Juleferie - Yes!

Så glad er man, når man har fået juleferie og givet sig selv en mælkeskummer i pre-julegave:

Med en veloverstået og meget sjov julefrokost i lørdags med 28 gæster til spisning hos os, som udviklede sig til en rigtig abefest kom juleferien efter snapsetømmermænd og de sidste undervisningstimer i dag i hus. Det er skønt og jeg glæder mig som et lille barn til jul. I morgen tidlig vender jeg snuden mod Danmark og så står den ellers på vennebesøg, jul i tre omgange (man er vel skilsmissebarn), familiehygge og en tur til London at slutte af på. Mads' forældre har sølvbryllup og har inviteret os til London fra d. 26. - 29. Det bliver fedt.
Juleferie here I come!

Hvis nogen af jer stadig mangler at komme i julestemning, så tjek nedenstående video. Jeg kom i lørdags på en grå eftermiddag cyklede og dette syn mødte mig. Så kan man da ikke lade være med at trække på smilebåndet og komme bare en lille smule i julestemning. Han gør så meget for det: Trodser gråvejr, den lidt for lille cykle og gorillaen på hans ryg.

Julemand der mener det!

Hvis det ikke er nok er er også to julesange. En sød og en sjov.

Dean Martin: Let it snow

Waitresses: Christmas wrapping

Og endelig: 2006 lister. Det er jo altid et must til slut på året og her er et link til Stylus Magaznie's liste over de 50 bedste singler i 2006 med videoer til de fleste. Altid godt tidsfordriv til de dovne juledage:-)

Stylus Magazines top 50 singles of 2006

Ha en rigtig god jul allesammen!

Dresden

Vi ankom til Dresden fredag aften efter en udemærket køretur med Erik Lotze. Han var meget flink, på vores alder og ikke særlig snakkesalig, så vi knaldede brikker næsten hele vejen. Vi boede i udkanten af den del af byen der hedder Neustadt og havde af vores hostelvært fået at vide at der lå en masse barer og restauranter et par gader væk, så vi gik glade og fro ud i byen og det første der møder os er en demontration med høj technomusik og en masse stive unge folk, som demonstrerede mod späti et eller andet. Ingen af os ved præcis hvad det er, men sikkert noget med at barerne og klubberne skal lukke tidligt.
Vi fandt os en italiensk restaurant som så ret kitschet og ok ud. Der viste det sig at vi tog fejl! Tjenerne var mega arrogante, vi ventede sindssygt længe på maden og da den endelig kom var det ikke det vi havde bestilt. De havde byttet om på vores retter, så jeg spiste halvdelen af det som skulle være Mads' kalvefilet med hvidvinssauce, men var tre kedelige stykker filet af et eller andet ubestemmeligt med en tyk skive mozarellaost på og tomatsovs. Jeg blev mere og mere indebrændt, men er heldigvis ved at frigøre mig fra flinkeskolen og endte med at gå op og sige til dem, at det ikke var i orden. Så kom der en alt for kæk italiener, som sagde, at det jo var fordi vi havde kigget i et kort, hvor der stod noget forkert - og? Som om det er vores problem. Vi endte med ikke at betale for den ubestemmelige ret og få grapa på huset - tak fordi du har vist mig vejen Ida!

Efter den mærkelige middag, men glade over at være kommet af med galden og ikke være blevet rippet, gik vi ned mod floden og den del af byen. Der var næsten helt tomt på gaderne og klart vejr og det var helt magisk at gå rundt i de mennesketomme gader mellem de kæmpestore gamle flotte bygninger som alle var lyst op med julelys.
Dresden var før 2. verdenskrig en meget smuk by i barokstil, men den blev bombet sønder og sammen af briterne i februar 1945. Faktisk lidt af en svinestreg fra briternes side, da der ikke var noget militærstrategisk i det, kun nedbrydning af den tyske moral, men på det tidspunkt vidste de fleste godt at slaget var tabt for tyskerne, så der var ikke den store pointe i det. Billedet til højre er meget berømt og taget fra rådhusets tag. Det giver et billede af, hvor ødelagt byen var og det taget i betragtning er det utroligt så meget de har fået bygget den op, så den ligner en gammel by, som ikke har oplevet en altødelæggende krig.
Dog viser konsekvenserne sig når man bevæger sig to skridt væk fra den gamle bydel. Så står der nemlig plattenbau på rad og række som er bygget i DDR tiden.
På trods af plattenbau var jeg meget overrasket over, hvor smuk en by Dresden er. Jeg synes faktisk den mindede lidt om Prag.

Lige så stille der havde været fredag aften, lige så kaotisk og propfyldt var der lørdag formiddag. Guider med paraplyer hvorefter folk gik gåsegang og regnvejr fik os til at søge ly i et af de gamle nyrestaurede kunstmuseer. Her lærte vi at Dresden altid har været en progressiv by med mange kunstere, et stort kulturelt liv osv. Det progressive kom også til udtryk på Dresdens nyåbnede bymuseum, hvor der var fremtidsværksted, men også historier om at Dresden i DDR-tiden var den by hvorfra flest flygtede - også efter 1961 da grænserne blev lukket. Begge museer var virkelig gode og rigtig spændende og vi var overraskede over, hvor meget Dresden har at byde på.

Efter museumsbesøgene skulle der noget indenbords og vi røg på tysk Bierstube med øl og dejlig mad. Meget kan man sige om den tyske madkultur, men de forstår at lave rustik mad som passer fantastisk godt til deres gode øl.

I en af de gamle gårde var der lavet middelalder julemarked. Det var enormt gennemført, alle sælgerne havde middelalderkostumer på, kaldte konsekvent pengene for daler osv. Flere af boderne solgte sværd og rustninger og der var masser af tingeltangel til at tilfredsstile enhver hippies vådeste drømme. Stemningen derinde var super, desværre pissede det ned, så julefølelsen gik lidt af det, men vi fik os lidt Glühwein og fandt et telt med et kæmpe lys at varme sig på.

Søndag foreslog Mads at vi skulle på 'Deutsche Hygiejne Museum'. Jeg var meget skeptisk, men det viste sig at være super godt. En udstilling handlede om racehygiejne og hvordan nazisterne allerede fra midten af 1930'erne systematisk begyndte at tvangssterilisere folk, de ikke mente var værdige til at føre den ariske race videre. Det var både handicappede mennesker, mentalt tilbagestående og folk, som bare kom fra en fattig familie, hvor forældrene måske drak osv. Der var film med nogle af dem, som fortalte om det. Det var virkelig stærkt at se. De havde været 14-16 år og troede bare at de skulle til en undersøgelse på hospitalet, men var så blevet steriliseret. Mange år senere, når de gerne ville have børn og ikke kunne få det, havde de gået til alle mulige undersøgelser uden resultat, indtil det gik op for dem, hvad der egentlig var foregået. Det er af så sindssygt et omfang at man slet ikke kan forstå det. Det var en rigtig spændende udstilling og det er bemærkeselsværdigt ved tyskerne at de altid gør så meget ud af at pointere deres egen rolle og konsekvenserne af nazismen.

En anden udstilling handlede om hvordan kroppen fungerer og mindede lidt om eksperimentarium. Man kunne f.eks. tage sådan nogle billeder her, hvor man kan se hvor kroppen er varmest.
Desværre havde vi ikke mere tid, da vi skulle nå futtoget hjem og til koncert med tyske MIA.

Det var en skøn tur og sjovt og spændende at opleve noget andet Tyskland end Berlin.

Berlin er så hyggelig og flot i december!

Post om Dresden er under udarbejdelse, men den bliver trængt af min interaktion med den fremmede kultur: Weihnachtsmärkte: Glühwein, lysoppyntning i alle former og farver, kunsthåndværk, brændte mandler, vafler og wurst - pludselig gik Berlin fra at være Nordeuropas svar på en punket, utilpasset, rebelsk teenager til at være den søde, smukke, lidt stille pige, som alligevel gemmer på masser af spændende hemmeligheder, uventede overraskelser og godt kan finde ud af at give den gas. Jeg er en sucker for lys og hygge og at tusse rundt og glo på alverdens mærkelige ting og er allerede i gang med at overtale Mads til at vi skal have en årlig tur til Berlin hver december. Derudover er der også gang i planlægning af julefrokost på lørdag, hvor alle vores nye udenlandske venner skal opleve glæderne ved sild og snaps.

Indtil beretningen om Dresden kommer, er her en gaveidé til folk, som er i krise over at skulle finde noget til nogle som egentlig ikke mangler noget (dog synes jeg nr. tre er lidt heftig!) eller som bare vil stå lidt af overflodsjuleræset:

www.gaverdergavner.dk

Giv en hiv/aids forebyggelsespakke til Amazonas. Dette styrker viden om forebyggelse af hiv/aids, en vigtig del oplysningsarbejdet.

Giv tre skoletavler og kridt til skolebørn i Angola. Dette er de mest brugte og nødvendige redskaber til god undervisning.

Giv en machete til indianere i Amazonas. Med macheten kan indianerne markere deres territoriegrænse.

Giv fem frugttræer til en skolehave i Angola. Dette giver børnene tiltrængt frisk frugt samt skygge.

Giv 1 dags skolemad til 50 børn i Sydafrika. Med maden sikres børnene minimum ét ordentligt måltid mad den dag.

Giv en skoleuniform til et barn i Mozambique. Denne nødvendige uniform hjælper med til at et barn kan komme i skole.

Giv en fodbold og brætspil til en skole i Namibia. Disse legesager tænder et lille lys i forældreløse børns hverdag.

Giv en skolebog og spil til mayabørn i Guatemala. Tingene giver børn en ny chance for en bedre barndom.

Giv fem skolebøger til skolebørn i Sierra Leone. Fem skolebøger sikrer, at fem børn lærer at læse.

Giv såsæd til en skolehave i Amazonas. Såsæd sikrer skolebørn bedre mad og viden om afgrøder.

Giv et verdenskort til en skole i Angola. Med kortet kan eleverne få en ordentlig geografiundervisning.

Hjælp et forældreløst barn i Mozambique. Ved køb af nødvendigheder kan barnet bedre komme i skole og overleve.

NB! Sidste frist for at bestille gavebeviser til juleaften er d. 19. december.

Verdammte svenskere!

Før i tiden har jeg aldrig tænkt over at der kunne være noget problematisk i at sige at jeg kom fra Danmark. Men efter jeg er flyttet til Berlin og tit bliver spurgt om, hvor jeg kommer fra, har jeg virkelig tit lyst til at sige jeg er svensker. Når jeg siger jeg er dansker kommer Muhammedtegningerne og Dansk Folkeparti nemlig meget hurtigt på bordet og det irriterer mig, for det er ikke det, jeg forbinder med Danmark.
Svenskerne har i den grad formået at brande sig, som tolerante og fremadskuende. Meget symptomatisk henviste Ségolène Royal (Frankrigs svar på Helle Thorning-Smidt) da hun skulle præsentere sine politiske visioner til den svenske flexicurity model #¤%&! Den er overhovedet ikke svensk. Det er noget af det mest danske man kan opdrive! Alligevel bliver Sverige forbundet med den, mens Danmark bliver opfattet som et halvracistisk land, hvor befolkningen er så ignorant at den gør grin med andre religioner, øv!
Nå, men i det mindste kan svenskerne da finde ud af at lave god musik, så kan vi nasse lidt på dem på den konto. Her er lidt electro til weekenden:

Lo-Fi-Fnk remix af The Feeling: 'I love it when you call'

Det er et svensk band som hedder Lo-Fi-Fnk, de er meget svenske (og meget små). Jeg så dem live hernede i oktober og spår dem en stor fremtid, hvis de holder stilen.

Denne weekend tager Mads og jeg til Dresden for at se noget mere af Tyskland end Berlin. Det er dyrt at tage toget (477 kr. retur), men tyskerne er så smarte at de har organiseret blafning. Det betyder at man kan gå ind på en hjemmeside der hedder 'mitfahrer' og finde én som kører derhen, man gerne vil og så koster det ikke særlig meget. Så vi skal køre med Hr. Erik Lotze for 75 kr. Det gør godt i min fælleskabsfølende sjæl og pengepungen:-)

Ha en rigtig dejlig weekend!

Hvad sker der egentlig i København?

Jeg følger med i farcen om ungdomshuset hernedefra, det bliver mere langt ude dag for dag og jeg satser på at der om tre år bliver lavet en film om det.
Forleden skulle jeg lige have en pause fra min opgave om hvorfor Republikanerne tabte mid-term valget i USA. Godt tidsfordriv er altid nyheder, så jeg sidder og stener lidt på politikens netavis. Der er den daglige historie om Ungdomshuset og dagens historie er at rydningen bliver udsat fordi politiet ikke kan garantere sikkerheden for de julehandlende. Journalisten spørger så: Kan du forstå, hvis nogen tror, I aflyser, fordi I er bange? Hvortil der fra politiets side svares: »Nej. Københavns Politi kender ikke begrebet bange«. Hvad sker der? Er det Dolph de har ansat som talsmand eller hvad?

Det kunne så egentlig godt være at de skulle overveje at kende til begrebet - eller i hvert fald forberede deres politifolk på det; fandt nedenstående flyer på en anarkistisk bar i går og Berlin er nok ikke det eneste sted den ligger.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene i den her sag. Jeg synes politikerne har handlet rigtig åndssvagt ved i første omgang at sælge huset og bagefter ombestemme sig og forsøge at gøre det om ved at trække handlen tilbage efter 5 år. De må indse at de har kvajet sig. På den anden side synes jeg også at Ungdomshuset opfører sig rigtig åndssvagt, når de f.eks. tager ud til Faderhuset i Rødovre og smører deres hus til med maling. Faderhuset opfører sig også åndssvagt. Hvorfor vil de - koste hvad det vil - have det hus? Der findes masser af huse i København, hvor man kan lave frikirke og hvorfor bruge så mange penge og tid på at få lige præcis Ungdomshuset? Rygterne går at lederen har fået et syn fra Gud om at hun skal frelse de unge i Ungdomshuset, og jeg synes også det mest af alt minder om et korstog, men man kan ikke frelse nogen der ikke vil frelses.

Interessant er det i hvert fald hvad der sker. Nu er rydningen udsat og jeg er meget spændt på at se hvem der vinder denne her kamp. En ting er jeg dog ret sikker på: Der bliver krig. Jeg synes at Ungdomshuset skal bruge sin forlængede levetid på at bevise sin eksistensberettigelse ved at være et alternativt kulturhus, hvor der foregår interessante ting, som ikke følger strømmen, men på den anden side ikke kun er et hus for 'Troublemakers of the world'.

Clärchens Ballhaus

Mads' kollega Jan havde i sidste uge 30 års fødselsdag og inviterede på en onsdag på 'Clärchens Ballhaus'. Det er et gammelt dansested, som blev åbnet i 1915 af et ægtepar. Manden faldt i 2. verdenskrig og konen Clara, (derfor Clärchens) kørte det videre. Det har været ejet af familien indtil for få år siden og det er et fantastisk sted. På første sal er der en dansesal, som der ikke er blevet gjort noget ved siden 1920'erne. Jan fortalte at den i mange år havde været brugt som lagerrum til ødelagte stole, skrammel osv. men for nogle år siden blev den ryddet og nu er der den flotteste sal. Når lyset er slukket og der kun er levende lys føler man sig hensat til 20'ernes Berlin - og det ville ikke være noget dårligt sted at være:-)

Jeg har kun kunnet finde et billede med en danser på, men det er heller ikke helt misvisende, for der er hver aften danseundervisning deroppe fra ved 20 tiden og så kan man gå nedenunder i den mere discoagtige sal og give den gas, når man føler man har styr på trinene.

Som sagt var det en onsdag vi var der. Men man er jo ikke udklædningsfreak for ingenting, så jeg havde selvfølgelig taget strutskørtet og danseskoene på og det viste sig at være et godt valg for om onsdagen er det swing aften. Jan var noget nær professionel og svingede os piger rundt, så der kom sus i skørterne, sved på panden og de andre mænd sad og ønskede at de havde fulgt Mormors råd og gået til danseundervisning. Der er sgu ikke noget som en mand, der virkelig kan svinge en rundt... Så ved I det drenge og hvis I ikke allerede kan danse, så er det bare med at komme i gang med at lære det! Se billede, hvis I er i tvivl hvor glad man bliver;-)

I weekenden er der altid liveband og der skulle efter sigende være vild gang i den, så hvis I skal til Berlin, er det i hvert fald et rigtig godt sted at gå hen og svinge træbenet.

Mere info kan findes på: http://www.claerchens.de/

Freie Universität
Jep mit uni hedder 'Det frie universitet'. Det bunder ikke i hippieidealisme, som jeg ellers først associerede navnet med, men i frigørelse fra den begyndende og indskrænkende censur i sovjetsektoren i slutningen af 1940'erne.

Lidt historie
Humboldt universitet, som er Berlins oprindelige universitet, og grundlagt i 1809, lå efter 2. verdenskrig i den sovjetiske sektor. I 1946 genåbnede Humboldt (dengang hed det Berlin universitet) efter krigen og allerede derfra var der stærk kommunistisk indflydelse og begrænsninger på, hvad der måtte undervises i, siges, tænkes osv. Det resulterede i store studenterprotester, hvor dele af underviserstaben også deltog. I marts 1947 blev flere studerende og undervisere anholdt af det sovjetiske hemmelige politi, hvoraf nogle blev dømt til 25 års tvangsarbejde. Derudover blev 18 studerende og lærere mellem 1945 og 1948 anholdt eller bortført. I foråret 1948 begyndte flere politisk aktive studerende at blive udelukket fra universitet.
Alt dette førte til at vestmagterne besluttede at åbne et universitet i den vestlige sektor. Freie Universität blev derfor grundlagt d. 4. december 1948 i den sydvestlige del af Berlin. Helt indtil murens fald i 1989 stod der i officielle DDR dokumenter 'det såkaldte frie universitet'.

Freie Universität er et af Tysklands største universiteter med ca. 40.000 studerende og Otto-Suhr-Instituttet (OSI), som jeg går på er et af de største politikvidenskabsinstitutter i Europa. Mere end en tredjedel af tidligere tyske politikvidenskabsstuderende har taget deres uddannelse på OSI. Otto-Suhr-Instituttet er grundlagt i 1959 og opkaldt efter en tidligere socialdemokratisk borgmester i Berlin.

Den aktivistiske arv fornægter sig ikke på FU. Det er kendt som et af de mest venstreorienterede universiteter i Tyskland og de studerende er ikke blege for at strejke eller besætte universitet, hvis de er utilfredse. Ligenu er der en kæmpe diskussion i gang derude, fordi der er planer om at indføre studiegebyrer. Der er flyers for demonstrationer og aktivistmøder over det hele og det politiske engagement slår RUC med flere længder. Et eksempel er dette stykke grafitti, som er malet på en af hovedbygningerne.

Mere historie om FU kan findes på:
http://www.fu-berlin.de/en/info/fub/index.html

Livet på uni
Universitet ligger i en bydel, som minder lidt om Hellerup med kæmpe villaer. Mange af husene hører i dag til universitetet, men der er også mange, hvor der bor folk. Det er nogle gange lidt skørt, at rende rundt i et villakvarter, men det er meget bedre end den bare mark i Trekroner, hvor RUC ligger. Selvom det ligger lidt væk er der slet ikke samme fornemmelse som på RUC af, at man føler sig lidt fanget og gerne vil tilbage til byen så hurtigt som muligt. Der er masser af liv derude og altid mange mennesker, hvilket selvfølgelig skyldes, at det er fem gange så stort som RUC, men også at det er så nemt at komme til og fra. Hjemme fra os tager det ca. 45 minutter med U-bahn at komme derud og en time med cykel. Jeg cykler for det meste, undtagen når det regner.

Rundt om på universitet ligger der små studenterdrevne caféer, hvor man kan købe kaffe for fire kroner, håndsmurte madder, hjemmebagt kage osv. De er for det meste indrettet i tidligere undervisningslokaler, med sofaer, aviser osv. og er vildt hyggelige og hjemlige. De er et virkelig godt alternativ til den store kantine - Mensaen.

Her er det Anne og Nick som får sig en kop kaffe på en kold formiddag i vores yndlingscafé; Sportler Café, hvor man kan få youghurt med müsli, myntethe, rugbrødsmadder og billig kaffe (dog med langhaltbare Vollmilch...) og så er det en ikke-ryger café:-)

Hvis man har Großhunger må man ty til den såkaldte Mensa, som er den store centrale kantine. Udvalget er meget stort. Der er altid fire forskellige slags supper, fire forskellig slags grød, salatbar, ca. 10 forskellige varme retter og en masse meget kunstfærdigt opstillede desserter. I Mensaen er ansat en masse midaldrende damer, som render rundt i noget der minder om hvide kitler og ligner økonomaer fra 1950'erne.

I begyndelsen var alle begejstrede fordi udvalget var så stort og maden så billig, men pris hænger som bekendt ofte sammen med kvalitet. Derfor er begejstringen efterhånden dalet, som det gik op for os at alting smager nogenunde som det samme, det er bare camoufleret på forskellige måder. For det meste ser det ud som på billedet. Man kan dog købe enten deres øko ret eller det de kalder dream team, som er dyrere, men også meget bedre, så det lønner sig. Jeg er dog gået tilbage til den medbragte madpakke.

Hvad Mensaen ikke kan præstere i kvalitet og æstetik klarer det nye bibliotek til gengæld. Det er tegnet af Norman Foster, som også har tegnet kuplen på Reichstag (og det nye hotel i Tivoli). Det blev indviet for et år siden og er virkelig lækkert. Det er egentlig det filologiske bibliotek og forbeholdt dem som læser sprogvidenskab osv. Men der er altid plads nok, og det er kun i eksamensperioden de laver restriktioner på hvem der kan bruge det. Der er læsepladser hele vejen rundt i 'kanten' af de buede etager og en rigtig god stemning derinde. Der står masser af computere med internet på alle etager - og man må have en flaske vand med ind wauw! Det er noget andet end diamanten!

En af de bedste ting er, at der på øverste etage står store røde stole som man kan henslænge sig i når man er træt af at sidde på sin pind og det er helt legalt at krybe sammen med fødderne oppe og tage en lur, så nu er det slut med at lægge sig hen over bordet og sove når eftermiddagstrætheden indtræder ved halv fire tiden.

Vi har også et bibliotek på OSI, det er dog meget lille og de har et underligt system med at man skal forudbestille alle bøger man vil låne og så kan man hente dem nogle timer efter. Som skrevet i det første post er det heller ikke de mest hjælpsomme mennesker de har ansat. Jeg dristede mig dog forleden til at spørge den sure bibliotikar om jeg måtte tage et billede af hende under påskud af at jeg skrev et temanummer om OSI til mit eget universitet. Jeg var meget overrasket, da hun sagde ja, tog sine briller af og med et smil poserede. Linselus! Men her er hun altså: 'Die böseste Frau der Welt', som Nick kalder hende.

Hun ser måske meget tilforladelig ud her, men lad jer ikke narre af udseendet. Hun er en ulv i fåreklæder! Jeg har flere gange fået de mest arrogante svar på spørgsmål jeg egentlig synes var meget reelle i et bibliotek. F.eks. om hjælp til at finde en bog. Jeg havde ikke været der før og kendte derfor ikke deres system og spurgte derfor hvad LS stod for. Hun kiggede på mig som om det var det latterligste hun nogensinde havde hørt og sagde vrissent 'Lesesaal'. Jeg havde så meget lyst til at spørge hende hvad det er ved ordet service hun ikke har forstået, men jeg tror faktisk bare hun mangler noget kærlighed og sjov i sit liv, så måske skal jeg prøve at give hende et knus i stedet...

Cansei de ser sexy

Her kommer en lille anbefalingspost:

Er lige kommet hjem fra vildt god koncert med Cansei de ser sexy. Det betyder noget i retning af 'træt af at være sexet' på portugisisk. Bandet kommer fra Brasilien og forsangeren var ganske enkelt fantastisk. Hun gjorde det hele til en kæmpe fest og var vildt sej på sin egen skøre måde. Med tekster som 'Music is my boyfriend, music is my hot hot band, music is my hot hot sex' og 'I'm an artbitch, I'm selling pictures to the men I eat' kan det også kun være godt. De spiller i København på torsdag, så hvis der ikke er udsolgt er der kun et at sige: Tag hen og se dem!!!

Livet som ambassadefrue, koncert med verdens frækkeste kvinde og kommunist monument

Så er der nyt fra Berlin. Som ny feature kan I skrive jeres e-mailadresse til højre i blogaritm og få en mail, når jeg uploader en ny post.

Livet som ambassefrue
I tirsdags var Mads inviteret ind på den amerikanske ambassade med ledsager - dvs. mig. Man måtte ikke engang have sin mobiltelefon med ind og derfor heller ikke noget kamera, så jeg kunne desværre ikke tage nogle billeder, men kan afsløre at den var enormt grim, med væg til væg gulvtæpper og mørkt træ på alle væggene. I stedet har jeg fundet et billede på nettet. Den amerikanske ambassade ligger i en sidegade til Unter den Linden, dvs. lige midt i byen. Hele gaden og alle sidegader omkring bygningen er spærret af og som I kan se minder det mest af alt om et fort. Min første association var checkpoint Charlie...
De kære amerikanere er dog ved at bygge en ny ambassede 300 m væk, lige ved Brandenburger Tor. Ikke engang de tyske myndigheder må få at vide hvordan den er indrettet og de vil ikke have nogen parkeringskælder af frygt for bilbomber - var der nogen der sagde paranoia?

Jeg troede arrangementet handlede om midtvejsvalget, som foregik samme aften, og da jeg jo har et fag om det amerikanske valgsystem, synes jeg det ville være spændende at komme ind og mænge mig med amerikanerne og se valg med dem. Men næ nej, det var den såkaldte "Stammtisch" aften, som åbenbart løber af stablen den første tirsdag i hver måned. Konceptet er at ambassaderne i Berlin skiftes til at være vært for et arrangement, som i al sin enkelhed går ud på at bytte visitkort, mens man i sit jakkesæt konverserer med sine ambassadekolleger fra hele verden og spiser buffet - denne gang bestående af traditionel thanksgiving mad, pumpkin pie og vin fra Californien. Jeg har hverken et visitkort eller jakkesæt, men havde da taget en nederdel på... Det var egentlig ret sjovt og levede igen op til alle mine fordomme om hvordan diplomatverdenen er.

ESG koncert
Da vi havde spist os mætte (mest i tærte) tog vi til koncert med et band som hedder ESG. Det er nogle gamle madammer fra Bronx, som i 70'erne lavede et funkband, som blev enormt populært. Nu har de fået revival og netop udgivet ny cd. Måske skyldes deres succes i dag den enes datter, som er blevet medlem af bandet og var helt fantastisk. Aldrig har jeg set en så stor krop være så fræk og sexet i så stram en rød heldragt. Man kunne se appelsinhuden igennem stoffet, men hvad gør det, når man har så meget udstråling? Hun var virkelig fantastisk og den mest erotiske kvinde jeg længe har set. Mads' kommentar bagefter var, at jeg bare skulle i gang med noget selvbruner og en masse fløde. I kan selv nyde synet her:

ESG live in Berlin 07.11.2006


Og her:
(Har desværre holdt kameraet på højkant, da jeg filmede hende)

ESG live in Berlin 07.11.2006


Hvis I er blevet hooked eller nysgerrige efter mere er her et link til download af en af deres sange http://www.yousendit.com/download/Gz2BMyNMoxM=

Martin (Mads' DJ kompagnon) har også skrevet om dem på sin musikblog: www.distortiondisco.blogspot.com

Kommunistisk monument af dimensioner
I torsdags kom Anne Kathrine og Katja på besøg, de havde adventsgaver, dansk rugbrød, hanegal pølse og honning med fra Mutti og pebernødder, makrel, kanelgifler, slik og blade fra Ida. Det var skønt og alt slikket er blevet gemt for Mads.
Det var rigtig dejligt at se dem og weekenden har stået på masser af snakken, udbytterig shopping, lækker brunch, fest i flere omgange og en lille smule sightseeing. Fredag var vi i strålende solskin ude og se et kæmpe monument, som Sovjet rejste efter 2. verdenskrig til minde om dem som faldt i krigen. Det er indviet i 1949 og man går ind gennem to kæmpe trekanter af bronze, som minder lidt om en port og så er der en 'plads' på 200 x 100 meter. Den er helt symetrisk bygget og for enden står en kæmpe statue af en sovjetisk soldat med et barn på armen. Under ham ligger et hagekors, som han har knust med sit sværd - meget symbolsk! Det er helt enormt og meget kommunistisk. Billedet taler vist for sig selv...
Det er Ak og Katja man kan skimte for foden af statuen.

Ich habe ein Blog gemacht!
Formålet med denne blog er, at jeg kan lege med internettet og plabre om hvad jeg laver og at I derhjemme kan følge lidt med i mine bedrifter hernede, men også blive klogere på Berlin og alle byens finurligheder. Derfor kommer det til at blive en blanding af beretninger om hvad jeg fordriver tiden med og beskrivelser af steder, begivenheder, mennesker osv.
N'joy!

Mine tre første måneder i Berlin
Det er vildt at jeg allerede har været her i tre måneder. Tiden flyver afsted og det har været en skøn sensommer med masser af fis og ballade, beachvolleyball, badning og solskin, men som det blev første 1. november indtraf efteråret. For en uge siden var det 23 grader og jeg cyklede til skole i korte ærmer, i weekenden var det 2 grader - uf.

For at sammenfatte min tid indtil nu i Berlin kommer denne første post til at være en hitliste:

De fem bedste ting i/ved Berlin
1. At der overhovedet ikke er noget krav om at man bliver/opfører sig som voksen. Det er helt almindeligt og legalt, hvis du bor i bofællesskab som 36 årig og din tætteste relation er den du har til din hund.

2. At der ALTID sker noget. Man er helt og aldeles selv ude om det, hvis man keder sig og der er ikke noget der hedder at klubberne lukker klokken fem - tværtimod. Når man vakler hjem kl. 7 om morgenen er der nogle steder stadig kø udenfor med tyskere der skal på søndags-morgen-rave. De er sgu skøre!

3. At der er plads. Både helt bogstaveligt, hvilket jo er den sørgelige konsekevns af krig og mur, men også mentalt. Det hele er ikke så gennemreguleret som derhjemme og det betyder at der er mange flere små barer/butikker/gallerier, kreative påfund osv. - og ikke noget der hedder normalisering!

4. At tyskerne ikke lever op til deres ry som uvenlige og lukkede. Jeg har mødt rigtig mange meget søde og imødekommende tyskere.

5. At det er så billigt og nemt at komme rundt med offentlige transportmidler. Jeg har betalt 1350 kr. for et halvt års brug af alle transportmidler i Berlin/Brandenburg. Det kommer man af med på to måneder derhjemme for at stå op mellem København H og Trekroner.

De fem værste ting i/ved Berlin
1. Langhaltbare Vollmilch. Som I nok kan gætte er det langtidsholdbar sødmælk. De bruger det på alt for mange caféer i kaffen. Hvad skal det til for? Jeg kan acceptere at det er sødmælk, men det er ikke meningen at mælk skal være langtidsholdbar og kan holde sig i flere måneder udenfor køleskabet.

2. Tysk fjernsyn. Hvad sker der for at et land med 82 mio. mennesker laver så dårligt fjernsyn? Vi har 34 tyske kanaler og det er virkelig sjældent jeg finder noget som er værd at se. F.eks. har de tre kanaler, hvis koncept er, at der står en eller anden dum dulle og prøver at få folk til at ringe ind og gætte et eller andet latterligt. Hvis det er sent på aftenen tager hun et stykke tøj af når folk gætter rigtigt. Det er så relativt sjældent at der er nogen der ringer, hvilket resulterer i at dullen står og siger: "Bitte ruf mich an, bitte!".

3. At danskerne er ved at kolonisere Berlin! Jeg ved godt at jeg selv er med til at skabe det, men det er virkelig vildt. Overalt hvor man går i midtbyen hører man nogle snakke dansk og Kastanienallee er som fluepapir på danskerne. Det er som om at alle midaldrende danskere har investeret friværdien i en lejlighed i Prenzlauerberg - og så skal man ud over det lægge øre til det her...

Anna David - Fick Dich


Hvornår mon Nik & Jay indspiller "Lækker" på tysk? - Det glæder jeg mig til!

4. At tyskerne er så fantastisk dårlige organisatorer. Alting tager så lang tid. Jeg ville kunne få effektiviteten på Erasmus kontoret hævet med 100% på en halv time.

5. At tyskerne lever op til deres ry som værende utrolig dårlige til at yde service. Vi har f.eks. verdens strammeste bibliotikar på unibiblioteket. Hun har slet ikke fattet at hun er ansat for at hjælpe og vejlede folk. Mere om hende i næste post...

Når alt dette er sagt er jeg ret glad for at være her - de fem bedste ting vejer ret meget tungere end de fem værste. Jeg er efterhånden begyndt at føle mig hjemme hernede og glæder mig faktisk til den berlinske vinter, som lige så langsomt kommer snigende og indbyder til kaffe og hygge mens regnen vælter ned eller kulden bider i snuden.