Björk er tilbage!

Jeg har haft fri i dag og tjekkede i morges min mail og hvad lå der i indbakken? Hele Björks nye album. Martin, Mads' ven, som skriver en musikblog, havde fået fingre i det og sendt det til mig. Fedt, fedt, fedt. Albummet blev ved et tilfælde offentliggjort på iTunes ved midnat d. 23 . April og lå til download i seks timer, før det blev opdaget, men jeg fik desværre ikke fat i det ved den lejlighed. Det udkommer først i Tyskland på fredag og i Danmark på mandag om en uge. Jeg havde det som et lille barn der har sparet op til noget i rigtig lang tid og gået og kigget på det i butiksvinduet og så kommer den seje onkel lige pludselig med det i gave. YEAH! Jeg havde allerede overvejet om jeg kunne nå over og købe det i min frokostpause på fredag.
Skal selvfølgelig alligevel have det rigtige album - man er vel ikke fan for ingenting...

Albummet hedder 'Volta' og jeg kan kun sige at det er rigtig godt! Det er ikke så stille og drømmeagtigt som 'Vespertine', men heller ikke så elektro som 'Debut' og 'Homogenic'. Hun strør stadig strygere ud over sangene med gavmild hånd hvilket jeg elsker og så er hendes stemme jo som altid fantastisk. Der er et fedt drive og en god energi på albummet og på en måde en mere legesyg stemning over det end tidligere. Nogle af melodierne leder tankerne hen mod skolegård og gang i den.
Björk har på hendes to sidste albums været på syretrip eller noget lignende. Først udsendte hun Medullá, som var et á Capella album. Det var ok, men slet ikke på hendes vanlige niveau. Derefter udsendte hun et soundtrack til hendes mands kunstudstilling. Det var virkelig syret. Jeg prøvede at give det en chance, men tror kun jeg har hørt den tre gange. Men nu er Björk tilbage i sporet og gud hvor er det godt! Hun siger selv om albummet:

"But with this one, it was different because I knew more emotionally what I wanted. And because I'd done two or three projects in a row that were quite serious, maybe I just needed to get that out of my system or something. So all I wanted to do for this album was just to have fun and do something that was full-bodied and really up".

Hvis 'Volta' er produktet, når hun bare vil have sjov og det hele ikke skal være så seriøst, så synes jeg bare, at hun skal fortsætte med det sjove og glemme det seriøse. Hun bliver ved med at være nyskabende og jeg overraskes af hendes kreativitet. Denne gang har Hip Hop produceren 'Timbaland' været med til at producere tre numre. Man kan godt høre hans inspiration, samtidig med at hun holder fast i sin egen stil. Jeg glæder mig helt vildt til at se hende på Roskilde. Den koncert hun gav i 2003 er den bedste koncert jeg nogensinde har set og med dette nye album kan det kun blive godt.
Jeg skulle på uni i dag og hente 'Scheins' og aflevere mit Hausarbeit om Bydelsmødrende (der ligger SÅ meget arbejde i de 32 sider!). Nå, men cykelturen derud på en time var jo kærkommen, når jeg var i besiddelse af 55 minutter og 34 sekunder med dugfrisk Björkmusik, så numrene blev fluks brændt ned på en CD og så var det ellers afsted med høretelefoner på og min old school discman i tasken.
Björks musik er efter min mening sådan noget man kan høre til hudløshed og hele tiden opdage nye detaljer. Indtil videre er mine tre yndlingsnumre disse. Download roligt - men husk at købe albummet når det kommer, hvis I kan lide hvad I hører.

Björk - Earth Intruders

Björk - Wanderlust

Björk - Hope

Parlamentarismens glæder
Som jeg skrev i sidste post, skulle jeg torsdag ind og se debat i Plenarsalen. Her blev min respekt for den tyske parlamentarisme lidt genopbygget. Jeg havde slvfølgelig valgt en debat om mit yndlingsemne Integration. Det begyndte med at indenrigsministeren Wolfgang Schäuble kom ind i sin rullestol (han blev skudt ved et attentat i 1990 og er lam fra livet og ned) og læste et nyt lovforslag op. Så var der debat i 1½ time, hvor politikere fra alle partier var repræsenteret og til sidst stemte de. Det var meget seriøst og debatten var god. Desværre måtte man ikke komme med tilråb med tilskuerpladserne. Jeg fik ellers en enorm lyst, da en eller anden klaphat fra CSU (den meget konservative fraktion) argumenterede med at de indvandrere, som ikke lærte tysk bare var dovne og at staten gjorde alt for meget for at understøtte dem i forvejen. Jeg blev sgu så indigneret.
Ellers har praktikken budt på opgaver som: "Iben, Hr. Schröder skal til et jubilæum hos en CDU-mand, som har været borgmester i Tangstedt kommune i 25 år. Kan du ikke skrive hans tale?" Tjo sagde jeg og så var det ellers bare i gang med at researche på hvem manden var, hvor Tangstedt overhovedet ligger og hvad der sker i byen. Hurra for internettet! Syret at skrive en tale til en person, som har været borgmester lige så længe, som jeg selv har levet. Nå, men jeg fik strikket noget sammen og gav det til Mathias, som skrev det lidt om, fordi jeg jo ikke kan skrive i det der super formelle tyske, men han brugte næsten alt mit indhold, så det var fedt!

Livet i Bundestag

Så er det politiske liv for alvor begyndt i Bundestag, hvor der denne uge er 'Sitzungswoche'. Dvs. udvalgsmøder, fraktionsmøder, debatter i salen osv. Jeg var til 'Fraktionssitzung' i går, hvor jeg stod lige bag Merkel da vi skulle ind. Hun så meget sød og glad ud. Så ja, man kan mærke magtens vingesus og som Anne Kathrine, min studieveninde, som var på besøg i weekenden sagde, da hun blev spurgt om, hvad vi læser: "Det hedder Forvaltning, og det er jo forvaltning af magt". Sådan! Det siger jeg fra nu af, hver gang der er nogle som spørger, hvad det egentlig er jeg beskæftiger mig med. Forvaltning af magt lyder 1.000 gange sejere end Offentlig Administration.

I går var jeg med til arbejdsgruppemøde i 'Haushaltsausschuss'. Det er det udvalg, som står for alle financerne og beslutter, hvad regeringen får at rutte med osv. Så altså et ret vigtigt udvalg, som også er det største. Arbejdsgruppen er kun CDU/CSU fraktionen, som mødes og snakker om hvad deres holdninger er osv. Mødet begyndte kl. 9. Jeg var virkelig overrasket over, hvor mange der kom for sent, spiste under mødet, åbenlyst læste sportssektionen i avisen, snakkede med sidemanden, snakkede i munden på den der havde ordet, tog mobiltelefonen når den ringede osv. I det hele taget var der meget lidt koncentration fra forholdsvis mange af gruppens medlemmer. I dag var jeg så til det rigtige Udvalgsmøde, hvor politikere fra alle partierne er repræsenteret. Det var lidt bedre, men der var stadig meget snak og vandren ud og ind under debatten osv. Jeg må sige at jeg er overrasket over, hvor dårlig deres debatkultur er.
I morgen skal jeg til to timers debat om migration i Plenarsalen, (som er den rigtige store sal, men den store grå ørn i baggrunden, som ser skidesur ud...). Det bliver sjovt at se, hvordan tingene så foregår der.

Min politiker Hr. Schröder er ok flink, men MEGET politikeragtig og har en ret stor distance. Jeg tror han er sådan en type, der ser folk an. Det virker i hvert fald sådan. Han er ikke særlig meget på kontoret og når han endelig er der, har han rigtig travlt. Jeg synes faktisk, at han var en af dem i udvalget, der virkede som om han faktisk tog sit hverv som politiker seriøst.

Det er rigtig spændende og sjovt at opleve og super fedt at se, hvordan politik faktisk bliver til. Jeg er dog helt bombet i hovedet når jeg får fri af en hel dag fra 9 til senest 18 med tysk. Jeg skal stadig koncentrere mig for at snakke ordentligt tysk; huske ordenes køn og hvilket kasus jeg snakker i og jeg kan godt mærke, at om eftermiddagen bliver mit tyske lidt mere rodet. Men fred være med det - jeg sørger for at lave de seriøse opkald jeg skal om formiddagen:-)

Mads' Fødselsdag
I mandags havde den kære Mads fødselsdag. Jeg vækkede ham med nybagte boller og gaver og et tysk flag, som jeg havde støvet op i en turistbutik. Om eftermiddagen mødtes vi til champagne i Tiergarten. Det var super hyggeligt og vi spiste pizza ved søen i Tiergarten og drak nogle kæmpe øl og cyklede derefter afsted i forårsaftenen til Feist koncert. Lille kvinde med stor guitar og endnu større stemme. Jeg synes koncerten var vildt god, Mads var lidt mere skeptisk. Jeg savnede dog også nogle af de gamle numre. Koncerten foregik i et teater og jeg synes det var lidt underligt at sidde ned til en koncert fordi man ikke kan danse, men Mads mente det passede til hans nye alder;-D

Her kommer, til dem som lyster, mine to yndlings Feist sange, som hun desværre ikke spillede. Dog kom Mocky på scenen og sang duet med hende og det var også ret fedt!
Feist - One evening.mp3
Feist - Inside & out.mp3

Første uge i Bundestag

Første uge i Bundestag har budt på mange overraskelser og nye oplevelser.
Jeg har ikke mødt 'min' politiker endnu, da han er hjemme i sin valgkreds, men snakket i telefon med ham. Han lød ganske flink. I hans 'Büro' er ansat en sekretær; Heike og to videnskabelige medarbejdere; Christian og Mathias. Heike er enormt sød, lidt moderlig, lidt venindeagtig, inddrager mig meget og sørger for mig, brokker sig over Hr. Schröder, de irriterende medarbejdere på gangen og griner og snakker meget. Det er sjovt pludselig at være på en rigtig arbejdsplads med alliancer, stridigheder, fraktioner, finurligheder osv.
Heike havde allerede første dag meldt mig til 'Fraktionssitzung' i næste uge, fordi hun tænkte jeg ville synes det er spændende. Næste uge kommer Hr. Dr. Schröder også. Det fungerer på den måde at nogle uger er 'Sitzungswochen' (ca. to om måneden), dvs. at der er debatter og afstemninger i parlamentet, som politikerne skal deltage i og så er der 'ikke-Sitzungswochen', hvor de kan tage hjem og pleje deres valgkredse. Jeg er overrasket over meget arbejde der foregår i valgkredsen.
Christian og Mathias er også rigtig flinke, men kører lidt mere deres eget show. Det fede er, at de bruger mig rigtigt til reelle og relevante opgaver. Jeg havde faktisk troet, at der ville være mere praktikantslave over det, men det er meget begrænset indtil videre. Jeg er blevet sat på opgaven at researche til noget de gerne vil skrive om hensigtsmæssigheden i at grundlovsbestemme en grænse for, hvor stor statens gæld må være. Christian sagde at jeg også kunne skrive noget af det, hvis jeg havde lyst. Det virker som de er fuldstændig ligeglade med, at jeg ikke snakker perfekt tysk og jeg kan i hvert fald ikke skrive i det der formelle tyske, men det gør åbenbart ikke noget. Det er fedt.
Faktisk er jeg meget overrasket over, hvor afslappet stemingen er. De siger allesammen, at det er noget helt andet, når der er Sitzungswoche, fordi alle politikerne er der og der er meget mere run på. Lige nu er der også tid til, at jeg kan surfe rundt på Bundestags hjemmeside, lære de forskellige institutioner, råd, udvalg osv. at kende og så var jeg på biblioteket forleden til en rundvisning. Bundestag har Europas største, og verdens tredjestørste, parlamentsbibliotek og det er ret fedt lavet. Det er rundt og ligger lige ud til Spree med blik over til Bundestag på den anden side af vandet. Fedt sted at læse, bare ærgerligt at man skal have Bundestagsadgangskort for at komme ind.

Dog skinner tyskernes regelrette sind også igennem. F.eks. da jeg første dag 'kun' havde mit pas, og ikke min Anmeldebestätigung, som er en slags bekræftelse fra den tyske pendant til Folkeregistret, med. Derfor kunne jeg ikke få lavet det rigtige adgangskort, fordi den emsige vagt altså skulle se den Anmeldebestätigung. Som dansker er man jo vant til at man bare siger sit Cpr. Nr. og så kører tingene, men det foregår altså lidt anderledes hernede.

Alt i alt er det dog meget få regelrette systemets mænd/ kvinder jeg har mødt. De fleste er enormt søde, synes det er spændende at jeg kommer fra Danmark og spørger hvordan jeg dog kom på ideen at tage en praktik i Bundestag. Det virker som om de synes det er helt skørt at en udlænding gider det. Jeg synes til gengæld det er vildt fedt, at de gider have mig, selvom jeg ikke er tysker. Så den står vist 1-1 lige nu.

Stadtteilmütter-Theater
I går viste bydelsmødrene deres teater. Anne, Mads og tog over og så det og helt i tråd med projektet foregik det på tyrkisk... Tja, det havde vi jo ikke lige regnet med. Heldigvis forklarede de efter hver scene, hvad der var sket. Det var helt enormt underholdende og ret godt. Specielt manderollerne og svigermoderen var enormt gode. Alle mændende var nogle usympatiske dovne skiderikker og Swiegermutti var emsig og sur hele tiden. De havde skrevet det hele selv. Det var meget selvbiografisk og handlede om en ung pige som kom fra den anatolske højslette til Berlin, ikke kunne et ord tysk, skulle bo hjemme hos svigermor og svigerfar og manden var doven og sad hele tiden og så fjernsyn. Det mindede på mange måder om en skolekomedie, men faktum at det var skrevet og blev spillet af tyrkiske kvinder, som har været hjemmegående husmødre, og at flere af dem aldrig har set et rigtigt teaterstykke gav det sgu et tvist. Jeg har dyb respekt for dem og synes de er vildt seje. Det strålede langt ud af dem, hvor meget de havde hygget sig med at lave det og det var vildt fedt at se. Vi var flere steder flade af grin. Desværre er billederne blevet ret dårlige, men forestil jer en tyrkisk kvinde, klædt ud som mand med overskæg, joggingbukser og en omvendt kasket hvorpå der står 'Deutschland', som sidder ubarberet og ser fodbold og råber opmuntrende tilråb til spillerne i fjernsynet. Så er billedet der. De var fandme gode!

Knutomanie, færdig med skolen og påskefrokost

Som nogen måske har bemærket er der født en isbjørn i Berlins Zoo, hvis mor ikke ville kendes ved den og derfor synes nogle dyreaktivister at den skulle aflives. Det blev den ikke kan jeg oplyse... Knut hedder den lille søde isbjørnebasse, som nu i noget der føles som meget lang tid har fyldt de fleste medier i Tyskland dagligt. De berlinske aviser når nye højder når de beretter om Knut; 'Knut geht es gut', Alles wird Knut' og 'Happy Bärsday' er bare nogle enkelte eksempler på de litterære højdepunkter. Også forsiden af Vanity Fairs Tysklandsudgave bliver prydet af Knut og selv i udstillinger i butiksvinduer bliver lille Knut brugt som lokkemiddel. Den er da også sød, men helt ærligt - det er en isbjørn for faen! Jeg får lyst til at sige ting som: 'Hvad med alle dem som hver dag dør i Irak, eller Dafur, eller Kina, som skider højt og flot på miljøet i deres industrikapløb med sig selv - så kan det være, at der i fremtiden slet ikke kan leve isbjørne på jorden pga. global opvarmning', men lader være af frygt for at lyde som en gammel hippie og nedkalde mig Knutelskernes vrede. Og ja den er sød, og ja, det ville være synd at aflive den, men det er altså bare en isbjørn!

Færdig med skolen - i hvert fald den tyske
Jeg er lige blevet færdig med mit sidste Hausarbeit. Det er kommet til at fylde 32 sider. Det var meningen det skulle fylde 20, men min søde Professorin Frau Berghahn har sagt det er ok, fordi jeg har lavet de to interviews - heldigvis. Det ville have været surt at skulle skære 12 sider fra... De næste fem måneder er så uden skolegang og opgaveskrivning wuhuuuu! Det er fedt. I morgen starter praktikken hos Hr. Dr. Schröder og jeg er begyndt at blive lidt spændt, men håber bare han er flink og ikke kvæler mig, hvis jeg kommer til at sige 'du' til ham.

Påskefrokost
I lørdags gentog vi sucessen med at holde dansk festivitas, denne gang påskefrokost. Min veninde Ida var på besøg og havde sørget for flere danske specialiteter. Der blev dækket op med gul dug, hvide sild, karry sild, rødbedesild (jysk specialitet), æggesalat, kogte æg, rugbrød og ikke mindst snaps og så kom der 25 glade folk og spiste og drak og dansede til vi ikke kunne stå mere. Det var en fantastisk og skide sjov fest og vi gør i hvert fald vores for at nedbryde Danmarks image som koldt, lukket og indvandrerfjendsk. Fik idag en mail fra spanske Carlos, der skrev at han synes det havde været en rigtig hyggelig og sjov aften og at han nu havde mere inspiration til at sige positive ting om nordboerne - måske havde han bare fået for meget snaps;-) Sjovt var det i hvert fald!

We are the people who's come here to play

Jeg kom hjem til Berlin mandag aften efter en rigtig hyggelig og sjov uge i Danmark. Er begyndt at glæde mig lidt til at flytte tilbage, fordi det bliver rart at komme hjem til venner og familie, men jeg befinder mig også virkelig godt hernede. Den sorgløse og løsslupne stemning, som er i Berlin, er helt fantastisk. Alting er ikke så alvorligt og stemningen af at man skal have et formål med alt, hvad man gør, som nogen gange kan være derhjemme, er ikke her. Hernede er det tilladt ikke at være total målrettet og køre 120 Km i timen hele tiden. Folk tager ikke sig selv så højtideligt og det er helt ok at sidde i fem timer på en café uden noget bestemt formål, men bare fordi man synes det er rart. Det har selvfølgelig noget at gøre med at berlinerne er meget fattigere end danskerne og derfor ikke tager tingene så alvorligt fordi de ikke er så etablerede i dyre ejerlejligheder osv., men stemningen af at det er ok at knalde ud, have dreadlocks og bo i et mærkeligt bofællesskab når man er 40 eller gå i byen til klokken syv om morgenen og sove til klokken fire om eftermiddagen hver weekend eller hvad man nu skulle have lyst til hersker og det er enormt befriende. Jeg tror det er derfor så mange bliver lidt afhængige af byen. Det er simpelthen et åndehul, hvor der er plads til næsten alt. Denne sang fra 'The Knife' minder mig om Berlin og stemningen i byen.

The Knife - You Take My Breath Away.mp3

I tirsdags løb anden filmklub sekvens af stablen. Vi så 'Sophie Scholl', som handler om et ungt søskendepar, der uddeler antinazistiske løbesedler under 2. verdenskrig, bliver anholdt osv. Den var rigtig god og kan klart anbefales. Tankevækkende er det at der også i denne film, ligesom i 'Das Leben der Anderen' er en systemets mand, som viser sig at være lidt sympatisk. Det har i begge tilfælde udløst store diskussioner i Tyskland, fordi mange mener at det er forkert at vise at der i hhv. det nazistiske Tyskland som DDR, var mennesker i systemet, som havde medfølelse og ikke bare var onde dyr. Jeg tror, det har noget at gøre med, at tyskerne har brug for at distancere sig fra det og alle de grufulde ting, som skete under de to styrer og sige, at det var ondskabsfulde mennesker, som ikke kunne tænke selv, men var indoktrineret af Hitler/DDR toppen og ikke var rigtige mennesker, som udførte handlingerne. Jeg synes dog til gengæld, at det lige præcis er pointen: At de her systemer er skabt af mennesker og kan skabes igen, hvis ikke vi husker hvad der skete, hvordan de opstod osv. Ved at distancere sig fuldstændig fra det, glemmer man jo, at det var noget menneskeskabt og det tror jeg er farligt. Men hvor får jeg tit ondt af tyskerne og den kæmpe kollektive skyldfølelse de slæber rundt på.

Onsdag kom Mads hjem. Det var rigtig dejligt at se ham! Vi var til sjov fødselsdagsfest i går og nu tror jeg at jeg vil prøve at få liv i min jet lags- og tømmermandsramte mand og lokke ham med ud og nyde det skønne forårsvejr. God 1. april til alle og lad være med at lave for onde aprilsnare mod hinanden!