Rudi Dutschke

Så blev det endelig vinter! Jeg er vild med det og håber der kommer masser af mere sne, så vi kan komme ud og kælke. Denne blog skal dog handle om noget helt andet: Rudi Dutschke

I denne uge har jeg nemlig sat mit præg på Berlin ved at være med til at bestemme et nyt vejnavn.
Da Mads og jeg i slutningen af december kom hjem fra juleferie, lå der til os begge et brev fra Kreuzberg-Friedrichshain byrådet om at der skulle være folkeafstemning i januar. Først fattede jeg slet ikke hvad det handlede om, men efter lidt nærlæsning gik det op for mig at det der skulle stemmes om var et gadenavn.
Striden stod om hvorvidt en del af 'Kochstraße' skulle omdøbes til 'Rudi-Dutschke-Straße'. Valgbrevet fra kommunen var meget fint lavet med pro- og kontraargumenter. Her fandt jeg ud af Koch var en bagermester, som levede i Berlin for 200 år siden og at Dutschke var frontmand for 68-oprøret i Vestberlin. Min nysgerrighed var blevet vækket efter mere og efter lidt research er jeg blevet meget klogere på Dutschke og 68-oprøret i Tyskland, som ligner oprørene i mange andre vestlige lande, men dog alligevel er helt specielt fordi tyskerne slæber rundt på et meget stort åg i form af 2. verdenskrig og nazismen.

Rudi Dutschke blev født i det der senere skulle blive til Østberlin i 1940 og levede ellers en mønster DDR tilværelse, var medlem af FDJ, som står for 'Freie Deutsche Jugend' og var DDR's indoktrineringsmaskine, men i 1961 blev det for meget for ham og kort før muren blev bygget flygtede han til Vestberlin, hvor han begyndte sine studier på Freie Universität.
Tidligt i sit studieliv begyndte Dutschke at lave politiske aktioner. Selvom han var stukket af fra DDR kommunismen, var han meget venstreorienteret og kritiserede den vestlige verden og kapitalismen. Han blev en populær frontmand fordi han var veltalende og charmerende, men delte også vandene fordi de konservative dele af samfundet syntes at han var en proletar, som var kommet til vesten kun for at kritisere den.
Som sagt handlede 68-oprøret i Tyskland dog ikke kun om de venstreorienterede mod de konservative. Det handlede også om at rigtig mange folk, med højtstående positioner i samfundet (politikere, advokater, embedsfolk osv.) også havde spillet en væsentlig rolle under nazismen og rigtig mange var aldrig blevet anklaget eller dømt for deres handlinger under 2. verdenskrig. Derfra stammer udtrykket at man ikke kan stole på nogen over 30 år, fordi rigtig rigtig mange tyskere på en eller anden måde havde været involveret med nazisterne og først i slutningen af 60'erne begyndte dem som havde været børn under krigen at spørge deres forældre og bedsteforældre, hvad de egentlig havde lavet.

Dutschke blev bl.a. populær fordi han tog afstand fra terror og i stedet mente at man gennem fælles politiske aktioner skulle vise sin utilfredshed. Således blev han en venstreorienteret modpol til Rote Armee Fraktion som op igennem 1970'erne dræbte mange højtstående tyskere i socialismens navn. I 1979 var han med til at grundlægge det venstreorienterede parti 'De grønne' og mente etableringen af et parti til venstre for SPD (socialdemokratiet) kunne være et modsvar til og middel mod den venstreorienterede terrorisme.

Dutschke blev i 1968 udsat for et skudattentat, som dog ikke dræbte ham, men han blev skudt i hovedet og fik epilepsi og det dræbte ham juleaften 1979, hvor han fik et epileptisk anfald mens han lå i badekar og derfor druknede. Faktisk flyttede han til Danmark i 1970, hvor han underviste på Århus universitet og det var også i Århus at han døde.
Berlins svar på Ekstra Bladet 'Bild Zeitung' fik dengang en stor del af skylden for attentatet mod Dutschke. De havde længe kørt en kampagne mod 68-bevægelsen og specielt ham som frontmand og udråbt ham til samfundsfjende nr. 1. Bild Zeitung er ejet af den store mediekoncern 'Springer Verlag' som ligger i Springer Straße og den kommer nu til at krydse Rudi-Dutschke-Straße. Det blev nemlig vedtaget af 57,1 % af beboerne i Kreuzberg-Friedrichshahn, at de gerne vil have en 'Rudi-Dutschke-Straße'.

Så er praktikken i hus!

Så fik jeg sgu gaflet mig en praktikplads i Bundestag! Jep:-) Jeg troede det ville være rigtig svært, men en dansk studine er åbenbart i høj kurs, så jeg har fået en praktik fra d. 10. april til 31. maj. Korte praktikker er standard hernede og det er helt perfekt, for jeg skal aflevere mine opgaver på uni d. 1. april og så flytter vi jo hjem omkring d. 1 juli, så der er lige tid i begge ender til at tjene lidt penge og spille fandango.

Her er han så: Hr. Dr. Ole Schröder, som jeg skal være i praktik hos. Han ser lidt flødebolle-Beverly-Hills agtig ud og han er da også CDU mand (konservativ). Først synes jeg det var et minus, men på den anden side er det altid godt at komme ind bag fjendens linjer og lære dem lidt at kende. Han virker meget flink. Et plus er, at han kun er 35 år og som endnu et sympatisk træk, har han studeret et år i Sydafrika. Han er jurist af uddannelse, kommer fra Hamborg og har været medlem af Bundestag siden 2002.

Jeg glæder mig rigtig meget til det! Det bliver spændende at komme ind og se hvordan det hele fungerer og lære mere om tysk politik. Derudover bliver det også rigtig fedt med et semester uden forelæsninger og 100 tekster som hele tiden ligger og venter på at blive læst.
Min eneste bekymring er, at jeg skal huske at sige 'De' til ham og alle andre derinde, men det klarer jeg nu nok, så hep hep - Bundestag; jetzt geht's um die Wurst!

Fødselsdag i det tyske

Så blev jeg 25 år! Allerede fra kl. 24 fredag nat blev jeg fejret. Katja og Anne Kathrine ringede fra Danmark og sagde tillykke. Jeg var på bar med nogle af folkene hernede fra og pludselig kom de og kastede kanel på mig. Åbenbart en jysk tradition når man bliver 25 og ikke er gift. Det var ret morsomt og jeg fattede slet ikke hvad der skete. Efter en rigtig sjov tur i byen med en masse dans til langt ud på natten, vågnede jeg sent lørdag. Mads sang fødselsdagssang for mig og kom med gaver fra Mutti, som havde sendt den herned (nyt ur og fancy strømpebukser - yes!) og Signe, Rikke og Line, som havde haft en med herned til nytår. Jeg fik Klovn tredje sæson. Super gave, som sætter min uheldige oplevelse med Hr. underviser i perspektiv af Franks helt eminente evne til at komme galt afsted. Af min søde kæreste fik jeg en tur til Weimar. Han har planlagt det hele, bestilt togbilletter, hotel, teaterbilletter, Stadtrundgang osv. Det bliver skønt og spændende at opleve. Weimar ligger nærmest midt i Tyskland og er kendt for sin kulturelle arv. Goethe boede i Weimar, det var her Tysklands første republik blev grundlagt (Weimar republikken) og her Bauhaus skolen opstod, så der er masser at opleve.

Vi startede dagen med at spise lækker brunch og så gik vi Badeschiff. Badeschiff er om sommeren Berlins svar på Islands brygge, dog er Spreevandet ikke så lækkert at bade i, så det er en swimmingpool, som er sat ud i floden, så man bader i rent vand, men har følelsen af at bade i floden. Her om vinteren har de dækket det hele over og varmet det op til 25 grader. Vi havde kun set billeder af det og var overraskede over hvor fantastisk godt det fungerede. Vi lejede badekåber og gaflede to liggestole med madrasser og udsigt ud over Spree og så lå vi ellers der i fire timer og dovnede, læste blade og bøger, badede, gik i sauna, tog lur, drak smoothies og sludrede. Det var virkelig wellnessheaven og enormt lækkert lavet. Tyskerne overraskede os igen ved alle at spankulere mere eller mindre nøgne rundt og alle badede nøgne. Dog var det indrettet sådan, at vi alligevel havde følelsen af at ligge lidt afskærmet. Det var virkelig dejligt! Om aftenen spiste vi efter mit ønske Sushi. Det var en rigtig dejlig dag!

I dag havde jeg inviteret folkene jeg har lært at kende hernede til boller og drømmekage. Jeg tænkte det ville være festligt med et tysk flag, men det er umuligt at opdrive. Moritz (Mads' gamle roomate) forklarede mig, at tyskerne aldrig flager til deres fødselsdage. Det er kun nynazisterne som flager med det tyske flag. Jeg lærer noget om tysk kultur i disse dage...:-)
Det var rigtig hyggeligt med søndageftermiddagsfødselsdag og jeg fik en masse flere gode gaver. Mange tyske bøger som jeg glæder mig til at læse og verdens flotteste buket liljer som nu står og pynter og dufter rigtig dejligt og minder mig om fødselsdag og hygge og hvor dejligt det var at blive husket af alle jer derhjemme og fejret hernede.

Clash of cultures!

Der har været gang i den i det tyske denne uge, hvor jeg kom i nærkontakt med det tyske hierarki og lærte en lektie om hvordan omgangstonen hernede er helt anderledes end derhjemme.

Det er en lang og kompliceret historie, men jeg skal prøve at gøre den så kort og overskuelig som overhovedet mulig.

Historien tager sin begyndelse da jeg i mit fag 'Valg og valgkampagner i USA', melder mig på at holde oplæg d. 11. januar, fordi jeg på det tidspunkt regner med at skulle skrive 'Hausarbeit' i faget og det derfor er obligatorisk for mig at holde et oplæg. D. 7. december siger vores underviser at han ikke kan komme en af gangene, så vores oplæg nu ligger d. 18. januar - fint med os.
Anne, som jeg skal holde oplæg med, og jeg er ikke til den sidste undervisningsgang før jul fordi vi er taget hjem på juleferie. Vores med-oplægsholder Umur skriver d. 22. december en mail til mig, hvor der står at underviseren har sagt at vi skal snakke sammen i løbet af ferien, så det ikke bliver noget stress med at forberede oplægget. Jeg svarer tilbage hvornår jeg er i Berlin og at vi kan mødes der.
I mellemtiden har både Anne og jeg besluttet os for at skrive Hausarbeit i andre fag, som virker mere relevante for os og er derfor ikke nødt til at holde oplægget og da det jo tager rimelig lang tid at forberede et ordentlig oplæg, skriver jeg til underviseren og spørger om der er mulighed for ikke at lave det. Det svarer han ikke på.
Da jeg kommer tilbage til Berlin og efter nytår og begynder at kommunikere med Umur går det op for mig at han ikke har haft kontakt til Anne, som også skal være med til at holde oplægget og fredag. d. 5. januar (for en uge siden) siger han pludselig at vores oplæg er blevet rykket tilbage til d. 11. januar, hvilket betød under en uge til at forberede det. Det var jo rimelig irriterende eftersom vi også har en masse andre ting der skal forberedes og det derfor ville blive noget værre stress at nå at lave et ordentligt oplæg. Vi snakker derfor med Umur og han har ikke noget imod at lave et andet oplæg med en anden gruppe. Derfor skriver jeg frisk en mail til underviseren, hvor jeg forklarer situationen og spørger om det er muligt ikke at lave oplægget og at han holder en forelæsning i stedet for at vi holder et dårligt forberedt oplæg.
Det er Hr. Dr. Greven så ikke helt enig i. Han skriver en meget vred mail tilbage, hvor der står at det er uacceptabelt og at vi er ekskluderet fra kurset. Rimelig problematisk, da vi skal bruge pointene for at få godkendt opholdet hernede og også en rimelig mærkelig reaktion, som ingen af os helt forstår.
Det var virkelig den anti-autoritære dialog dansker, som er vant til at man på RUC sagtens kan snakke med sine undervisere og at de er lydhøre overfor gode forslag og i det mindste svarer en på en konstruktiv måde, som mødte den tyske hierarkiske formelle mur, hvor man altså ikke kommer med forslag til hvordan undervisningen kan struktureres mere hensigtsmæssigt.
Jeg prøvede at ringe til ham uden held og skrev derfor bare en mail tilbage at vi selvfølgelig lavede, når det var et problem at vi ikke gjorde det.

Pga. af eksklusionskortet, som nu var blevet smidt på bordet, snakkede vi med vores Erasmus koordinator, som er en slags studievejleder. Han sagde at Hr. Dr. Greven overhovedet ikke har ret til at ekskludere os og at det var en total overreaktion fra hans side. Det var rart, at han var på vores side, men også frustrerende, at vi var blevet svinet sådan til af en latterlig kolerisk underviser.

I mandags gik vi huhej igang med at forberede et oplæg og fik på tre dage banket noget nogenlunde sammen, men stadig meget skrabet, fordi vi jo slet ikke har haft tid til at diskutere det ordentligt igennem. Den kære Umur viser sig at være rimelig ustruktureret og det endte med at det var Anne og jeg som stort set kørte showet.
I går skulle vi så holde det fordømte oplæg og gik i underviserens 'Sprechstunde', som var en time før vi skulle holde det op og snakkede med ham. Jeg vidste slet ikke om vi kom ind til en skideballe eller en undskylding. Det viste sig næsten at blive det sidste. Han var helt overvenlig og vidste helt tydeligt godt at han ikke havde reageret specielt smart. Anne var rigtig god til at sige til ham at det altså ikke var ok at snakke sådan til os og han endte med at give os en halv undskyldning, men jeg tror at hans tyske Dr. identet blokerede for helt at sige undskyld. Imens vi snakker med ham, viser det sig så, at vores oplæg slet ikke var blevet rykket tilbage og at vi først skulle have holdt det d. 18., men at Umur havde misforstået Hr. underviser og at der derfor var to grupper til at holde oplæg i går. Det er den største farce jeg nogensinde har været involveret i!
Selve oplægget gik fint, men irriterede min faglige stolthed grænseløst, fordi vi ikke var særlig meget inde i stoffet, og derfor ikke kunne svare særligt fyldestgørende på efterfølgende spørgsmål. Men på det tidspunkt havde jeg også bare lyst til at få det overstået og give Hr. Dr. Greven verdens største fuckfinger. Det blokerede lidt for konstruktive perspektiver på sagen.

Nu sidder jeg så her tilbage med en følelse af at være blevet rigtig dårligt behandlet af en latterlig arrogant underviser, som ikke har en skid styr på sine ting og derfor vælger at overfuse os i stedet for at tænke i 2 minutter over tingene og måske fange eventuelle misforståelser. Vi nåede ikke at få respons på oplægget af ham i går, og skal derfor have det næste torsdag, men jeg ville også gerne give ham noget respons og har derfor brugt noget af dagen i dag på at formulere en konstruktiv, men meget ærlig tale til ham, hvor han får klar besked. Jeg er jo som skrevet tidligere i gang med at frigøre mig fra flinkeskolen og det her har været en rigtig god prøve for mig. Det kan godt være at han er Dr. alt mulig bla. bla. og at det var lige lovlig kækt at foreslå om han ikke lige kunne holde en forelæsning fordi vi ikke gad at holde oplæg, men derfor behøver han jo ikke at reagere som en femårig. Man kan altid være klog bagefter, og når man stikker snuden for langt frem får man nogle gange nogle huk over den. Om ikke andet er det efterhånden en sjov langt ude historie og et ret godt billede på hvor stift det tyske system nogen gange kan være.

Ugens super gode nyhed
Det hele har dog ikke været lort og åndssvage undervisere denne uge. Mads har nemlig fået at vide at der er job til ham på ambassaden fra 1. februar til 1. juli. 18 timer om ugen - med løn!!! Han skal analysere det tyske elmarked for DONG, som gerne vil ind på det. Det er super mega fedt, for så kan vi blive hernede sammen og forhåbentligt få et forår uden alt for meget arbejde og uden at nogen af os skal læse.
Jeg har i weekenden sendt en kort forespørgsel på email ud til en masse politikere fra Bundestag og spurgt om de mangler en praktikant til foråret og har indtil videre fået positivt svar fra fire, som jeg så har sendt en rigtig ansøgning og mit cv til. De kører hernede med sådan nogle korte 1-2 måneders praktikker, så det er bare i april og maj. Det kunne være super fedt at lære Bundestagsarbejdet at kende indefra og jeg tror også det er nogle ret sjove og spændende erfaringer man kan få derinde.

Det var en lang beretning fra en begivenhedsrig uge i det tyske. Nu glæder jeg mig bare til weekend og min fødselsdag imorgen. Det er sgu godt timet. Jeg har virkelig brug for en fødselsdag ovenpå det her, så det kunne ikke være mere perfekt.

Haben Sie vielleicht einen Fahrschein?

Så er juleferien slut, men åh hvor har det været skønt! Jeg glæder mig allerede til næste jul:-)

Vi havde en rigtig hyggelig tur til London med Mads' forældre. Den første dag derovre fik vi rundsvisning i 'The Globe Theatre' som var en rekonstruktion af Shakespeares teater. Det var meget spændende og underholdende med en god guide.Derefter var vi på Tate Modern, som kan ses i baggrunden på billdet. Kan meget anbefales! Vi så kun deres faste samling da det var kæmpe stort, men det var virkelig godt og meget børnevenligt. Der var fyldt med unger over det hele.
Vi var også inde og se musicalen 'The Producers'. Jeg er arbejdsskaderamt fra Folketeatret og har en aversion mod musicals, men englænderne kan fandme finde ud af at lave det ordentligt. Det var super godt og en herlig historie, hvor der blev gjort tykt grin med Hitler og nazismen. Det kunne tyskerne godt lære noget af! Derudover stod den på god mad, shopping og hygge. Det var nogle rigtig gode, sjove og hyggelige dage.

Tilbage i Berlin skulle der holdes nytår. Signe, Rikke og Line kom herned og vi fejrede nytåret med en blanding af diverse skandinavere, tyskere og to australiere. Tyskerne er sindssyge med fyrværkeri og har meget lidt respekt for det. De synes f.eks. det er skide sjovt at kaste det efter sagesløse folk der går på gaden. I Australien kan man åbenbart slet ikke købe fyrværkeri og det eneste der er, er offiecielt og meget kontrolleret, så australierne fik et kampchok og troede nærmest at der var udbrudt krig. Festen var super sjov og vi dansede hele natten mens Mads underholdte på allerbedste fuldemanér. Det var en herlig aften.

Tilbage til hverdagen har jeg på mit sprogkursus fået til opgave at lave et interview og måtte selv bestemme med hvem. På vores U-Bahn station står altid en fyr og spørger folk om de har gamle billetter han må få og så sælger han dem billigt videre. Jeg har tit tænkt på hvem han er og hvorfor han står der, så han blev mit interviewoffer.
I starten var han meget afvisende og synes jeg var rigtig mærkelig at jeg ville vide alle mulige ting om han og hans billetsalg, men efterhånden tøede han op og vi endte med at blive bedste venner.
Han kommer fra Libanon og har boet i Tyskland i fire år, men fordi det er så svært at finde et job - specielt når man ikke snakker perfekt tysk - begyndte han for to år siden at sælge billetter efter en af hans venner havde lært ham lidt tricks om hvor og hvornår det er bedst at gøre det og hvordan man undgår at blive snuppet af politiet. Ved siden af arbejder han sort for at få det til at løbe rundt. På spørgsmålet om havd den bedste billet han nogensinde havde fået var, svarede han stolt 'et månedskort' for det havde han fået en god pris for. Hans fremtidsdrøm var at få et rigtigt arbejde og blive i Tyskland, men have mulighed for at kunne tage til Libanon i ferierne og besøge sin familie og sine venner. Og så ville han gerne have børn en dag, men som han sagde, så synes kvinderne ikke han er specielt attraktiv når han lever af at sælge brugte billetter og arbejde sort.
Han var rigtig sød at snakke med, men det er sørgeligt at sådan en fyr står der og sælger gamle billetter for at overleve. Det siger lidt om hvordan vi har indrettet vores samfund.

På onsdag skal vi til koncert med Peter, Bjørn og John (det har taget mig meget lang tid at lære det navn, har hele tiden blandet rundt i dem). De er (selvfølgelig) svenskere og det er dem som har lavet fløjtesangen Young Folks som alle helt sikker kender. Jeg synes dog nogle af deres andre sange er bedre. Her er en rigtig hyggelig søndagssang:

Peter, Bjorn and John: Paris 2004

Dejlig søndag til alle!