Livin' in da hood

Det område jeg bor i var indtil for få år siden ret belastet med rigtig meget kriminalitet. Der blev tjekket en del op på kvarteret inden jeg sagde ja tak til tilbuddet om at bo her. Specielt Mads var meget bekymret og mente bestemt, at jeg skulle have en peberspray - sjældent har jeg oplevet Mads så alpha han-agtig. Trods alle skræmmehistorierne valgte jeg at bo her, og det er jeg rigtig glad for.

Området hedder 'Columbia Heights' eller i folkemunde 'The Heights' og ligger, som navnet antyder på toppen af DC's stejleste bakke (stik nord for centrum). Det er herligt når man cykler ned til byen og lidt hårdt, når man cykler hjem igen. Kvarteret er meget hyggeligt. Alle husene er tre etager i engelsk kolonistil med verandaer og små forhaver ude foran. Her er en lokal stemning. De gamle mænd sidder ud på deres verandaer, og når man går forbi hilser de med et: 'Hello Madam, how are you today?'.
Det som gjorde at området ændrede sig for nogle siden var, at der åbnede en metrostation. Det trak folk med arbejde osv. til. Området omkring metrostationen er helt nybygget og rimelig kønsløst efter min mening. Det er store butikker, hvor man kan købe alt og intet. De har prøvet at lave et lille torv, og der er også nogle velbesøgte restauranter, men det er ikke lige det jeg forbinder med et hyggeligt kvarter. Hvis man derimod går 500 meter væk fra metrostationen, så ligger de små hyggelige huse på rad og række. Jeg bor 1½ blok fra metroen. Hvis man går en halv blok fra mig i modsatte retning af metroen, så er det noget helt andet. Jeg har fundet en super hyggelig café, som hedder 'Columbia Heights Coffee'. Som I kan se på billedet er der ikke noget nyt og stort over det. De laver den bedste frappé, som man kan blive helt afhængig af. Der er trådløst internet, aviser, blade osv. derinde og folk hænger generelt meget ud der, sidder og læser osv. Under dække af at tage et billede af min frappé, tog jeg et billede indefra også.

Skråt overfor kaffebaren ligger 'Red Rocks Pizzeria'. De laver god pizza og man kan sidde ude. Det er skønt på en sommeraften. Jeg var der i lørdags med Therese, og pizzaerne var virkelig gode. Jeg synes, at amerikanske pizzaer kan blive lige lovlig meget bund og ikke så meget fyld, men det var lige omvendt. Der var masser af dejlig fyld og en skøn sprød bund.
Lidt længere syd, på det næste hjørne, ligger 'Wonderland Ballroom'. Det er en rigtig neighbourhood joint. I løbet af ugen er der forskellige temaer pr. aften. Nogle aftener er der guitar hero konkurrence, andre Trivial Pursuit konkurrence osv. I weekenden er der DJ og dans. De har super øl, dvs. Hoegaarden, Leffe osv. og også her kan man sidde ude ved langborde under et stort træ, som giver dejlig skygge. På hjørnet af min gade er der et lokale som står tomt, men der bliver arbejdet derinde og rygtet går, at der skal åbne en vinbar.

Jeg synes det er sjovt at iagttage, hvordan byer udvikler sig. Her sker præcis det samme, som er sket i København, Berlin osv. Der er områder af byen, som ikke er istandsat og derfor billige. Derfor bor de kreative og de fattige der. Når det får et skær af kreativitet og 'on the edge', så flytter hang arounds'ne derud (ligesom Lower East side i NYC - bohos, som jeg fortalte om i et tidligere indlæg). Bohos har flere penge og derfor begynder der at åbne fancy steder, det betyder, at der flytter flere folk til med penge, som betyder at huslejen stiger, og de fattige og kreative flytter, så området bliver pænt (og kedeligt). Det er præcis det der er sket med Nørrebro og Vesterbro, hvor det nu er i Valby og Nordvest det sker. Det ser ud som om, at det også sker her. Lige nu er Colimbia Heights på vej op, og her er stadig masser af problemer osv., men lur mig om ikke klientellet her er et helt andet om fem år.

Hvis man går tre blokke længere mod øst (væk fra metroen), så finder man pludselig sig selv som eneste hvide blandt en masse afro-amerianere. Selvom jeg godt vidste det, synes det er ret vildt, hvor segregeret en by Washington er. Generelt er nordvestdelen af byen hvid og sydøstdelen sort, men man skal ikke bevæge sig mange skridt, før man kan mærke en radikal ændring i hvilke folk man er omgivet af.

Kriminalitet
Selvom jeg synes her er skide hyggeligt, så er der ingen tvivl om, at der er en del kriminalitet. Jeg føler mig på ingen måde usikker. Når jeg går hjem i mørke, er jeg mest bange for rotter, men jeg har da indtil flere gange set en helikopter, som kredser over et bestemt område med spotlight, for at finde en person. Adam fortalte mig, at de kalder det en 'ghetto bird'. Jeg tænker også, hvad de overhovedet kan se deroppefra, men et eller andet må de jo kunne se, siden de gør det.
Jeg tror også, at jeg i går hørte mine første skud. Jeg har kun hørt skud på film før. Det lød lidt som fyrværkeri, men bare skarpere i lyden. Det er meget underligt og surrealistisk. I 1990'erne var Washington den by i USA hvor der blev dræbt flest. Washington gik under navnet 'Murder Capital'. I 1991 blev der dræbt 482. I 2006 var tallet faldet til 169, så der er bestemt sket meget og Columbia Heights er et af de områder, som fremhæves som værende i en god udvikling. Washingtons kriminalitet er af en helt anden kaliber (bogstaveligt talt) end Københavns, ingen tvivl om det. Men i København bor jeg også på Nørrebro, som nogle mener er Danmarks farligste sted. En Århus pige spurgte mig engang om jeg turde gå ud om aftenen... Jeg har samme følelse her. Ja, der er en del kriminalitet, men når man ikke er bandemedlem eller på anden måde involveret i kriminelle kredse, så er det rimelig usandsynligt, at man skulle blive mål for et skyderi.
Her er altid mennesker på gaden, hvilket er rart og en tryghedsfaktor. På uni derimod, hvor der bor en del, er der helt øde om aftenen. Natten til lørdag var der således to studerende, som på vej hejm blev truet med en pistol og berøvet - så er det bedre at bo i mit upcoming hood.