Sanssouci og Strandbad Wannsee

Så er det blevet sommer i Berlin! Over 30 grader i dag. I går lavede vi derfor søndagsudflugt til Sanssouci og Wannsee.

Sanssouci
Sanssouci betyder 'uden bekymringer' og var Frederik den stores (1712-1786) lystslot. Det ligger i Potsdam og til slottet hører en kæmpemæssig park, med kinesisk hus (på billedet), kanaler, springvand, statuer osv. Det stod færdigt i 1747 og dets funktion var, som navnet antyder, at den intellektuelle og kunstinteresserede Frederik, kunne trække sig tilbage hertil og glemme sit hverv som regent. Frederik den stores far, var kendt som 'Soldater-kongen', men den unge Frederik havde ikke meget interesse i krig og prøvede som ung sammen med en betroet barndomsven at flygte til England, for at slippe for at blive konge. Han blev dog fanget og faren tvang ham derefter til at overvære vennens henrettelse for at hærde ham og statuere et eksempel...
Fredrik den store, eller Alter Fritz, som han også kaldes, blev gift med Elisabeth Christine af Brunswick-Bevern i 1733, men var ikke meget for ægteskabet, som var hans fars ide, og da faderen døde, blev hun placeret på et slot i Berlin og de havde derefter ikke meget med hinanden at gøre. En af Frederik den stores gode venner var Voltaire og der går rygter om at de havde et seksuelt forhold til hinanden, men rygterne siger også, at Fredrik var aseksuel og hverken interesseret i kvinder eller mænd. Der går da heller ingen historier om elskerinder. I hvert fald fik han ingen børn og hans nevø efterfulgte ham på tronen.
Slottet er egentlig ret lille og ikke særlig prangende. Det ligger som her ses på toppen af en høj og nedenfor er der terasser med vin- og figentræer. Det er mere parken, som er prangende og overdrevet.
Vi ville egentlig gerne have set slottet indefra, men det kostede 8 euro (og det var endda med studenterrabat). I stedet så vi 'Damefløjen', som var ok, men det virkede mest som om de havde sat de møbler de ellers ikke kunne finde plads til eller ikke var fine nok til at være andre steder derind og det var i det hele taget lidt underligt, men sjovt nok at se.

Selve Potsdam er en ret lille idyllisk by, omgivet af søer og kanaler. Dog har Potsdam, som alle andre steder i Tyskland, også lidt med 2. verdenskrig at gøre. I 1945 blev fra 17. juli til 2. august afholdt 'Potsdam Konference', hvor Stalin, Truman og Churchill mødtes som sejrherrer af 2. verdenskrig og aftalte hvilken politik der skulle føres under besættelsen og genopbygningen af Tyskland.

Strandbad Wannsee
Efter spadsergangen i slotsparken gik turen til Wannsee, som er en sø i nærheden, hvor man kan bade. Strandbad Wannsee er en vaskeægte badeanstalt, som lige har haft 100 års jubilæum. Ingen af os havde været der før og det var overraskende lækkert - og meget tysk. F.eks. havde de et højtaleranlæg, hvorfra der blev råbt advarsler til folk, der ikke opførte sig ordentligt. F.eks. blev der på et tidspunkt råbt til en som åbenbart gjorde noget der ikke var tilladt: "Es ist nicht erstattet, das heißt: Es ist verboten!" Ellers var det skønt og FKK (Freie KörperKultur) folkene havde også deres egen del af stranden, hvor de rendte rundt i bar røv. I det hele taget perfekt søndag med masser af hygge, sjov, mad og is:-)
Også Wannsee var en brik i 2. verdenskrig. I en villa som ligger ved søen mødtes Nazispidserne i 1942 og forsøgte at planlægge, hvordan de definitivt kunne udrydde jøderne. Det er skræmmende at tænke på, hvor gennemsyret alt i Tyskland er af den krig. Den er allestedsnærværende og jeg begynder at forstå, hvorfor tyskerne stadig slæber rundt på deres kollektive dårlige samvittighed.

Livet i Bundestag
Det går stadig godt i Bundestag, selvom jeg er ved at være lidt træt af at prostituere mig selv til konservative politikere.
Mathias skal giftes om to uger. Vi snakkede om det og jeg sagde, at jeg ikke var meget for det der kirkeshow og i hvert fald ikke selv skal giftes i en kirke. Det er jo ikke så taktisk smart, når man er i praktik hos et parti som hedder "Christlich Demokratische Union Deutschlands", men de har for længst luret at jeg ikke er på samme hold som Schröder og jeg tror faktisk heller ikke at Heike, Christian og Mathias er så forfærdelig konservative.

Stasi-fængsel og gadeteater

Lea har været på besøg i weekenden. Det var super hyggeligt. Søndag formiddag var vi ude og se det tidligere Stasi-fængsel, som ligger ude østpå i bydelen Lichtenberg. Kl. 9.30 var der en dansk rundvisning og da Lea samtidig er A-menneske, tog vi den. Derfor stod vi op kl. 8 søndag morgen. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg er stået så tidligt op en søndag... Heldigvis var det godt vejr, så vi tog cyklerne derud og cyklede fornøjede gennem solskinnet og de mange firkantede DDR-boligblokke, som af tyskerne bliver kaldt 'Plattenbau' og står på rad og række derudaf. Det er ret trøstesløst.
I Stasi-fængslet ventede os en rigtig sød guide, han kunne dansk fordi han er helt vild med Danmark og havde derfor lært sig selv det. Han mente, at han havde været i Danmark mere end 500 gange, men da han af gode grunde først har kunne rejse fra november 1989, skal han godt nok have været afsted ofte. Han var helt vild med dansk kultur, henviste flere gange til Olsen Banden og hvor søde han synes danskere er.
Alle rundviserne derude er tidligere fanger og det giver det unægtelig en anden form for intencitet end normalt. Vores rundviser havde siddet der tre gange i alt 17 måneder. Han sagde ikke for hvad, men det har helt sikkert været politisk.
Jeg synes det er svært at forstå, at der i Europa har været et diktatur helt op til 1989. Når han står der og fortæller om alle de grufulde ting, de som fanger blev udsat for, er det svært at fatte. En proces i en retssal med en forsvarsadvokat var selvfølgelig utænkelig, man vidste nogle gange ikke, hvorfor man var blevet hentet af Stasi og aldrig, hvor længe man skulle være spærret inde. I Hohenschönhausen, som fængslet hedder, havde fangerne aldrig øjenkontakt med nogen. Systemet var indrette sådan at fangerne aldrig så hinanden. Vores guides længste afhøring havde varet 26 timer, hvor man skulle sidde på en taburet, med hænderne under lårene. Scenen i 'Das Leben der Anderen', hvor Stasi gemmer det stykke stof den afhørte har siddet på, er ikke fantasi. Stasi samlede kropslugt fra hver enkelt fange og konserverede det, så hunde kunne lugte til det, hvis en fange skulle stikke af. Det er der dog aldrig nogen der har gjort fra Hohenschönhausen, for som han sagde: "Hvor skulle man flygte hen i DDR?". På billedet står han foran en såkaldt "Stasi-taxi". De var malet som fiskevogne og blev brugt til at hente mistænkte i. Dog opstod der problemer, fordi fiskehandlerne i området begyndte at undre sig over de mange fisketransporter, når deres egne butikker havde været lukkede i flere måneder pga. leveringsproblemer - så blev bilerne malet om til brødbiler...

Det mest slående ved vores guide var, at han ikke var bitter eller hævngerrig. Han fortalte om en læge, som havde indrettet en gummicelle i kælderen, hvor folk blev tortureret til de bogstavelig talt blev sindssyge. En af de andre sagde, at lægen selv skulle prøve det, men til det svarede vores guide: "Nej, det er der ingen der skal udsættes for".
Fascinerende var også, at man kan spærre mennesker inde, gøre livet så surt som muligt for dem og prøve at nedbryde dem, men alligevel finder de en måde at bevare håbet. Fangerne udviklede et bankesystem, hvor et bank betød A, to bank betød B osv. Om aftenen genlød fængslet af banken og selvom vagterne prøvede at følge med og skrive ned, hvad der blev kommunikeret, lykkedes det sjældent, fordi de var blevet for hurtige til det. I det hele taget et super spændende besøg!

Gadeteater
Noget helt andet vi så, var gadeteater i en parallegade til vores. Fra 21.30 til 23.30 spillede i weekenden en teatergruppe ni små scener, hvor de brugte gaden, butikker, lejligheder osv., som en del af kulisserne.
Det var vildt fedt og meget flot lavet. Der var ingen tale, al dialog og fortælling, blev projiceret op på bagvægge, mure osv. Hver historie varede ca. 10 min. og de startede og sluttede alle på samme tid, hvorefter man så kunne finde en ny at se. Ofte lagde vi kun mærke til at der var en scene, fordi der stod nogle andre og kiggede. En af historierne foregik f.eks. på en altan i 1. sals højde. Det var en super fed måde at bruge byrummet på og bringe teatret ud til folket.

1. maj og tysk familiepolitik

1. maj er fridag i Tyskland og Berlin har ry for at være præget af store demonstrationer og gadekampe mod politiet. Vi skulle selvfølgelig se, hvordan berlinerne fejrer dagen og tog derfor del i festlighederne i kvarteret omkring Oranienstraße, som er lige i nærheden af, hvor Mads og jeg bor. Fem gader var spærret af og det bar meget mere præg af folke-/gadefest end i København, hvor 1. maj i Fælledparken er blevet en minifestival uden visioner.
Over det hele var små scener med alt fra hip hop til heavy musik og den lokale ungdomsklub havde også en scene, hvor de batlede mod/med hinanden i en eller anden form for dans, som mest kan beskrives, som en blanding mellem breakdance og electric boogie. Alle tyrkerne havde selvfølgelig også deres område, hvor luften var tyk af røg fra griller med kød der brændte på og her blev også danset - dog i en lidt anden stilart. Stemningen var super fed og der var vildt mange mennesker, så vi blev til sidst trætte af at gå rundt og slog os ned i solen med et par øl. Skøn fridag!
Om aftenen var det vist gået lidt vildt for sig mellem demonstranter og politi, men ifølge 'Berliner Morgenpost', slet ikke så slemt som normalt, hvor ca. 600 demonstranter bliver anholdt og også mange politifolk kommer til skade.

Debatten om familiepolitik
I Tyskland har der de sidste måneder været gang i en ret stor debat om familiepolitik. Tyskerne er dem i Europa, som får færrest børn, og da de har nogenlunde samme demografi som os, får de et kæmpe problem i fremtiden med alt for mange gamle og alt for få til at arbejde. Den konservative familieminister, Ursula von der Leyen, har sat problemet på dagsordenen, ved at fremsætte et forslag, der blandt andet skaber mange flere pasningsmuligheder til børnene og det har rejst et ramaskrig. Problemet er nemlig, at holdningen blandt mange tyskere er, at man er en dårlig mor, hvis ikke man går hjemme med sine børn i hvert de tre første leveår. Det betyder, at rigtig mange kvinder vælger familie eller karriere. Flere og flere er begyndt at vælge det sidste og det er der problemet ligger. De unge tyske kvinder gider simpelthen ikke få børn. Nogle steder i Tyskland er der kun børnehavepladser til hvert 8. barn og med vuggestuer ser det endnu værre ud.
Selvom Mathias og Christian (de videnskabelige medarbejdere hos Schröder) er rimelig fremadsynede og fornuftige at høre på, var de ved at dø, da jeg sagde at jeg kom i vuggestue da jeg var 3 mdr. Selvom jeg ikke mener jeg har lidt nogen nød af den grund, var de overbevist om, at det måtte jeg have gjort og at man aldrig kan vide, hvilke omsorgssvigt jeg lider af pga. det. Helt ærligt, så er der sgu rimelig langt igen, når to mænd i starten af trediverne i fuld alvor siger sådan noget!
Ursula von der Leyen, er faktisk ret sej og nyder også stor respekt blandt selv de stokkonservative, på trods af hendes progressive politikforslag. Hun er selv mor til syv, har i syv år læst økonomi og derefter læst syv år medicin og er Dr. med. Så hun ved, hvad hun snakker om mht. til at forene børn og karriere...

Jeg fik også i denne uge en skøn borgerhenvendelse om emnet. En kvinde harselerede mod kejsersnit, som hun mente resulterede i at moderen ikke kan amme, så barnet skal have modermælkserstatning og skrev blandt andet: "Det døde kopulver gør børn dobbelt så syge gennem livet og betydeligt dummere. Der findes ingen effektivere forebyggelse og reducering af omkostningerne i sundhedssystemet, end konsekvent, kompetent pleje fra moderen de første tre leveår".
Så kunne jeg så prøve at formulere et mere eller mindre begavet svar på det, uden at fornærme hende. Hun fik en ordentlig smøre om Schröders prioriteringer på familieområdet, som forhåbentlig lukker munden på hende.