanget dem ind. Palin er imod abort, imod ægteskaber mellem homoseksuelle, imod at isbjørnen er kommet på listen over truede dyrearter og mangeårigt medlem af National Rifle Association. En ærkerepublikaner. Med valget af Palin underminerer McCain også totalt sin egen kritik af Obama for at mangle udenrigspolitisk erfaring. Palin er nærmest endnu mere uerfaren politisk og har overhovedet ingen udenrigspolitisk erfaring.

Det er meget spændende at se, hvad der sker til præsidentvalget d. 4. november.