Cairoberetning

Så er jeg tilbage i DC. Det er rart at være her, men også lidt underligt, at jeg kun skal være her i 2 ½ uge inden turen igen går over atlanten. Jeg tager direkte herfra til Berlin, hvor Mads jo er. Home is where the heart is...
Nu skal I få en masse røverhistorier fra Cairo

Bytur
I Cairo var jeg nysgerrig efter, hvad det vil sige at gå i byen. Der var ret stor forskel på Jordan og Egypten mht., hvor mange kvinder der bar tørklæde (hvilket bekræftede mig i, at det er en kulturel ting), og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan de unge i Cairo festede. Jeg konsulterede Lonely Planet og fandt ud af, at Club Latex, som lå i en kælder under Hilton åbenbart var stedet. Jeg spurgte Lynn, som boede i Cairo imens hun gik i college om hun kendte stedet, og hun sagde "Ja, der gik vi altid, den gang hed det bare Jackie's". Således bekræftet var vi seks som satte kurs mod Hilton. Os piger havde inden en diskussion om, om det var ok at tage tanktop på. Vi besluttede, at det var bedre at være på den sikre side, og tog alle noget på, som dækkede skuldrene og ikke var for nedringet. Derfor var det ret sjovt at komme derhen og opdage, at det lignede præcis enhver anden vestlig klub. Piger i nedringede bluser, stramme jeans osv. Musikken de spillede var væsentlig bedre end forventet og mindede mest af alt om det som bliver spillet i Berlin. Dvs. god techno. Efterhånden som vi faldt i snak med folk viste det sig, at det var Cairos jetset vi festede med. Mange var diplomatbørn, og alle havde med garanti mange penge. Muslimer må jo ikke drikke alkohol, og jeg snakkede med en ung fyr, som drak øl. Vi snakkede om det at være muslim, og han kiggede på sin øl og sagde "tja, jeg drikker øl, og jeg elsker svinekød". Jeg var ved at falde ned af stolen. Han forklarede, at han havde været i Holland, og havde spist svinekød, og syntes at det smagte vildt godt. Selvom byturen ikke var en del af den programlagte studietur, så var det virkelig sjovt at opleve, og gav os en ekstra dimension til 'contemporary Islam'.

Ministeriet for fatwa
Jeg har altid forbundet fatwa med noget negativt og troede, at det betød fordømmelse. Da jeg fik at vide, at vi skulle på besøg i ministeriet for fatwa, var jeg derfor lidt forvirret over, at Egypten overhovedet havde et sådan ministerium. Det viste sig dog, at fatwa betyder religiøs vejledning. Fatwa er ikke-bindende religiøs vejledning udstedt af en lærd. Grunden til at fatwa har den negative klang er, at Ayatollah Khomeini udstedte en fatwa mod Salman Rushdie efter, at han udgav 'De sataniske vers' i 1988.
Besøget i ministeriet for fatwa var ekstremt interessant. Vi snakkede med rådgiveren for stormuftien, som er 'ministeren'. Ministeriets opgave er ganske enkelt at yde rådgivning til folk. Man kan møde personligt op, ringe til deres hotline, sende emails eller skrive breve. De har lærde ansat, som tager sig af forespørgslerne. De prøver at finde ud af tre ting: Hvad er situationen omkring problemet eller spørgsmålet, hvem er spørgeren og hvem er de involverede? Den lærde konsulterer derefter islamisk lov og sharia (som er to forskellige ting!) og kommer med et kvalificeret svar. Spørgsmålene kan være alt fra, hvordan man opnår skilsmisse, til om man som muslim kan arbejde i en butik der sælger alkohol osv. Ham vi snakkede med sagde noget ekstremt interessant omkring de spørgsmål, som kommer fra muslimer, som lever i den vestlige verden. Spørgsmål fra muslimer i Europa har tendens til at være mere overfladiske og umodne end spørgsmål, som kommer fra muslimer bosat i USA. Det er noget som kunne være spændende at undersøge i mit speciale.
Derudover sagde han, at deres største udfordring er, at få uddannet lærde, som er i stand til at give korrekt religiøs vejledning. Problemet er, at alle lærde sådan set kan udstede fatwas, men de kæmper mod ekstremistiske og fanatiske imamer, som f.eks. siger at kvinder skal bære burka osv. Rådgiveren vi snakkede med var uddannet fra Harvard, og det virkede i det hele taget som om, at ministeriets holdninger var forholdsvis progressive. Alle pigerne skulle dog have hijab og løst tøj på, og der var ikke noget med at give hånd. Her er et billede af klassen. Det er mig som tager billedet, så jeg er der ikke. Nogle bærer tørklædet mere chikt end andre... Jeg må nok indrømme, at hijab aldrig bliver min favoritbeklædningsdel. Og hvor har drengene det meget nemmere! Jeg er blevet mere modstander af tørklædet, efter at jeg har været på denne tur.

Human Rights Film Festival
Lynn fik arrangeret, at vi kunne deltage i den første Human Rights Film Festival afholdt i et arabisk land. Vi snakkede med arrangørerne inden det gik i gang. En af dem var blogger og politisk aktiv. Han fortalte om, hvordan de bruger Facebook til at organisere politisk aktivitet. Rimelig sejt når man lever i et diktatur. Det var meget spændende at høre ham fortælle om, hvordan de i foråret havde arrangeret en strejke gennem Facebook. Lederen af gruppen var blevet anholdt, og styret havde på alle måder prøvet at forhindre dem. Endnu et emne, som kunne være spændende at skrive speciale om. Filmen vi skulle se handlede om, hvordan hip hoppere spiller en rolle Senegal, ved at rappe om politiske uretfærdigheder osv. Inden filmen gik i gang, var der en introduktion og spørgsmål. Det første spørgsmål fra publikum kom fra en herre, som sad bagerst i salen og spurgte (på arabisk) om arrangørerne havde tilladelse til at vise filmen. Dalia, som var hovedarrangør, svarede: "Nej, men vi er frie mennesker, og vi har ret til at se en film". Jeg ved ikke om det var en fra styret som spurgte, men det viste, at ikke alle i Egypten er begejstrede for initiativet.

Alexandria
Som jeg skrev blev der presset en tur til Alexandria ind den sidste dag. Presset er vist det helt rigtige ord. Vi kørte i bus i ni timer, og var i Alexandria i tre... Det var dog spændende. Især biblioteket. I Alexandria lå det største bibliotek i antikkens verden. Vi kan takke egypterne for, at Aristoteles' med fleres tekster overlevede 'the dark ages' i Europa. Imens de kristne i Europa havde travlt med at brænde ukristne tekster oplevede den muslimske verden 'the golden age' fra ca. det 7. til ca. det 10. århundrede, og var på mange måder Europa overlegen. Det fik de kristne senere sat en stopper for med korstogene.
Biblioteket i Alexandria blev grundlagt i det 3. århundrede BC, og det er stadig uvist, hvordan biblioteket blev ødelagt. Nogle mener at Cæsar brændte det allerede i 48 BC, mens andre mener, at det eksisterede indtil en indvaderende muslimsk hær brændte det i det 7. århundrede, men flere mener, at det ikke er sandt og ødelæggelsen af biblioteket er stadig diskuteret. Et er sikkert; i 2002 åbnede et nyt bibliotek på det sted, hvor det gamle bibliotek lå. På facaden er alle sprog i verden at finde. Jeg synes, at biblioteket indevndig havde et let og luftigt udtryk og på mange måder mindede om den sorte diamant. Der var en god stemning derinde. Dog er målet om at biblioteket skal rumme mange millioner bøger dog langt fra nået. Lige nu rummer det 700.000 bøger. Grunden er mangel på penge.

Vi så også det sted, hvor det berømte fyrtårn har stået. Der ligger i dag en fæstning, som har ligget der siden 1477. Fæstningen var stadig i overraskende god stand, og man kunne gå rundt inde i den overalt. Den er betragtet som en af de vigtigste fæstningsværker ved Middelhavet.
Der er planer om at lave et underjordisk museum, så man kan se resterne af fyrtårnets fundament, men som så meget andet i Egypten er det vist mest blevet ved snakken.

Pyramider og Spinx sound and light show
Jeg bliver lige nødt til igen at nævne, hvor ekstremt fascinerende pyramiderne var. Vi var inde i den store Gizapyramide. Man kunne 'kun' komme ind i dronningekammeret, og selvom det føltes som om, at vi gik enormt langt, var vi kun en tiendedel inde i pyramiden. Man måtte desværre ikke tage billeder. Det er mig stadig uforståeligt, hvordan egypterne for så mange mange tusinde år siden har formået at bygge pyramiderne. Hver sten vejer omkring 2,5 ton. Hvordan er det lykkedes dem, at få så mange sten stablet ovenpå hinanden i så perfekt en form uden nogen former for teknologiske hjælpemidler? Inde i pyramiden var væggene fuldstændig lige og perfekt formet. Vi så en udstilling af en båd, som er fundet under pyramiden. Den er stadig i fuldstændig perfekt stand. Måden de sørgede for, at tingene inde i pyramiderne blev konserveret var, at de tændte olielamper derinde, når alle tingene var på plads. Derefter lukkede de gravkammeret til og lod olielamperne brænde. Når der ikke var mere ilt tilbage ville ilden gå ud. Det betød at intet kunne leve derinde og dermed ville træ osv. ikke blive spist af dyr eller mugne, eftersom begge dele bruger oxygen. Genialt! Det er kun Tutankahmons gravkammer, som er fundet intakt. Alle andre fundne gravkamre er blevet røvet, inden genstandene blev sikret. Vi så de ting, som blev fundet i Tutankahmons gravkammer på det egyptiske museum. Det er imponerende! Tutankahmon var kun farao i ca. 10 år og ikke den mest betydningsfulde farao, så jeg gad vide, hvad der har været i de betydningsfulde faraoers gravkamre.
Ved pyramiderne red vi også en tur på kameler. Det var ret sjovt og ikke så ubekvemt, som jeg havde forestillet mig.

Om aftenen var der sound and light show, hvor Spinxen fortalte pyramidernes historie. Det var super kitchet med neonlys, som oplyste pyramiderne, men meget underholdene. Der var først da jeg sad der i mørket og kiggede på silouetterne af pyramiderne og Spinxen, at det virkelig gik op for mig, hvor stort det var at opleve.

Det har virkelig været en super studietur! Jeg synes, at det har været en god blanding af seriøse ting og turistagtige oplevelser. Jeg er blevet meget klogere på mellemøsten og Islam, og jeg har fået en del nye indsigter og lært nye ting.
I Cairo var jeg mest overrasket over hvor landlig byen var, selvom det er en storby med 18 millioner indbyggere. Der var æseltrukne kærrer i gaderne og samtidig ekstremt beskidt.
Jeg var også overrasket over, hvor meget opmærksom vi fik fra yngre børn. Når vi mødte en skoleklasse var de ellevilde og tog billeder af os, som om de aldrig havde set et vestligt mennesker før. De betragtede os som noget eksotisk. De var super søde og spurgte hvad vi hed, og var meget interesserede. Det var virkelig kært. Generelt var folk meget venlige og imødekommende.

Tilbage i USA
At komme tilbage til USA betyder også at komme tilbage til hverdagen og Obamania. Ikke at Obama ikke er blevet nævnt på vores tur. Når folk fandt ud af, at vi var en amerikansk gruppe råbte de alle Obama med store smil og næsten alle de speakers vi har haft, har nævnt hvor glade og positive de er over, at Obama er USA's næste præsident. Jeg har slet ikke haft tid til at tjekke nyheder på studieturen og er ret overrasket over, at Obama har valgt Hillary som udenrigsminister og at Gates bliver som forsvarsminister.
Finanskrisen er virkelig begyndt at kradse herovre. I Washington Post er der i dag en historie om, at der ikke har været så mange på 'food stamps' (madkuponer til fattige) siden 1981, og at det måske bliver det højeste antal siden 1960. Man kan virkelig se konsekvenserne af den økonomiske nedtur herovre og den rå kapitalisme, som betyder, at folk der før var middelklasse nu pludselig må se sig selv som fattige. På studieturen havde jeg mange snakke med mine amerikanske klassekammerater om det danske velfærdssystem. Det var nogle gange svært at forklare, og de kunne ofte slet ikke forstå, at man kunne have et system som det danske. Jeg synes også selv, at det er ret utroligt, at det fungerer.

En af mine klassekammerater havde købt en udgave af 'Newsweek', som handler om hele valgkampen. De har haft journalister til at dække Obama, Hillary og McCain helt fra primærvalgene. Det er ekstremt interessant læsning, og beskriver hvordan de forskellige kampagner responderer på hinanden. Og så beskriver det, hvordan kandidaterne tackler kampagnen. Det er noget jeg virkelig har tænkt meget over; hvordan de holder til at føre valgkamp i så lang tid. Artiklerne giver et meget menneskeligt og ærligt billede af begge kandidater. Det kan virkelig anbefales at læse, hvis man er nysgerrig efter 'behind the scenes' info.

Hektiske Cairo

Så er jeg online efter næten en uges fravær fra das Internetz. Har lige fået en lille smule fritid - den skal selvfølgelig bruges på mine trofaste læsere. Dette indlæg bliver dog ikke langt. Jeg er under tidspres. I får en udførlig Cairo beretning, når jeg er tilbage i DC.

Der i den grad forskel på Jordan og Cairo. Hvor turen i Jordan var præget af rolige dage med god tid, er Cairo hektisk, og vi har ikke haft mange ledige stunder. Vi har snakket med en masse spændende speakers - og selvfølgelig set pyramider. Det var virkelig spændende! Vi var inde i den store Giza pyramide. Utroligt fascinerende!

Jeg lavede forleden denne lille video til jer:



I morgen har vi en ekstra dag, fordi Lynn havde taget fejl af dagene pga. tidsforskel og troede, at vi skulle hjem i morgen, men det er først på mandag, så der er lige blevet presset en tur til Alexandria ind i morgen. Det bliver spændende, men jeg er efterhånden ved at være mør af indtryk og søvnunderskud. Når vi kommer hjem mandag aften, har vi hele ugen fri, fordi det er Thanksgiving. Jeg kommer sandsynligvis til at crashe fuldstændig og sove i tre døgn.
Jeg er helt vild med Cairo, og det er virkelig spændende at være her. Hvis ikke det var for den heftige forurening, kunne jeg godt forestille mig at bo her.

At rejse med amerikanere og at opleve Cairo

Jeg er eneste ikke-amerikaner i min klasse. Man må sige, at jeg på denne tur får en true American experience. Jeg har rejst i grupper før. I gymnasiet gik jeg i den såkaldte 'Europaklasse', hvor vi rejste hvert år og udvekslede med andre gymnasier i Europa. Da jeg gik på højskole, var vi 20 stks og en lærer, som var tre uger i Cambodia og Thailand efter selve højskoleopholdet. Denne tur er på mange måder anderledes.
I dag skulle vi egentlig have været ude at spise, men der er flere, som er lidt småsløje, og en har forstuvet foden, så det blev besluttet, at vi skulle blive på hotellet og få noget udefra. Valget faldt på Pizza Hut. Jeg var ved at dø af indvendig grin og samtidig frustreret over, at mine fordomme om mine amerikanske fæller nogle gange lever op til deres ry. Vi er i Cairo og byen er fuld af lækker mad. Hvorfor i alverden skal vi så spise dårlig, klam, deep pan pizza fra Pizza Hut? Det er mig komplet uforståeligt.
Pizzaerne blev konsumeret på Amy's værelse. Det er Amy, som har forstuvet foden, og hun trængte til selskab. Vi bor på et luksushotel, og der er altaner, hvorfra der er den mest fantastiske udsigt ud over Nilen og så sidder de inde på værelset og ser 'Outbreak', som kører i fjerneren med arabiske undertekster. Clash of Cultures!

En anden ret sjov episode, hvor mine fordomme desværre også blev bekræftet var forleden, hvor min room mate Maria og jeg havde en snak om det danske system. Maria er en af de mere fornuftige i min klasse, og jeg anser hende som meget fornuftig og vidende. Vi snakkede om kongen af Jordan, og hvordan han har ret til at sende hele parlamentet hjem, hvis han er uenig i deres beslutninger osv. Maria spørger til dronningen i Danmark og jeg siger sarkastisk: "Ja, det er virkelig irriterende. Hun bestemmer det hele, og vi kan ikke rigtig gøre noget ved det, for det har været sådan i 500 år, så vi må bare acceptere enevælden". Maria ser tænksom ud og siger "ja, det må virkelig være irriterende". Jeg var så chokeret, at jeg slet ikke kunne holde joken. Maria blev meget flov og fik mig til at love, ikke at sige noget til de andre. Det var virkelig sjovt, og jeg skraldgrinede af hende.

Vi bor på Sheraton. Mit forhold til Sheraton har altid været et indre billede af det vildeste luksushotel. Da jeg var lille, og ikke ryddede op efter mig selv sagde min far altid tid "Tror du, at du bor på Hotel Sheraton?" Og ja, de rydder faktisk op efter mig...
Trods luksushotel og de fine forhold er internet ikke noget de tilbyder gratis. Det koster 100 kr. for en times internet, men jeg har fået lov at bruge Amy's. Vores lærer har købt hende 24 timers adgang fordi hun har ligget på hotellet med foden oppe, imens vi andre har været ude og opleve. At internet er så dyrt siger noget om udviklingen - eller mangel på samme herovre. Da Mads og jeg rejse i USA i sommer var der gratis trådløst internet samtlige steder vi boede.

I Amman så jeg denne plakat. Det virker dog ikke som om der er nogen som husker Muhammad tegningerne. Der er i hvert fald ingen, som har sagt noget, når jeg siger, at jeg kommer fra Danmark. De siger bare, at det er et dejligt land. Det kan også skyldes, at det mest er folk, som vil sælge mig noget som spørger.

Cairo
Det er fedt at være i Cairo. Det er noget helt andet end Jordan. Cairo er meget mere hektisk. Jeg frygter for mit liv, hver gang jeg krydser en gade.
På det egyptiske museum så vi mumierne. Det var virkelig spændende. Det er simpelthen så surrealistisk at tænke på, at der ligger Ramses II, som gik rundt her for 3.000 år siden og regerede et helt imperium. Det egyptiske museum var en imponerende samling af ting fra faraoernes imperium. Museet er bygget i 1901 og er efterhånden løbet tør før plads. Det hele var meget mokket sammen og de trængte virkelig til mere plads. Der har i 10 år været planer om, at bygge et nyt og større museum, men det er ikke rigtig blevet til så meget. 'Malish' er standardfrasen her og betyder 'no worries' lidt i stil med 'manana'.

I dag var vi oppe og se en moske, som ligger højt over byen. Derfra var udsigt ud over hele byen. Tæt på hvor vi bor er et tårn, som er meget kitchet og skifter farve hele tiden. Man kunne se det deroppefra, og jeg spurgte vores super guide, Hassan, hvad det er for et tårn. Han svarede, at han normalt ikke fortæller turister om det, fordi det er lidt flovt. Tårnet er bygget af King Nasser, for den økonomiske støtte Egypten fik af USA. Det havde ingen funktion, og blev udelukkende bygget som en provokation til USA. Senere er der blevet lavet en udsigtsplatform på toppen og en elevator op, men i betragtning af, at fattigdommen her er rimelig stor, må det siges at være rimelig seriøst, at bruge en masse penge på et tårn uden nogen funktion. Det siger en del om forholdet til USA.
Omtalte tårn er det hvide bagerst i midten af billedet. 'Tågen' er den heftige forurening i Cairo.

Jordans vidundere

Vi er kommet tilbage til Amman efter nogle begivenhedsrige dage sydpå i Jordan. Jeg kan lige så godt starte med at sige det: Jordan kan varmt anbefales som feriemål. Her er mulighed for både at dase og lave en masse aktivt.

Petra
Onsdag kørte vi sydpå for at se Petra. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har set. Man går gennem en kløft, som i sig selv er ekstremt flot, fordi der er så mange nuancer i klippesiderne. For enden af kløften åbenbarer der sig et romersk tempel, som er hugget ind i klippevæggen. Det er over 2.000 år gammelt og vildt fascinerende. Derefter følger det ene spektakulære tempel efter det andet samt en masse konge- og dronningegrave.
Det var virkelig imponerende.

Wadi Rum
Efter Petra gik turen til en beduinlejr i et ørkenområde som hedder Wadi Rum. Vi skulle sove derude. Det var fedt at prøve. På billedet kan I se 'vores' beduin lejr. Teltene er de brune med de hvide striber langs klippevæggen. I midten af lejren var der et bålsted. Der blev lavet mad over ild, vi drak masser af the med Salvie (the med salvie og kaffe med kardemomme bliver drukket i stor stil her. Det smager virkelig godt), en af beduinerne spillede på et guitarlignende instrument og sang sange, imens vi sad om bålet og drak the og snakkede. Det var fuldmåne, så vi kunne desværre ikke se særlig mange stjerner, men månen var til gengæld meget imponerende, og det var et af de momenter, som man ikke kan fange på kamera. Stemningen var virkelig speciel og meget rolig. Vi stod op, så vi kunne se solopgang. Vi kravlede op på en af klipperne og så den derfra. Lige inden solen stod op hørte vi en masse hujen. Vi kiggede ned op opdagede, at der nogle hundrede meter fra vores lejr var en bane til kamel løb - de skulle åbenbart trænes kl. halv seks om morgenen. Det brød lidt af den skønne stilhed, men gav det også et meget autentisk præg. Dagen efter kørte vi en tur i området og så ørkenen. Hvis nogen af jer har set filmen 'Lawrence of Arabia', så ved I hvordan det ser ud. Det var i lige præcis Wadi Rum og Jordan, at Lawrence huserede sammen med araberne mod tyrkerne under første verdenskrig.
Jordans ørken er helt flad, men med store 'bjerge' af sandsten. Det minder lidt om et månelandskab eller noget i den stil. Fordi det er sandsten, er de meget porøse. Nogle af klipperne så nærmest ud som om, at de var ved at smelte, fordi de bliver ødelagt at regn og vind. Der var også kæmpe sanddynger, som det var meget sjovt at kaste sig rundt i og løbe op og ned ad. Jeg tror stadig der drysser rødt sand ud af mine sko, når jeg går.

Det Røde Hav, Jesus' døbested og det Døde Hav
Efter turen i Wadi Rum kørte vi til Aqaba, som ligger ud til det Røde Hav. Der hoppede vi på en båd, som sejlede os ud til et koralrev, hvor vi snorklede. Det var virkelig flot. Vandet var helt ekstremt klart. Man kunne se bunden helt klart, selvom man var langt oppe. Korallerne var virkelig flotte, og der var også mange spændende fisk at kigge på. Det bekræftede mig i, at jeg må se at få taget det dykkercertifikat!

I dag har vi set det sted Jesus angiveligt blev døbt - en mudret Jordan River... Efter sigende var floden meget større dengang - og klar. I Jordan er der seriøse tegn på global opvarmning. Store dele af landet er ved at blive til ørken fordi klimaet skifter, og der ikke længere falder så meget regn.
I dag har vi også badet i det Døde hav - det sagde mig lidt mere. Vi smurte os ind i mudder fra top til tå, lod det tørre ind og hoppede derefter i vandet. Nu har jeg den dejligste silkebløde hud. Det var virkelig sjovt at ligge der og flyde rundt, man kunne ligge og læse en bog, hvis man ville, så meget flyder man ovenpå. Der er nogle som tror, at det Døde Hav er resultatet af Sodoma og Gomorra. Sodoma og Gomorra var to byer, som Gud tilintetgjorde pga. deres synd (1. mosebog). Nogle tror, at det Døde Hav opstod fordi de to byer vendte rundt og der blev et stort hul. Dem som blev tilbage i byen, blev efter sigende til salt, så det passer meget godt på myten.

I morgen skal vi til Cairo. Det bliver også rigtig spændende. Det her er virkelig en god kombination af faglige og kulturelle indslag. Jeg har allerede lært rigtig meget og fået min horisont udvidet betydeligt.

At møde den jordanske konge

Jeg har fået lov at nasse internet af class mate Rory, som har købt 24 timers adgang. Derfor får I lige et indlæg om de sidste dages oplevelser.
De første dage på studieturen har været lidt kaotiske pga. manglende bagage, og en guide som ikke helt fatter, at vi ikke er almindelige turister, men er på studietur, og har et program vi gerne vil følge. Lynn kæmper en brav kamp med ham, og hver gang de har aftalt et gør han noget andet. Vi har dog fulgt vores program nogenlunde.

I går stod den på møde med den jordanske kong Abdullah II. Vi havde ikke fået noget at vide om det hjemmefra, så det kom som lidt af en overraskelse, at vi skulle møde ham personligt. Da halvdelen af os jo ikke havde vores bagage, blev vi sendt i Mecca Mall for at købe nyt tøj. Vi købte alle sammen traditionelle jordanske sæt og troede, at vi var klar til kongemødet, men da vi søndag morgen stod klar til afgang sagde Lynn, at det var helt forkert, og at vi skulle have vestlige suits på, selvom vi hele tiden har fået at vide, at vi skulle gå i løst tøj osv. Vi strøg allesammen op på værelserne igen. Jeg lånte tøj af min roommate Maria, som er nogle numre større end mig, men med et bælte og min egen cardigan ud over gik det. Jeg var skide sur over, at de ikke havde sagt specifikt til os, hvad vi skulle have på. Jeg følte mig komplet latterlig i for store bukser, men afsted til kongen gik det i ekskorte og bus med soldater. Det hele var meget formelt og vi ventede i et separat rum på at han var klar. Imens fik vi forklaret hvad vi skulle gøre, hvordan vi skulle sidde osv. Derefter marcherede vi ind på række, gav ham hånden og blev bænket ved fint opdækket bord med navneskilte. (Jeg var som sædvanlig Mr. Iben Helqvist). Vi havde ca. 20 minutter med ham, hvor han indledte med at fortælle om deres arbejde med interfaith dialogue osv. og bagefter stillede vi spørgsmål. Det var virkelig spændende og meget priviligeret. Bagefter var der fotosession, og i dag har det vist sig, at vi var i avisen - Jordan Times. Jeg har kopieret det ind herunder.
I betragtning af, at halvdelen af os har lånt tøj på synes jeg, at vi ser ganske anstændige ud.


Billedtekst: His Majesty King Abdullah with a delegation of students from the American University in Washington who are enrolled in a programme on contemporary Islam. During a meeting with the delegates on Sunday, the King highlighted Jordan’s continued efforts to boost dialogue, build bridges of understanding and enhance tolerance among the followers of different religions and the people of various cultures. He briefed the students on initiatives Jordan launched in this field, including the Amman Message, which presents to the world the true image of Islam which is based on moderation, and its relationship with other cultures. The American University programme on contemporary Islam seeks to educate students on the mutual values shared by Islam and the West, as well as the contributions of Islamic culture in enriching world cultures. HRH Prince Ghazi Ben Mohammad, the King's special adviser and personal envoy, and Royal Court Chief Nasser Lozi attended the meeting.

Ellers har den i går stået på fantastisk solnedgang set fra Mount Nebo, ørkenslotte, udforskning af Amman, beduindans og en masse dejlig mad. I dag skulle vi have besøgt stormuftien af Jordan, men han er 80 år og syg, så det blev aflyst og vi har i stedet været i Jerash i det nordlige Jordan, hvor der er meget velholdte ruiner fra en 2000 år gammel by. Det mindede meget om det man også ser i Grækenland og Italien, men alligevel meget imponerende. Til ære for turisterne var der legionær show, hvor vi fik demonstreret de romerske legionærers kampteknikker osv. Det var overraskende informativt. Amy og jeg skulle selvfølgelig have et billede med en af legionærerne...







Det er virkelig en spændende tur Lynn har fået stablet på benene. Nogle gange bliver jeg lidt træt af the American Style og overbeskyttelsen, som kan være lidt overvældende, men vi oplever virkelig meget, og det er herligt at være afsted.

Obamania, Arlington Cemetery og studietur

Obamania
Det har været ret fantastisk at opleve, hvordan amerikanerne har reageret på valget af Obama. De fleste siger, at de nu er stolte af deres land igen og stolte af, at USA rent faktisk endte med at vælge Obama. På valgnatten cirkulerede der en ret sød sms med teksten: Rosa sat, so King could walk, so Obama could run so our children can fly. Det er Rosa Parks og Martin Luther King der henvises til. Det betyder virkelig meget i USA, at Obama er blevet valgt - ikke kun fordi han er afro-amerikaner, men fordi han repræsenterer noget helt nyt i forhold til Bush. De fleste ser ham som en helt der skal redde USA og resten af verden. Obama har karisma og kan virkelig bevæge folk. Der er ekstremt store forvenintninger til ham. Lad os håbe at han kan indfri bare nogle af dem.

Arlington Cemetery
Det var rigtig rart, at have besøg af Mads. Søndag var vi på Arlington Cemetery. Det er der alle dem som har været i det amerikanske militær og gjort tjeneste for landet på anden måde ligger. John F. Kennedy og hans familie ligger der f.eks. også. Det var rørende at se Kennedys gravsted. Han minder jo på mange måder om Obama. Han og Jackie havde åbenbart fået en søn i sommeren 1963, som kun levede nogle dage. Det har sgu været et ret hårdt år for hende! Kennedys grav lå et stykke oppe på bakken, og havde udsigt ud over hele Washington. Meget symbolsk.

Alle gravstenene som står på snorlige rækker, så langt man kan se, giver en ret makaber stemning. Vi tog en audioguide tur og brugte nogle timer derude. Det var meget spændende, men jeg kunne ikke holde til al patriotismen til sidst. Jeg er både imponeret og skræmt over den måde de formår, at skabe en stemning omkring det at være amerikaner.

Studietur
Jeg er i dag ankommet til Jordan med min klasse. Det var en næsten 24 timers lang rejse, fordi vi skulle mellemlande i JFK i New York og vente der fire timer. Flyet fra DC til New York havde overvægt og på trods af den lange ventetid i JFK, lykkedes det ikke at få vors tasker med over, så ca. halvdelen af os har ikke fået vores kufferter. Det er rimelig irriterende fordi, at vi skal mødes med den jordanske konge på søndag, og jo ikke kan komme rendende i det vi står og går i nu. Lynn er i gang med at forhandle med Delta Airlines om at få betalt nyt tøj - jeg håber jeg får et suit Jordanian style. I morgen skal vi ud og se på gamle slotte fra tempelriddernes tid, søndag eftermiddag går turen til Petra, det døde hav, bedouin lejr osv. og derefter tilbage til Amman. D. 15. skal vi til Cairo, hvor vi også har lidt over en uge. Jeg ved ikke hvor meget jeg får blogget, for internet er ret dyrt. Lige nu har jeg købt lidt internettid på hotellet. Hotellet er i øvrigt mega luksus med pool, kæmpe værelser osv. Der er ikke meget rygsæktur over det her. Jeg og min room mate Maria var de eneste af pigerne, som kun havde en kuffert med. Der er ikke noget at sige til, at der var overvægt på det fly...

Også her i Jordan er der allerede en del, som har kommenteret valget af Obama og sagt tillykke. Jeg lader bare som om, at jeg også er amerikaner. Lige nu tror jeg faktisk, at det er bedre end at afsløre at jeg er fra Danmark - så tænker alle straks på Muhammad tegninger.

President Obama!

Her kommer en dugfrisk beretning fra valgaftenen.
Så blev Obama USAs næste præsident. Det har været ret vildt at opleve herovre. Vi startede til valgfest med exit polls, analyser, billige øl og gratis cookies. Derefter fortsatte vi til en bar lige bag kongressen. Da vi ankom, var det lige blevet offentliggjort, at Obama havde vundet Virginia og der sad en afro-amerikansk pige ude foran og fortalte det til en i telefonen imens hun græd, fordi det var så stort for hende. På baren så vi først McCains jeg-har-tabt tale og ca. 45 minutter senere Obamas sejrstale. Jeg var imponeret af begge taler, men mest af McCains. Det må være en meget svær tale at holde. Han har brugt 21 måneder af sit liv på denne her kampagne. Det er den længste præsidentvalgskampagne nogensinde. Hans tale var fuld af respekt og opbakning til Obama og budskabet om, at alle nu skal støtte op om Obama gik klart igennem. Da Obama, ved 24 tiden, havde holdt sin tale gik alle amok i glædesrus. Vi fulgte med en flok, som spontant gik til Kongressen og derefter til det Hvide Hus. Bilerne dyttede. Folk råbte glædesråb og gav hinanden high fives. Da vi kom til det Hvide Hus havde menneskemylderet på gaden udviklet sig til regulær gadefest. Politiet gav op at holde trafikken glidende og alle biler holdt stille og dyttede med glade folk hængende ud af vinduerne. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var virkelig sejt og meget rørende.



Mads og jeg endte med at gå hele vejen hjem, fordi det var umuligt at få en taxa. Det var sjovt at gå gennem byen. I hver bydel var der spontane gadefester og over det hele var der glade folk som hilste, dyttede og råbte.

Grunden til den spontane glæde er helt sikkert flere ting. For det første har de otte med Bush været fuldstændig katastrofale. USAs image har aldrig været dårligere og landet er kørt helt i sænk. For det andet har de sidste to valg været så tætte, at der gik noget tid før der var et reelt resultat. Det var derfor meget forløsende, at Obama så tidligt kunne erklæres vinder. For det tredje betyder det en hel del at USA har valgt en afro-amerikaner til præsident. Et har Bush været godt for; han har banet vejen for Obama, fordi folk har været så helt igennem klar til noget nyt. For bare fire år siden ville det have været utænkeligt at USA skulle vælge en afro-amerikansk mand, som oven i købet hedder Hussein til mellemnavn som præsident. Det er revolutionerende. Det er fantastisk!

Det store spørgsmål: Er Obama Muslim?
I praktikken har jeg lavet en undersøgelse af, hvordan Muslimer er blevet fremstillet i medierne under den sidste måned af præsidentvalgkampagnen. Ud af 90 artikler, som handler om præsidentvalget og indeholder ordet Muslim handler 60 om spørgsmålet om, hvorvidt Obama er Muslim. De fleste af artikler dementerer det, og refererer bare til spørgsmålet. Det interessante er, at det har fyldt så meget. USA er nået så langt, at det ikke er acceptabelt at sige, at man ikke vil stemme på Obama, fordi han er afro-amerikaner, men det er acceptabelt at bruge som begrundelse, at man ikke vil stemme på ham, fordi han er Muslim. Til et af valgmøde, sagde en kvinde, at Obama er araber. McCain afbrød hende og sagde: "No, he is not Arab. He's a decent family man" - underforstået at arabere ikke er anstændige familiefædre... olin Powell var den første som behandlede spørgsmålet fra en anden vinkel og sagde: "Hvad hvis han var Muslim? Ville det være et problem?" Tilsyneladende ville det være et ret stor problem for mange. Der er stadig lang vej for USA når det gælder racisme osv., men at amerikanerne i dag har valgt en afro-amerikaner som præsident, er helt sikkert et stort skridt i den rigtige retning.

Valglir

Dette indlæg er dedikeret helt og aldeles til lir om Obama, McCain, Biden og Palin. Det er ved at være slut med præsidentvalgkampen. McCain har ikke ført i nogen meningsmålinger i flere uger. Det bliver godt at få det hele overstået på tirsdag. Vi skal til stor valgfest med konkurrencer, kommentatorer osv. Det bliver sjovt at opleve. Inden vi når så langt skal I lige have en omgang valglir. Nettet er overstrømmet med mere eller mindre sjove ting og sager om kandidaterne. Her bringer Mads og jeg i samarbejde de sjoveste, sødeste og mest overraskende til jer.

Fake telefonsamtale
Lørdag blev Palin godt og grundigt snydt, da en fra et canadisk radioshow ringede og udgav sig for at præsident Sarkozy. Utroligt nok virker det som om, at hun hopper på den og det bliver ved i næsten seks minutter.
Hør det her: Palin i fake telefonsamtale med Sarkozy

Senere i går blev dette statement udgivet af en Palin talskvinde: "Gov. Palin received a phone call on Saturday from a French Canadian talk show host claiming to be French President Nicholas Sarkozy. Gov. Palin was mildly amused to learn that she had joined the ranks of heads of state, including President Sarkozy, and other celebrities in being targeted by these pranksters. C'est la vie."

You can vote however you like
Mads har fundet denne eksremt søde video af sjette og syvende klasses elever fra en skole i Atlanta. De skulle lære om valget og lavede denne rap: You can vote however you like

Det er lidt svært at høre hvad de synger, men her er teksten:
Obama on the left
McCain on the right
We can talk politics all night
And you can vote however you like
You can vote however you like, yeah

Democratic left
Republican right
November 4th we decide
And you can vote however you like
You can vote however you like, yeah

(McCain supporters)
McCain's the best candidate
With Palin as his running mate
They'll fight for gun rights, pro life,
The conservative right
Our future is bright
Better economy in site
And all the world will feel our military might

(Obama supporters)
But McCain and Bush are real close right
They vote alike and keep it tight
Obama's new, he's younger too
The Middle Class he will help you
He'll bring a change, he's got the brains
McCain and Bush are just the same
You are to blame, Iraq's a shame
Four more years would be insane

Lower your Taxes - you know Obama Won't
PROTECT THE LOWER CLASS - You know McCain won't!
Have enough experience - you know that they don't
STOP GLOBAL WARMING - you know that you won't

I want Obama
FORGET OBAMA
Stick with McCain and you're going to have some drama
We need it
HE'LL BRING IT
He'll be it
YOU'LL SEE IT
We'll do it
GET TO IT
Let's move it
DO IT!

Obama on the left
McCain on the right
We can talk politics all night
And you can vote however you like
You can vote however you like, yeah

Democratic left
Republican right
November 4th we decide
And you can vote however you like, I said
You can vote however you like, yeah

I'm talking big pipe lines, and low gas prices
Below $2.00 that would be nice

But to do it right we gotta start today
Finding renewable ways that are here to stay

I want Obama
FORGET OBAMA,
Stick wit McCain you gone have some drama
MORE WAR IN IRAQ
Iran he will attack
CAN'T BRING OUR TROOPS BACK
We gotta vote Barack!

Obama on the left
McCain on the right
We can talk politics all night
And you can vote however you like, I said
You can vote however you like, yeah

Democratic left
Republican right
November 4th we decide
And you can vote however you like, I said
You can vote however you like, yeah

Saturday Night Live - Nu med McCain


The real America
Den måde han bliver ved med at kunne lave referencer til diverse stoffer er ret sjov.


En lille afstikker: Danmark har også været under kærlig behandling af The Daily Show:




Der er også en del ret sjove billeder osv.