Sunday, December 14, 2008

International Student Certificate Ceremony og Farvel til DC

Så er mit ophold herovre slut. Kufferterne er pakket - 1½ time før afgang. Det er ny stil. Jeg plejer altid at stresse rundt i sidste øjeblik. Jeg har på mirakuløs vis fået plads til alle mine ting i to kufferter. Hurra for space bags, som er poser til at vakuum pakke sit tøj i. Det gav mig lige lidt ekstra plads.

International Student Certificate Ceremony
I torsdags var der overrækkelse af eksamensbeviser. Det var et værre show. Hver enkelt elev blev kaldt op, fik sit bevis og fik taget billede med sin lærer og 'the Dean'. Vi var 140 internationale studerende, så det tog rimelig lang tid. Bagefter var der fotosession, hvor vi kunne få taget billeder i 'caps and gowns'. Det var udelukkende for showets skyld, men sjovt var det.

Farvel til DC
Det er lidt vemodigt at skulle sige farvel til mine house mates. Vi snakkede i går om, hvor heldigt et match det har været. I juli havde vi en snak over skype med webcam og de tilbød mig værelset. Jeg var i tvivl om jeg skulle ja, men gik efter at det føltes som nogle søde folk. Det var lidt underligt at flytte ind i et hus, som jeg ikke havde set, sammen med folk jeg aldrig havde mødt, men det gik jo over al forventning. Jeg har virkelig nydt at bo her, men på den anden side tror jeg også, at det har hjulpet, at jeg hele tiden har vidst, at jeg kun skulle bo her i fem måneder. Hvis jeg skulle bo her permanent, ville der nok være en ting eller to jeg ville blive mere træt af - rengørigsstandarden f.eks. Uanset rengøringsstandard osv. har det været skide hyggeligt at bo her, og meget interessant at få et indblik i, hvordan man som ung amerikaner i DC lever sit liv. Jeg kommer virkelig til at savne dem og alle vores snakke i køkkenet over madlavningen.

Dansk julemad
I går stod den på dansk julebord. Mutti havde taget snaps og sild med, dengang hun var herovre, og jeg lavede i går rødkål, ris a lá mande, champignonpaté, fiskefileter og rugbrød. Jeg har aldrig før lavet rødkål eller ris a lá mande, men det blev rimelig vellykket. De synes, at sildene var underlige, specielt karrysildene, men de elskede snapsen og rødkålen. Det var sjovt, at prøve at indvie dem i de danske juletraditioner. Jeg prøvede at forklare konceptet julefrokost, men det var lidt svært og set udefra er det egentlig også en ret mærkelig tradition, at man en gang om året drikker sig skide fuld sammen med sine kolleger, og at de regler som gælder normalt ikke gælder den ene aften.

To miss or not to miss?
Det har været rigtig spændende at bo i USA. Det har været en drøm lige siden, jeg begyndte at studere, og det har levet fuldt op til forventningerne. Jeg har været priviligeret at være her imens der var præsidentvalg. Det har virkelig været spændende at følge. Selve valgaftenen med alle de spontane fester og glædeudbrud i gaderne, vil jeg aldrig glemme. Det var magisk og fantastisk at få lov at opleve.
Der er nogle ting jeg kommer til at savne, men der er også nogle ting jeg bestemt ikke kommer til at savne.

Jeg kommer til at savne Lynns undervisning. Hun er en af de bedste undervisere, jeg nogensinde har haft, og jeg har virkelig lært meget herovre.

Jeg kommer til at savne mit neighborhood. Jeg elsker at gå en tur med Charlie, købe en kop kaffe hos den lokale kaffebar, og kigge på huse og snakke lidt med folk. Jeg synes det er så fedt, at folk snakker til hinanden på gaden. Forleden havde jeg været i teatret og se Shakespeares '12th night'. I metroen hjem sad jeg og kiggede i programmet, og manden ved siden af mig spurgte, om jeg kunne lide stykket. Det viste sig, at han også havde været inde og se det, og vi fik os en lille snak om det. Han endte med at fortælle om, hvordan han engang havde gået til moderne dans og følt sig komplet idiotisk. Det er da herligt.
Jeg elsker også at folk giver hinanden komplimenter på gaden. Der er slet ikke den der angst for at snakke med fremmede, som der godt kan være derhjemme.

Jeg kommer også til at savne alle de gratis museer i DC. Det er så fedt, at man bare kan gå ind og udforske verdenen af kunst, historie osv.

Jeg kommer helt sikkert også til at savne vejret i DC. Det regner virkelig sjældent, og når det endelig gør, er det heldagsregn, og så ved man ligesom, hvad man har at holde sig til. Somrene er varme og vintrene er kolde. Det er lige vejr efter mit hoved.

Jeg kommer til at savne alle de spændende ting der foregår her. Hver uge er vi blevet inviteret til diverse debatmøder, bogudgivelser, foredrag osv. Byen bugner af spændende mennesker, og de er åbne og byder gerne studerende indenfor.

Jeg kommer bestemt ikke til at savne, at man skal vise ID hver gang man skal have noget alkohol at drikke. Siden min pung med mit kørekort blev stjålet har det været ret besværligt, og her til sidst gad jeg slet ikke prøve at bestille alkohol, når vi var ude og spise osv.

Jeg kommer heller ikke til at savne den heftige segregation. Det er sygt at byen er så opdelt og ubehageligt, at man altid skal tænke sig om en ekstra gang inden man begiver sig ind i et kvarter, man ikke har været i før.

Jeg fundet ud af herovre, hvor langt fremme Danmark er med elektroniske løsninger. F.eks. kan man ikke bare overføre penge til en anden konto herovre. Man kan bede banken om at lave overførslen, men de sender bare en check til den person man gerne vil overføre penge til. Det havde jeg ikke fattet til at begynde med, så min første husleje blev sendt som check med post til Josh, som jeg bor sammen med. Det er ikke særlig effektivt. Checks er meget brugt. Jeg synes, det er total oldnordisk. Jeg kan huske da jeg var lille, og min mor sad med checkhæftet, når der skulle betales regninger, men jeg har aldrig selv skrevet en check, før jeg kom herover. Forskellen opstår fordi vi i Danmark stoler meget mere på hinanden, og ikke behøver banken som mellemmand til at være garant. Det bliver dejligt at komme tilbage til de elektroniske løsninger, som gør tingene lidt nemmere.

Alt i alt har det været super fedt at være herovre, og jeg har virkelig nydt det. Hvis jeg havde Mads, mine venner og familie her, kunne jeg sagtens forestille mig at bo i DC. Jeg synes, det er fedt, at der både er storby og natur. Men nu er jeg virkelig også klar til at komme hjem. Jeg glæder mig som et lille barn til at se Mads, mine venner og familie.

Det var sidste indlæg på bloggen. Tak til alle mine trofaste læsere. Det har været sjovt at skrive til jer. Over and out!

Tuesday, December 09, 2008

Final exam og the downside of American life

Final exam
Jeg skriver i disse dage "final exam". Vi har fået fire spørgsmål, hvoraf vi skal svare på to med en fem siders skriftligt besvarelse til hver. Jeg har valgt at svare på, hvilke udfordringer amerikanerne møder i deres udenrigspolitik i mellemøsten og hvilke historiske begivenheder der ligger til grund for disse, samt lave at en sammenligning af de primære tænkere indenfor politisk Islam. Jeg synes det er spændende, og hygger mig ok med at skrive og læse, men vil også gerne bare være færdig, så jeg kan nyde mine sidste dage i DC, gå på de museer jeg ikke har fået besøgt, pakke osv.
På lørdag har vi dansk julebord her i huset. Mutti havde sild og snaps med, da hun var herovre, og jeg skal lave gløgg, rødkål og anden julemad. De er jo alle vegetarer, så jeg skal have gravet vegetarjuleretterne frem, fra dengang jeg selv var vegetar. Det må blive når jeg er færdig med eksamen.

The downside of American life
En af dem som har sin faste gang i vores hus er Edmund. Edmund er fra Burkina Faso og har været i USA i 1½ år. Efter en meget lang proces fik han for 2 måneder asyl, og er her nu legalt. Før han fik asyl, var han illegal flygtning, hvilket betød, at han havde diverse dårligt betalte job, som opvasker osv. og opgav falske navne, hvilket gav problemer, når han fik sin løn udbetalt på check, og ikke kunne indløse den pga. det forkerte navn på checken. Han betalte så 5% af beløbet for at få pengene gennem en ikke helt legal forbindelse. Livet er dyrt for den fattige.

Efter at Edmund fik asyl, er tingene blevet lidt bedre. Han søger nu "rigtige" jobs, hvor han kan få en anstændig løn, men hans engelsk er ikke specielt godt, og det er svært at komme ind på jobmarkedet. Han var dog til en jobsamtale forleden, hvor de sendte ham til "drug test", hvilket nærmest alle nye medarbejdere skal igennem herovre. Arbejdsgiveren betaler for testen, og de sender kun folk til den, hvis de har intentioner om, at ansætte dem, hvis de er clean, så det er et godt tegn.

En helt anden historie er, at arbejdsgiveren også nogen gange laver kontroltest af deres nuværende medarbejdere. Adam skulle for noget tid siden aflægge en urintest, men havde røget noget fjongtobak og bestilte derfor ren urin på nettet. Jeg havde aldrig hørt om noget lignende - hvor der er efterspørgsel, er der et marked...

Edmund er 26 år og er egentlig skulptør. Han har boet i Frankrig og havde en begyndende karriere og var ved at etablere sit navn, da nogen fortalte ham, at han skulle tage til USA og udnytte sine muligheder. Han ankom til New York uden at kende en eneste sjæl og boede på hostel, indtil hans penge slap op, hvorefter gaden blev det sted han sov. Han mødte på et tidspunkt en tidligere beboer i huset, Noah, som også er kunster, og fik Edmund overtalt til at komme til DC, hvor han ville hjælpe ham med at etablere et navn. Noah var vist rimelig sløv i røven, han er flyttet, og der bliver ikke talt særlig pænt om ham her, og han hjalp ikke rigtig Edmund, men Edmund lærte folk i huset at kende.

Edmund bor nu i et hus lidt nede af gaden. Der er hverken vand eller varme og han bor der derfor billigt, men nu hvor det er ved at blive vinter, er det ikke særlig sjovt, at bo i et stort hus uden varme. Jeg betaler husleje for hele december, selvom jeg tager afsted på søndag, og jeg har opfordret de andre til at lade Edmund bo i mit værelse, indtil den nye house mate flytter ind. Alle i huset kender Edmund, for han kommer her og henter vand og er tit med til vores house dinners. Hans engelske er blevet bedre i den tid, jeg har kendt ham, men han er ekstremt tynd og virker ofte deprimeret. Krista hjælper ham meget, og tager ham med til diverse arrangementer, finder sprogundervisning til ham osv. Edmund er også blevet gode venner med vores 'vicevært' Rod, som er en spøjs type. Han er vist uddannet noget det svarer til jord og beton arbejder, har arbejdet som lastbil chauffør og er en brovtende halvalkoholisk type, men godmodig og rar. Ham og Emund kommer overraskende godt ud af det med hinanden. De holdt Thanksgiving sammen, og når de er sammen, har de altid diverse interne jokes kørende og griner højt sammen. De er virkelig et sjovt par, men de hygger sig sammen. Edmund har tit hjulpet Rod med diverse arbejde på huset og tjent lidt penge ved det.

Da min familie var her, sad vi en aften i køkkenet og snakkede og spiste. Pludselig hørte jeg skud, men sagde ikke noget og håbede, at de ikke ville lægge mærke til det. Lidt efter kom endnu en skudsalve og Beda spurgte "er det skud?". Jeg sagde, at hvis der kom politi, var det nok skud. Efter to sekunder lød sirenerne, og der var politibiler foran huset og i gyden bag huset. Det viste sig, at der havde været en skudepisode på hjørnet af min vej.
Næste dag kom Edmund forbi og fortalte, at han havde været på vej hjem fra arbejde, og var blevet anholdt og havde ligget i håndjern på jorden i 40 minutter. Hans engelske er som sagt ikke særlig godt, men til al held havde en af politikvinderne snakket fransk og kunne oversætte. Edmund havde vist passet på signalementet, men det var jo indlysende, at det ikke var ham, som havde skudt, da skuddene var faldet fra en bil, som var kørt væk i høj fart. Jeg var bare glad for, at han lige havde fået asyl på det tidspunkt og var her legalt.

Jeg tror nok, at Edmund skal klare den. Han er kvik og rar, men det amerikanske liv er hårdt for ham, og han er tit i dårligt humør. Når han er i godt humør er han munter og fortæller jokes og er ivrig efter at høre, hvad vi andre går og laver. Jeg tror ofte, at han fortryder han kom herover. Han føler ikke, at han kan tage hjem, fordi han ikke har opnået noget herovre. Kontrasten er virkelig stor til de forkælede collegeunger, jeg går i skole med.

Det amerikanske liv er fedt når det kører, og man har penge, men det er virkelig hårdt, når man ikke er i den situation. Under finanskrisen har jeg oplevet, at der ikke skal meget til, før middelklassen bliver til underklasse. Hvis man falder, falder man hårdt, og der er ikke nogen der griber en.

Tuesday, December 02, 2008

Thanksgiving, Black Friday og sidste dag i praktikken

Thanksgiving
I torsdags var det Thanksgiving. Sådan som jeg har fået forklaret konceptet af mine amerikanske venner, går det ud på, at sige tak til indianerne, fordi de lærte amerikanerne at dyrke jorden. Nogle mener også, at det generelt handler om at sige tak og være taknemlig over, at man har det godt osv. Det er dog sikkert, at det er startet som en høstfest. Det er derfor, at det går ud på at spise så meget.
Jeg holdt Thanksgiving hos Anne, min moster Tines gymnasieveninde, som er amerikansk gift og bor her. Det var virkelig hyggeligt. Maden var en god blanding af amerikansk med kalkun og tranebærrelish og hjemmelavet rødkål med kanel og rosiner. Uhmm, jeg kom sådan til at glæde mig til jul.
Man mødes om eftermiddagen og spiser rimelig tidligt - der skal jo være plads til at fordøje al maden. Imens kigges der amerikansk fodbold. Der bliver åbenbart spillet en masse kampe den dag. Anne nedlagde dog forbud, og der blev slukket for fjernsynet, imens vi spiste. Til dessert fik vi den bedste cheesecake, jeg nogensinde har smagt. Jeg har fået opskriften, så den er der nok nogle af jer, som kommer til at smage før eller siden.
Her er det Anne, som poserer med kalkunen.

Black Friday
Dagen efter Thanksgiving, som altid er en fredag, har fået tilnavnet Black Friday. Det er officielt den første dag julesalget går i gang, og mange bruger fridagen på at shoppe julegaver. Navnet Black Friday kommer af, at der altid er heftig trafik med trafikkaos på både gader og fortove, og sort af mennesker, biler og bilos alle vegne. Mange butikker har slagtilbud på Black Friday og flere åbner allerede kl. fem om morgenen. Folk står i kø ude foran i flere timer, for at sikre sig de gode tilbud. I år blev en butiksansat trampet ihjel, da kunder stormede en Wal-Mart i New York minutter før den officielle åbning. Det er grove løjer.

Sidste dag i praktikken
I dag var det min sidste dag i praktikken. Jeg synes altid, at det er lidt underligt, at gøre ting for sidste gang. Jeg har ikke været vildt glad for min praktik. Jeg synes ikke rigtig, de har brugt mig. Det var jo meningen, at jeg skulle gå til alle de relevante høringer i kongressen og skrive til nyhedsbrevet om dem, men da det blev oktober lukkede kongressen ned pga. valg, og så vidste de ikke rigtig, hvad de skulle sætte mig til. Det var først da jeg sagde, at de da måtte kunne bruge mig og mine erfaringer til et eller andet, at de kom op med ideen om at analysere fremstillingen af muslimer under præsidentvalgkampen. Den analyse har faktisk været ret spændende at lave og efter, at jeg er kommet hjem, har jeg tilføjet et afsnit om islamophobi. Min analyse skal bruges i en oplysningskampagne, som hedder "Truth over Fear", som handler om at oplyse om Muslimer og Islam, og at de ikke er så farlige endda. Det er jo lige vand på min mølle.

Sarah, som jeg har haft mest med at gøre, og jeg var ude og spise efter arbejde. Det var hyggeligt, og også en lidt vemodigt at sige farvel til hende. Det har været spændende, at lære hende at kende. Hendes familie er fra Egypten, hun er vokset op delvist i USA og Saudi Arabien. D. 29. december skal hun forloves med Ahmed, som bor i Cairo, og som hun har mødt én gang. Det virker ikke tvunget, men der er en grad af planlagt ægteskab over det, selvom hun havde frihed til at takke nej. Hendes grunde for at vælge Ahmed er ekstremt fornuftige; han er en sød fyr, han er læge, hendes familie kender hans familie, han taler engelsk osv. Det er meget langt fra min verden, og det er spændende at snakke med hende.
Vi sagde farvel til hinanden på Union Station. Union Station er DC's hovedbanegård, og den er ekstremt flot. Den er bygget i 1907, og er meget klassisistisk i stilen.
Her i december står der et kæmpe juletræ pyntet med norske og amerikanske flag. Som der står på et skilt ved træet, er det "en gave fra det norske folk, som tak for hjælpen under og efter 2. verdenskrig, samt et symbol på de stærke relationer mellem Norge og USA". I weekenden er der norsk julemarked på Union Station, så juletræet har nok også noget med handelsforbindelser at gøre. Flot er det under alle omstændigheder.
Glædelig december til alle.

Wednesday, November 26, 2008

Cairoberetning

Så er jeg tilbage i DC. Det er rart at være her, men også lidt underligt, at jeg kun skal være her i 2 ½ uge inden turen igen går over atlanten. Jeg tager direkte herfra til Berlin, hvor Mads jo er. Home is where the heart is...
Nu skal I få en masse røverhistorier fra Cairo

Bytur
I Cairo var jeg nysgerrig efter, hvad det vil sige at gå i byen. Der var ret stor forskel på Jordan og Egypten mht., hvor mange kvinder der bar tørklæde (hvilket bekræftede mig i, at det er en kulturel ting), og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan de unge i Cairo festede. Jeg konsulterede Lonely Planet og fandt ud af, at Club Latex, som lå i en kælder under Hilton åbenbart var stedet. Jeg spurgte Lynn, som boede i Cairo imens hun gik i college om hun kendte stedet, og hun sagde "Ja, der gik vi altid, den gang hed det bare Jackie's". Således bekræftet var vi seks som satte kurs mod Hilton. Os piger havde inden en diskussion om, om det var ok at tage tanktop på. Vi besluttede, at det var bedre at være på den sikre side, og tog alle noget på, som dækkede skuldrene og ikke var for nedringet. Derfor var det ret sjovt at komme derhen og opdage, at det lignede præcis enhver anden vestlig klub. Piger i nedringede bluser, stramme jeans osv. Musikken de spillede var væsentlig bedre end forventet og mindede mest af alt om det som bliver spillet i Berlin. Dvs. god techno. Efterhånden som vi faldt i snak med folk viste det sig, at det var Cairos jetset vi festede med. Mange var diplomatbørn, og alle havde med garanti mange penge. Muslimer må jo ikke drikke alkohol, og jeg snakkede med en ung fyr, som drak øl. Vi snakkede om det at være muslim, og han kiggede på sin øl og sagde "tja, jeg drikker øl, og jeg elsker svinekød". Jeg var ved at falde ned af stolen. Han forklarede, at han havde været i Holland, og havde spist svinekød, og syntes at det smagte vildt godt. Selvom byturen ikke var en del af den programlagte studietur, så var det virkelig sjovt at opleve, og gav os en ekstra dimension til 'contemporary Islam'.

Ministeriet for fatwa
Jeg har altid forbundet fatwa med noget negativt og troede, at det betød fordømmelse. Da jeg fik at vide, at vi skulle på besøg i ministeriet for fatwa, var jeg derfor lidt forvirret over, at Egypten overhovedet havde et sådan ministerium. Det viste sig dog, at fatwa betyder religiøs vejledning. Fatwa er ikke-bindende religiøs vejledning udstedt af en lærd. Grunden til at fatwa har den negative klang er, at Ayatollah Khomeini udstedte en fatwa mod Salman Rushdie efter, at han udgav 'De sataniske vers' i 1988.
Besøget i ministeriet for fatwa var ekstremt interessant. Vi snakkede med rådgiveren for stormuftien, som er 'ministeren'. Ministeriets opgave er ganske enkelt at yde rådgivning til folk. Man kan møde personligt op, ringe til deres hotline, sende emails eller skrive breve. De har lærde ansat, som tager sig af forespørgslerne. De prøver at finde ud af tre ting: Hvad er situationen omkring problemet eller spørgsmålet, hvem er spørgeren og hvem er de involverede? Den lærde konsulterer derefter islamisk lov og sharia (som er to forskellige ting!) og kommer med et kvalificeret svar. Spørgsmålene kan være alt fra, hvordan man opnår skilsmisse, til om man som muslim kan arbejde i en butik der sælger alkohol osv. Ham vi snakkede med sagde noget ekstremt interessant omkring de spørgsmål, som kommer fra muslimer, som lever i den vestlige verden. Spørgsmål fra muslimer i Europa har tendens til at være mere overfladiske og umodne end spørgsmål, som kommer fra muslimer bosat i USA. Det er noget som kunne være spændende at undersøge i mit speciale.
Derudover sagde han, at deres største udfordring er, at få uddannet lærde, som er i stand til at give korrekt religiøs vejledning. Problemet er, at alle lærde sådan set kan udstede fatwas, men de kæmper mod ekstremistiske og fanatiske imamer, som f.eks. siger at kvinder skal bære burka osv. Rådgiveren vi snakkede med var uddannet fra Harvard, og det virkede i det hele taget som om, at ministeriets holdninger var forholdsvis progressive. Alle pigerne skulle dog have hijab og løst tøj på, og der var ikke noget med at give hånd. Her er et billede af klassen. Det er mig som tager billedet, så jeg er der ikke. Nogle bærer tørklædet mere chikt end andre... Jeg må nok indrømme, at hijab aldrig bliver min favoritbeklædningsdel. Og hvor har drengene det meget nemmere! Jeg er blevet mere modstander af tørklædet, efter at jeg har været på denne tur.

Human Rights Film Festival
Lynn fik arrangeret, at vi kunne deltage i den første Human Rights Film Festival afholdt i et arabisk land. Vi snakkede med arrangørerne inden det gik i gang. En af dem var blogger og politisk aktiv. Han fortalte om, hvordan de bruger Facebook til at organisere politisk aktivitet. Rimelig sejt når man lever i et diktatur. Det var meget spændende at høre ham fortælle om, hvordan de i foråret havde arrangeret en strejke gennem Facebook. Lederen af gruppen var blevet anholdt, og styret havde på alle måder prøvet at forhindre dem. Endnu et emne, som kunne være spændende at skrive speciale om. Filmen vi skulle se handlede om, hvordan hip hoppere spiller en rolle Senegal, ved at rappe om politiske uretfærdigheder osv. Inden filmen gik i gang, var der en introduktion og spørgsmål. Det første spørgsmål fra publikum kom fra en herre, som sad bagerst i salen og spurgte (på arabisk) om arrangørerne havde tilladelse til at vise filmen. Dalia, som var hovedarrangør, svarede: "Nej, men vi er frie mennesker, og vi har ret til at se en film". Jeg ved ikke om det var en fra styret som spurgte, men det viste, at ikke alle i Egypten er begejstrede for initiativet.

Alexandria
Som jeg skrev blev der presset en tur til Alexandria ind den sidste dag. Presset er vist det helt rigtige ord. Vi kørte i bus i ni timer, og var i Alexandria i tre... Det var dog spændende. Især biblioteket. I Alexandria lå det største bibliotek i antikkens verden. Vi kan takke egypterne for, at Aristoteles' med fleres tekster overlevede 'the dark ages' i Europa. Imens de kristne i Europa havde travlt med at brænde ukristne tekster oplevede den muslimske verden 'the golden age' fra ca. det 7. til ca. det 10. århundrede, og var på mange måder Europa overlegen. Det fik de kristne senere sat en stopper for med korstogene.
Biblioteket i Alexandria blev grundlagt i det 3. århundrede BC, og det er stadig uvist, hvordan biblioteket blev ødelagt. Nogle mener at Cæsar brændte det allerede i 48 BC, mens andre mener, at det eksisterede indtil en indvaderende muslimsk hær brændte det i det 7. århundrede, men flere mener, at det ikke er sandt og ødelæggelsen af biblioteket er stadig diskuteret. Et er sikkert; i 2002 åbnede et nyt bibliotek på det sted, hvor det gamle bibliotek lå. På facaden er alle sprog i verden at finde. Jeg synes, at biblioteket indevndig havde et let og luftigt udtryk og på mange måder mindede om den sorte diamant. Der var en god stemning derinde. Dog er målet om at biblioteket skal rumme mange millioner bøger dog langt fra nået. Lige nu rummer det 700.000 bøger. Grunden er mangel på penge.

Vi så også det sted, hvor det berømte fyrtårn har stået. Der ligger i dag en fæstning, som har ligget der siden 1477. Fæstningen var stadig i overraskende god stand, og man kunne gå rundt inde i den overalt. Den er betragtet som en af de vigtigste fæstningsværker ved Middelhavet.
Der er planer om at lave et underjordisk museum, så man kan se resterne af fyrtårnets fundament, men som så meget andet i Egypten er det vist mest blevet ved snakken.

Pyramider og Spinx sound and light show
Jeg bliver lige nødt til igen at nævne, hvor ekstremt fascinerende pyramiderne var. Vi var inde i den store Gizapyramide. Man kunne 'kun' komme ind i dronningekammeret, og selvom det føltes som om, at vi gik enormt langt, var vi kun en tiendedel inde i pyramiden. Man måtte desværre ikke tage billeder. Det er mig stadig uforståeligt, hvordan egypterne for så mange mange tusinde år siden har formået at bygge pyramiderne. Hver sten vejer omkring 2,5 ton. Hvordan er det lykkedes dem, at få så mange sten stablet ovenpå hinanden i så perfekt en form uden nogen former for teknologiske hjælpemidler? Inde i pyramiden var væggene fuldstændig lige og perfekt formet. Vi så en udstilling af en båd, som er fundet under pyramiden. Den er stadig i fuldstændig perfekt stand. Måden de sørgede for, at tingene inde i pyramiderne blev konserveret var, at de tændte olielamper derinde, når alle tingene var på plads. Derefter lukkede de gravkammeret til og lod olielamperne brænde. Når der ikke var mere ilt tilbage ville ilden gå ud. Det betød at intet kunne leve derinde og dermed ville træ osv. ikke blive spist af dyr eller mugne, eftersom begge dele bruger oxygen. Genialt! Det er kun Tutankahmons gravkammer, som er fundet intakt. Alle andre fundne gravkamre er blevet røvet, inden genstandene blev sikret. Vi så de ting, som blev fundet i Tutankahmons gravkammer på det egyptiske museum. Det er imponerende! Tutankahmon var kun farao i ca. 10 år og ikke den mest betydningsfulde farao, så jeg gad vide, hvad der har været i de betydningsfulde faraoers gravkamre.
Ved pyramiderne red vi også en tur på kameler. Det var ret sjovt og ikke så ubekvemt, som jeg havde forestillet mig.

Om aftenen var der sound and light show, hvor Spinxen fortalte pyramidernes historie. Det var super kitchet med neonlys, som oplyste pyramiderne, men meget underholdene. Der var først da jeg sad der i mørket og kiggede på silouetterne af pyramiderne og Spinxen, at det virkelig gik op for mig, hvor stort det var at opleve.

Det har virkelig været en super studietur! Jeg synes, at det har været en god blanding af seriøse ting og turistagtige oplevelser. Jeg er blevet meget klogere på mellemøsten og Islam, og jeg har fået en del nye indsigter og lært nye ting.
I Cairo var jeg mest overrasket over hvor landlig byen var, selvom det er en storby med 18 millioner indbyggere. Der var æseltrukne kærrer i gaderne og samtidig ekstremt beskidt.
Jeg var også overrasket over, hvor meget opmærksom vi fik fra yngre børn. Når vi mødte en skoleklasse var de ellevilde og tog billeder af os, som om de aldrig havde set et vestligt mennesker før. De betragtede os som noget eksotisk. De var super søde og spurgte hvad vi hed, og var meget interesserede. Det var virkelig kært. Generelt var folk meget venlige og imødekommende.

Tilbage i USA
At komme tilbage til USA betyder også at komme tilbage til hverdagen og Obamania. Ikke at Obama ikke er blevet nævnt på vores tur. Når folk fandt ud af, at vi var en amerikansk gruppe råbte de alle Obama med store smil og næsten alle de speakers vi har haft, har nævnt hvor glade og positive de er over, at Obama er USA's næste præsident. Jeg har slet ikke haft tid til at tjekke nyheder på studieturen og er ret overrasket over, at Obama har valgt Hillary som udenrigsminister og at Gates bliver som forsvarsminister.
Finanskrisen er virkelig begyndt at kradse herovre. I Washington Post er der i dag en historie om, at der ikke har været så mange på 'food stamps' (madkuponer til fattige) siden 1981, og at det måske bliver det højeste antal siden 1960. Man kan virkelig se konsekvenserne af den økonomiske nedtur herovre og den rå kapitalisme, som betyder, at folk der før var middelklasse nu pludselig må se sig selv som fattige. På studieturen havde jeg mange snakke med mine amerikanske klassekammerater om det danske velfærdssystem. Det var nogle gange svært at forklare, og de kunne ofte slet ikke forstå, at man kunne have et system som det danske. Jeg synes også selv, at det er ret utroligt, at det fungerer.

En af mine klassekammerater havde købt en udgave af 'Newsweek', som handler om hele valgkampen. De har haft journalister til at dække Obama, Hillary og McCain helt fra primærvalgene. Det er ekstremt interessant læsning, og beskriver hvordan de forskellige kampagner responderer på hinanden. Og så beskriver det, hvordan kandidaterne tackler kampagnen. Det er noget jeg virkelig har tænkt meget over; hvordan de holder til at føre valgkamp i så lang tid. Artiklerne giver et meget menneskeligt og ærligt billede af begge kandidater. Det kan virkelig anbefales at læse, hvis man er nysgerrig efter 'behind the scenes' info.

Saturday, November 22, 2008

Hektiske Cairo

Så er jeg online efter næten en uges fravær fra das Internetz. Har lige fået en lille smule fritid - den skal selvfølgelig bruges på mine trofaste læsere. Dette indlæg bliver dog ikke langt. Jeg er under tidspres. I får en udførlig Cairo beretning, når jeg er tilbage i DC.

Der i den grad forskel på Jordan og Cairo. Hvor turen i Jordan var præget af rolige dage med god tid, er Cairo hektisk, og vi har ikke haft mange ledige stunder. Vi har snakket med en masse spændende speakers - og selvfølgelig set pyramider. Det var virkelig spændende! Vi var inde i den store Giza pyramide. Utroligt fascinerende!

Jeg lavede forleden denne lille video til jer:



I morgen har vi en ekstra dag, fordi Lynn havde taget fejl af dagene pga. tidsforskel og troede, at vi skulle hjem i morgen, men det er først på mandag, så der er lige blevet presset en tur til Alexandria ind i morgen. Det bliver spændende, men jeg er efterhånden ved at være mør af indtryk og søvnunderskud. Når vi kommer hjem mandag aften, har vi hele ugen fri, fordi det er Thanksgiving. Jeg kommer sandsynligvis til at crashe fuldstændig og sove i tre døgn.
Jeg er helt vild med Cairo, og det er virkelig spændende at være her. Hvis ikke det var for den heftige forurening, kunne jeg godt forestille mig at bo her.

Monday, November 17, 2008

At rejse med amerikanere og at opleve Cairo

Jeg er eneste ikke-amerikaner i min klasse. Man må sige, at jeg på denne tur får en true American experience. Jeg har rejst i grupper før. I gymnasiet gik jeg i den såkaldte 'Europaklasse', hvor vi rejste hvert år og udvekslede med andre gymnasier i Europa. Da jeg gik på højskole, var vi 20 stks og en lærer, som var tre uger i Cambodia og Thailand efter selve højskoleopholdet. Denne tur er på mange måder anderledes.
I dag skulle vi egentlig have været ude at spise, men der er flere, som er lidt småsløje, og en har forstuvet foden, så det blev besluttet, at vi skulle blive på hotellet og få noget udefra. Valget faldt på Pizza Hut. Jeg var ved at dø af indvendig grin og samtidig frustreret over, at mine fordomme om mine amerikanske fæller nogle gange lever op til deres ry. Vi er i Cairo og byen er fuld af lækker mad. Hvorfor i alverden skal vi så spise dårlig, klam, deep pan pizza fra Pizza Hut? Det er mig komplet uforståeligt.
Pizzaerne blev konsumeret på Amy's værelse. Det er Amy, som har forstuvet foden, og hun trængte til selskab. Vi bor på et luksushotel, og der er altaner, hvorfra der er den mest fantastiske udsigt ud over Nilen og så sidder de inde på værelset og ser 'Outbreak', som kører i fjerneren med arabiske undertekster. Clash of Cultures!

En anden ret sjov episode, hvor mine fordomme desværre også blev bekræftet var forleden, hvor min room mate Maria og jeg havde en snak om det danske system. Maria er en af de mere fornuftige i min klasse, og jeg anser hende som meget fornuftig og vidende. Vi snakkede om kongen af Jordan, og hvordan han har ret til at sende hele parlamentet hjem, hvis han er uenig i deres beslutninger osv. Maria spørger til dronningen i Danmark og jeg siger sarkastisk: "Ja, det er virkelig irriterende. Hun bestemmer det hele, og vi kan ikke rigtig gøre noget ved det, for det har været sådan i 500 år, så vi må bare acceptere enevælden". Maria ser tænksom ud og siger "ja, det må virkelig være irriterende". Jeg var så chokeret, at jeg slet ikke kunne holde joken. Maria blev meget flov og fik mig til at love, ikke at sige noget til de andre. Det var virkelig sjovt, og jeg skraldgrinede af hende.

Vi bor på Sheraton. Mit forhold til Sheraton har altid været et indre billede af det vildeste luksushotel. Da jeg var lille, og ikke ryddede op efter mig selv sagde min far altid tid "Tror du, at du bor på Hotel Sheraton?" Og ja, de rydder faktisk op efter mig...
Trods luksushotel og de fine forhold er internet ikke noget de tilbyder gratis. Det koster 100 kr. for en times internet, men jeg har fået lov at bruge Amy's. Vores lærer har købt hende 24 timers adgang fordi hun har ligget på hotellet med foden oppe, imens vi andre har været ude og opleve. At internet er så dyrt siger noget om udviklingen - eller mangel på samme herovre. Da Mads og jeg rejse i USA i sommer var der gratis trådløst internet samtlige steder vi boede.

I Amman så jeg denne plakat. Det virker dog ikke som om der er nogen som husker Muhammad tegningerne. Der er i hvert fald ingen, som har sagt noget, når jeg siger, at jeg kommer fra Danmark. De siger bare, at det er et dejligt land. Det kan også skyldes, at det mest er folk, som vil sælge mig noget som spørger.

Cairo
Det er fedt at være i Cairo. Det er noget helt andet end Jordan. Cairo er meget mere hektisk. Jeg frygter for mit liv, hver gang jeg krydser en gade.
På det egyptiske museum så vi mumierne. Det var virkelig spændende. Det er simpelthen så surrealistisk at tænke på, at der ligger Ramses II, som gik rundt her for 3.000 år siden og regerede et helt imperium. Det egyptiske museum var en imponerende samling af ting fra faraoernes imperium. Museet er bygget i 1901 og er efterhånden løbet tør før plads. Det hele var meget mokket sammen og de trængte virkelig til mere plads. Der har i 10 år været planer om, at bygge et nyt og større museum, men det er ikke rigtig blevet til så meget. 'Malish' er standardfrasen her og betyder 'no worries' lidt i stil med 'manana'.

I dag var vi oppe og se en moske, som ligger højt over byen. Derfra var udsigt ud over hele byen. Tæt på hvor vi bor er et tårn, som er meget kitchet og skifter farve hele tiden. Man kunne se det deroppefra, og jeg spurgte vores super guide, Hassan, hvad det er for et tårn. Han svarede, at han normalt ikke fortæller turister om det, fordi det er lidt flovt. Tårnet er bygget af King Nasser, for den økonomiske støtte Egypten fik af USA. Det havde ingen funktion, og blev udelukkende bygget som en provokation til USA. Senere er der blevet lavet en udsigtsplatform på toppen og en elevator op, men i betragtning af, at fattigdommen her er rimelig stor, må det siges at være rimelig seriøst, at bruge en masse penge på et tårn uden nogen funktion. Det siger en del om forholdet til USA.
Omtalte tårn er det hvide bagerst i midten af billedet. 'Tågen' er den heftige forurening i Cairo.

Friday, November 14, 2008

Jordans vidundere

Vi er kommet tilbage til Amman efter nogle begivenhedsrige dage sydpå i Jordan. Jeg kan lige så godt starte med at sige det: Jordan kan varmt anbefales som feriemål. Her er mulighed for både at dase og lave en masse aktivt.

Petra
Onsdag kørte vi sydpå for at se Petra. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har set. Man går gennem en kløft, som i sig selv er ekstremt flot, fordi der er så mange nuancer i klippesiderne. For enden af kløften åbenbarer der sig et romersk tempel, som er hugget ind i klippevæggen. Det er over 2.000 år gammelt og vildt fascinerende. Derefter følger det ene spektakulære tempel efter det andet samt en masse konge- og dronningegrave.
Det var virkelig imponerende.

Wadi Rum
Efter Petra gik turen til en beduinlejr i et ørkenområde som hedder Wadi Rum. Vi skulle sove derude. Det var fedt at prøve. På billedet kan I se 'vores' beduin lejr. Teltene er de brune med de hvide striber langs klippevæggen. I midten af lejren var der et bålsted. Der blev lavet mad over ild, vi drak masser af the med Salvie (the med salvie og kaffe med kardemomme bliver drukket i stor stil her. Det smager virkelig godt), en af beduinerne spillede på et guitarlignende instrument og sang sange, imens vi sad om bålet og drak the og snakkede. Det var fuldmåne, så vi kunne desværre ikke se særlig mange stjerner, men månen var til gengæld meget imponerende, og det var et af de momenter, som man ikke kan fange på kamera. Stemningen var virkelig speciel og meget rolig. Vi stod op, så vi kunne se solopgang. Vi kravlede op på en af klipperne og så den derfra. Lige inden solen stod op hørte vi en masse hujen. Vi kiggede ned op opdagede, at der nogle hundrede meter fra vores lejr var en bane til kamel løb - de skulle åbenbart trænes kl. halv seks om morgenen. Det brød lidt af den skønne stilhed, men gav det også et meget autentisk præg. Dagen efter kørte vi en tur i området og så ørkenen. Hvis nogen af jer har set filmen 'Lawrence of Arabia', så ved I hvordan det ser ud. Det var i lige præcis Wadi Rum og Jordan, at Lawrence huserede sammen med araberne mod tyrkerne under første verdenskrig.
Jordans ørken er helt flad, men med store 'bjerge' af sandsten. Det minder lidt om et månelandskab eller noget i den stil. Fordi det er sandsten, er de meget porøse. Nogle af klipperne så nærmest ud som om, at de var ved at smelte, fordi de bliver ødelagt at regn og vind. Der var også kæmpe sanddynger, som det var meget sjovt at kaste sig rundt i og løbe op og ned ad. Jeg tror stadig der drysser rødt sand ud af mine sko, når jeg går.

Det Røde Hav, Jesus' døbested og det Døde Hav
Efter turen i Wadi Rum kørte vi til Aqaba, som ligger ud til det Røde Hav. Der hoppede vi på en båd, som sejlede os ud til et koralrev, hvor vi snorklede. Det var virkelig flot. Vandet var helt ekstremt klart. Man kunne se bunden helt klart, selvom man var langt oppe. Korallerne var virkelig flotte, og der var også mange spændende fisk at kigge på. Det bekræftede mig i, at jeg må se at få taget det dykkercertifikat!

I dag har vi set det sted Jesus angiveligt blev døbt - en mudret Jordan River... Efter sigende var floden meget større dengang - og klar. I Jordan er der seriøse tegn på global opvarmning. Store dele af landet er ved at blive til ørken fordi klimaet skifter, og der ikke længere falder så meget regn.
I dag har vi også badet i det Døde hav - det sagde mig lidt mere. Vi smurte os ind i mudder fra top til tå, lod det tørre ind og hoppede derefter i vandet. Nu har jeg den dejligste silkebløde hud. Det var virkelig sjovt at ligge der og flyde rundt, man kunne ligge og læse en bog, hvis man ville, så meget flyder man ovenpå. Der er nogle som tror, at det Døde Hav er resultatet af Sodoma og Gomorra. Sodoma og Gomorra var to byer, som Gud tilintetgjorde pga. deres synd (1. mosebog). Nogle tror, at det Døde Hav opstod fordi de to byer vendte rundt og der blev et stort hul. Dem som blev tilbage i byen, blev efter sigende til salt, så det passer meget godt på myten.

I morgen skal vi til Cairo. Det bliver også rigtig spændende. Det her er virkelig en god kombination af faglige og kulturelle indslag. Jeg har allerede lært rigtig meget og fået min horisont udvidet betydeligt.