Sufi Dans og Drag Queen Race

Denne post handler om to så forskellige ting som Sufis og Drag Queens.

Sufi dans
Sufisme er den mystiske, sprituelle del af Islam. Det er uvist hvornår sufisme opstod, men den havde sin storhedstid, ligesom resten af Islam, under 'The Golden Era', fra ca. år 900-1400. Sufier hævder selv, at traditionen kan spores helt tilbage til profeten Muhammads tid (570-632).
Sufisme er en religiøs filosofi, som handler om den kærlighed, eller forbundethed, der er mellem mennesket og gud. Det handler om at frigøre sig fra sig selv og sit ego og blive et med gud - en slags muslimernes nirvana. Meditation spiler en stor rolle og denne er nogen gange ledsaget af dans.
Den mest kendte sufi er Jalal ad-Din Rumi. Rumi levede fra 1207 til 1273 i Konya i Tyrkiet. Han var digter og skrev over 25.000 digte, hvoraf mange er oversat. Han har været den bedst sælgende digter i USA i 10 år. Rumi var også mystiker og stiftede sufi-ordenen; Mevlevi-ordenen, som også kaldes 'de dansende dervisher' fordi de udfører en meget karakteristisk dans, hvor seks mænd med store hvide skørter danser i en rundkreds, imens de også danser rundt om sig selv. Det ledsages af meget karakteristisk musik, som I helt sikkert kan genkende, hvis I hører det.
I onsdags var der i 'The Naional Cathedral' her i DC et arrangement, hvor der blev læst digte af Rumi op, og bagefter dansede 'The Whirling Dervishes'. Det var meget flot og imponerende og også et ritual, som satte det moderne liv lidt i perspektiv. Det hele blev gentaget fem gange i meget roligt tempo.

Draq Queen Race
I tirsdags var jeg vidne til noget helt andet. En gammel DC tradition er, at der tirsdagen før Halloween er Draq Queen Race på 17. gade. 17. gade er bøssernes højborg, og traditionen startede med, at nogle drags på Halloween løb fra bar til bar i høje hæle og skulle drikke hvert sted. Det har udviklet sig til et regulært tilløbsstykke, med masser af tilskuere og en masse drags, som slår sig løs. For nogle år siden blev der af beboerne i området klaget over larmen, derfor blev det flyttet til om tirsdagen før Halloween. Jeg ved ikke, hvad det skulle hjælpe på larm og trængsel. Det er stadig meget festligt.
Der var en herlig stemning og proppet med mennesker, og jeg vil tro, at der var ca. 100 Draq Queens. Det var virkelig underholdende! Fra kl. 19-21 var der 'parade', hvilket betød at drags'ne promenerede op og ned ad gaden og viste deres outfits, nogle havde indøvet danse osv. og kl. 21 gik selve løbet så i gang. Eneste krav er, at man skal have høje hæle på. Selve løbet tog ca. 5 minutter, og jeg så bare vinderen stryge forbi i høj fart - ret imponerende i stilletter! Der var også en del, som ikke gik så meget op i konkurrencen og bare kom luntende efterhånden. Der var ret stor forskel på ydigheden af drags'ne...
I dag er Mads kommet. Det er så dejligt at se ham! Vi har ikke set hinanden i næsten tre måneder - siden 6. august. Han er lidt jetlagged, så han tager en lur nu. I dag er det jo Halloween, og vi skal til fest hos min house mate Josh's kæreste Vinney. Jeg er ret imponeret over, hvor meget de gør ud af det. Gaderne er fyldt med børn som voksne, som er klædt ud som alt fra batman, til vampyr, til samurai til Guantanamo fange. Jeg har fået Mads til at tage mit tigerkostume med hjemmefra. Han selv har et djævlekostume, som han skal have på. Happy Halloween!

American life
Livet i det amerikanske er nogle gange meget anderledes end det danske.

American exceptionalism
I forbindelse mine studier, specielt når det har drejet sig om international politik, er jeg flere gange stødt på begrebet om amerikansk exceptionalisme, men jeg har aldrig oplevet det i virkeligheden, før jeg kom herover. Konceptet er kort sagt, at amerikanerne mener, at de er bedre end alle andre. Hovedårsagen til denne exceptionalisme kan forklares ud fra, at USA, i modsætning til andre markedsdemokratiske samfund, er en grundlagt republik. Dermed har det amerikanske samfund ikke gennemgået en historisk løbende udvikling fra enevældigt styre til demokrati, men er derimod i dets grundlæggelse baseret på bestemte værdier, hvilket har afgørende indflydelse på udformningen af den amerikanske nationale identitet. Republikken USA blev oprettet for at føre bestemte politiske ideer ud i livet. USA's identitet er altså grundlagt på et politisk program, og har et bestemt formål - frihed. I international politik taler man om den "amerikanske mission", som går ud på at sprede amerikanske grundværdier til resten af verden. Disse værdier anses af amerikanerne for at være universelle. Denne idé var en af grundstenene i strategien for Irak krigen - så kan man jo tænke lidt over, hvor godt det er gået.

Lea tog med mig tilbage til DC efter, at vi havde været i New York, og i tirsdags var vi på rundvisning i kongressen. Det var rigtig spændende at se, men vores guide var virkelig irriterende og ville hellere fortælle jokes end historiske facts. Bagefter fik vi dog lov at gå rundt selv, hvilket var rigtig spændende. Besøget i kongressen bekræftede i den grad teorien om den amerikanske exceptionalisme. Guiden talte rigtig meget om det unikke ved USA, al deres frihed osv. Lea og jeg sendte hinanden mange blikke.

Kongressen var overraskende flot indvendig. Jeg havde troet, at den ville være meget mere mastodontisk, men den var faktisk ret flot og hyggelig. Der var malet citater med billeder over de fleste døre. Rigtig mange af dem hentydede til USA's overlegne situation når det gælder demokrati og frihed. Når man tager historien i betragtning er det overraskende, at de bliver ved med at holde fast i illusionen. På den anden side blev Israel i vicepræsidentdebatten fremhævet som "en peace loving nation". Nogle gange er det som om, at amerikanere lever i en anden verden.

Specielt paradoksalt bliver det også i forhold til de muslimske lande. Det er virkelig gået op for mig, hvor stor en rolle USA spiller i specielt de arabiske lande, hvor de har støttet det ene diktatur efter den andet, for at sikre deres egne interesser., hvilket har betydet, og stadig betyder, at mange af de arabiske lande ikke har mulighed for at udvikle deres eget demokrati. Det er der altså ikke meget "wherever a free man is in chains, we are threatened also" over.

The downside of American life

Mine sidste tre-fire timer har været meget sigende for det amerikanske samfund. Her til aften spillede et norsk band i DC ,og Therese havde lokket mig med. Vi skulle mødes hos norske Marte, hvor der var mad og førfest. Jeg får adressen 12 N street NW. Da jeg står af på den nærmeste metro fornemmer jeg, at det ikke er det bedste område i DC, men jeg tænker "ok, hvis Marte bor her, så er det nok ikke så slemt." Columbia Heights er jo heller ikke det mest hippe sted i byen. Området var dog væsentlig mere trashet end jeg har set herovre, og jeg følte mig virkelig på udebane. Tusind tanker for igennem hovedet på mig, og jeg puttede min spritnye iPod (som jeg har fået af den meget søde Mads, som synes jeg skulle have del i hans første løn) i lommen ud fra ræsonemmenet om, at hvis nogen stjal min taske, så ville jeg ikke miste den. Jeg nåede også at tænke på, at jeg en gang har læst, at voldtægtsforbrydere går efter kvinder som ser usikre ud, så jeg gik med faste skridt og gik for så vidt muligt på den mest oplyste side af gaden, som bofælle Adam har lært mig, og tænkte også over, hvad en anden dansk pige har sagt om, at hvis man bliver udsat for væbnet røveri, skal man lægge sin taske på jorden og sige "take the bag" og gå baglæns væk fra tasken for at undgå at blive skudt. Da jeg så kom hen til 12 N street gik det rimelig hurtigt op for mig, at det slet ikke var den rigtige adresse. Der var helt mørkt. Jeg spurgte en dame om det var NW, som siger ja. Som jeg har skrevet tidligere, kan det godt være lidt forvirrende med adresserne, fordi gaderne hedder det samme i NW, NE, SW og SE. Derefter ringede jeg til Therese, som bekræftede, at det var den rigtige adresse jeg var ved. Jeg fik hende til at komme ned, og da hun stod på gaden, er var åbenlyst et helt andet sted end det sted, jeg befandt mig, På den tidspunkt var jeg ikke skide glad ved situationen og spurgte hende hvilken metrostation der er den nærmeste på Marte, og det er slet ikke den jeg var ved, så jeg begyndte med raske skridt og bankende hjerte, at gå tilbage mod den metrostation jeg kom fra.

Jeg fandt efter ny beskrivelse det sted Marte bor, som viste sig at være 1200 N Street, der manglede lige to nuller i den adresse jeg havde fået... Men så fik jeg da set "The ghetto". Når nu vi taler om frihed, så synes jeg, at det er ret paradoksalt, at man ikke skal bevæge sig særlig langt uden for sine vante kredse, her i Washington for at ende i det helt forkerte kvarter. Jeg kunne se kongresbygningen fra det sted jeg befandt mig. Så man kan spørge sig selv, hvad man skal bruge al den frihed til. Til at være fattig?

Da vi kom hen på det sted det norske band skulle spille, kunne jeg ikke få en øl, fordi de ikke vil le godtage mit kopierede visa som ID, selvom jeg har andet ID med billede og mit navn, men dog uden fødselsdag. Jeg har fået min pung tilbage, men mit kørekort, mit sygesikringsbevis og mit amerikanske kontokort var der ikke. De er forhåbentlig bare faldet ud i den 1½ uge pungen har ligget i vandet. Det er lidt ubehageligt at tænke på, hvis nogen har taget dem.

Da vi så skulle ind i selve koncertrummet, ville de heller ikke lukke mig derind, fordi de ikke vill e godtage mit ID. Pigen, som sad som dørvogter, var ikke en dag over 23. Det var virkelig ydmygende, at stå der med sine 26 år og ikke kunne komme ind og høre koncert pga. utilstrækkelig ID. Normalt accepterer de kopien af mit visa. Der er både billede og fødselsdag på, men de var rigide.

Jeg synes det er fair nok, at de ikke vil sælge alkohol til folk under 21, selvom grænsen er lidt høj, men jeg fatter ikke, hvorfor man ikke må komme ind og høre en koncert. De kunne jo bare spørge om ID i baren, hvis jeg ville købe noget.

Præsidentvalgs gejl

Nu går vi ind i den sidste uge med præsidentvalg. Nettet flyder med sjove billeder og videoer om både McCain og Obama. Parodierne på Obama er dog meget mere saglige end dem om McCain og Palin. Dette skyldes nok at McCain og Palin i høj grad selv leverer underholdingen og er rige kilder til parodier. Se bare denne video:

Ha ha. Jeg elsker den måde han kapitulerer på til sidst og ender med at sige, at West Pennsylvania er de mest patriotiske og "God loving". Læg også lige mærke til McCains kones ansigtsudtryk under hans kludren i ordene.

Dette var også ugen, hvor Palin sagde at vicepræsidenten er "in charge os the US Senate". Det fik rimelig mange kommentatorer op af stolen. Hun ønsker sig nok, at det var tilfældet.

De af jer som er Bowie fans vil nok nyde denne her.
Ch-Ch-Ch-Changes:

Update på præsidentvalget og en masse parodi

Forleden offentliggjorde Colin Powell at han støtter Obama. Det er jo en rimelig overraskende udmelding eftersom Powell er republikaner, men på den anden side var han jo en "due" i Bush første regeringsperiode i modsætning til "høgene". Powell har fra dag et været imod irakkrigen og er på mange måder en rimelig kontroversiel republikaner. En af hans grunde til at støtte Obama er, at Powll ikke mener, at Palin er klar til at være præsident, som hun jo skal være i så fald hun bliver nødt til at overtage posten for McCain. Powell siger: "It raised some questions in my mind about the judgment that senator McCain made". Til gengæld bliver Obama rost til skyerne for at være kompetent og klar i mælet i modsætning til McCain, som han kritiserer for at snakke om irrelevante temaer. Powell's anbefaling af Obama kan ses her:



Apropos Powell bliver jeg også lige nødt til at poste dette klip. Det er komikeren David Chapelle, som lavede sketchen "The Racial Draft" for nogle år siden. Fordi han er sort, kan han lave grin med race spørgsmålet, og han gør det eminent. Læg mærke til hvad der sker, når de hvide vælger Powell:


Ha ha ha. Jeg elsker den sketch!
I dag har der været ca. 30 herhjemme til en diskussion om race og klasse, som Burke havde arrangeret. Der blev diskuteret en del om hvide folks privilegier i forhold til afro-amerikanere osv. hvilket jeg synes er en yderst relevant diskussion, men hold da op hvor glorien blev pudset af de politisk korrekte tilstedeværende.

Tilbage til præsidentkampagnen: Også de fleste aviser har efterhånden sagt hvem de støtter Den største overraskelse er nok, at Chicago Tribune støtter Obama. De har ikke støttet en demokratisk præsidentkandidat i de 161 år avisen har eksisteret. Også Los Angeles Times, som ikke har anbefalet en kandidat siden Nixon's genvalg i 1972 peger på Obama. Det er uvist, hvor meget anbefalingerne fra aviserne betyder, men et er sikkert. Obama vs. McCain valget får folk op af stolene!

Også Saturday Night Live folkene er kommet op af stolene og har igen begået en herlig parodi - denne gang med Palin selv som medvirkende.





De latterliggør hende jo fuldstændig og kommentaren om at hun er meget lækrere i virkeligheden er direkte sexistisk. Jeg fatter ikke, at hun stiller op til det, men de ville jo gøre grin med hende alligevel, så måske tænker hun "if you can't beat them join them", men på denne måde legitimerer hun jo al den satire, de har lavet og udstiller endda sig selv som værende uden humor.

Washington DC

Jeg har længe tænkt på at skrive et indlæg om Washington og i anledning af, at min familie er på besøg, og jeg har travet Washington tynd og genset diverse monumenter, handler dette indlæg om Washington.
Her er det Mutti, Kleo og Beda i strålende solskin ved The Monument med The Reflection Pool og Lincoln Memorial i baggrunden.

Washington er grundlagt i 1790. Efter revolutionen mod briterne og uafhængigheden i 1776 blev Philadelphia i Pennsylvania hovedstad i USA. Det var dog et ønske at have en hovedstad fri for regionale interesser. Derfor blev det i 1790 besluttet at anlægge en helt ny by, som skulle være hovedstaden. Staterne Maryland og Virginia tilbød at afgive et område på 10 gange 10 miles (ca. 256 km²) ved Potomac floden, der havde været grænsen mellem de nordlige og de sydlige kolonier. Dette kvadrat fik navnet District of Columbia, da Columbia var en populær betegnelse for USA på det tidspunkt. Byen blev i første omgang kaldt Federal City, men i 1791 fik den navn efter USA's første præsident; George Washington.

Der er også en stat som hedder Washington, den nordvestligste stat i USA, og det er derfor at man altid siger Washington DC for ikke at forveksle byen med staten. Washington DC er ikke nogen stat, og har derfor heller ikke nogen repræsentanter i Senatet. De har fået en repræsentant i Huset, som dog ikke har ret til at stemme. Det er ret underligt set i lyset af hele argumentet om "No taxation without representation", som var grundlaget for revolutionen mod briterne. Grunden er så vidt jeg har forstået, at det ikke var meningen, at der skulle bo "rigtige" mennesker i DC. Det var vist mere ideen, at det skulle være en neutral bureaukrat by, som kunne regere landet uden at blande egne interesser ind i det.

Washington DC er ekstremt planlagt. Gaderne hedder enten et bogstav eller et tal og avenuerne hedder navne på stater. Gader kaldet tal løber fra nord til syd, og gader kaldet bogstaver løber fra øst til vest. Kongresbygningen er centrum og det sted, hvor tallene og bogstaberne på gaderne begynder. Dvs. at 1st street og A street er lige ved kongresbygningen. Det tricky er så, at det går i alle retninger, så når man skal finde en adresse, skal man være opmærksom på, om det er til North West, North East, South West eller South East man skal. For det meste er det dog i NW det sker, og det er ret sjældent, at jeg er i andre dele af byen. På et eller andet tidspunkt løber man jo tør for bogstaver, og det er således derfor, at jeg bor på Lamont Street. Det ville trods alt være for forvirrende at starte forfra i alfabetet.
Her er et kort. Klik nederst for at se det i et større billede.

Vis stort kort
Det er franskmanden l'Enfant som har udtænkt byplanen for Washington. Af en eller anden grund er der nogle bogstaver, som ikke måtte få 'deres' gade. Således er der ikke nogen J, X, Y eller Z gade.

Den første bygning som blev påbegyndt, var det hvide hus, men de første præsidenter hadede at bo der. USA's anden præsident, John Adams, boede der sporadisk og først den tredje præsident, Thomas Jefferson, flyttede rigtigt ind. Dette bunder sandsynligvis i, at Washington er grundlagt på en sump, og at der gik rigtig mange år, før det blev en reel by. I 1800 blev hovedstaden formelt flyttet fra Philadelphia til Washington DC, men i 1814 erobrede England byen og brændte store dele af de offentlige bygninger - herunder Det Hvide Hus og Kongressen.
Heftigt regnvejr reddede dele af kongresbygningen og byen blev bygget op igen, men først i 1871, efter borgerkrigen, blev Washington "rigtig" hovedstad med asfalterede gader, gadebelysning og kloakering. At Washington er bygget på en sump forklarer de mange myg.

Washington bærer i den grad præg af, at det er en ekstremt planlagt by. Downtown, som er området omkring kongressen, museerne, osv. er røvkedelig og der sker ikke en skid. Der er masser af mennesker om dagen, når alle er på arbejde i kontorbygningerne, ministerierne osv. dernede og turisterne er på museum, men efter kl. 18 er der dødt og selv Starbucks'ne i området lukker tidligere end i andre dele af byen. Washington har ikke rigtig noget reelt centrum. I stedet er der mange små centrumer - en i hver bydel. Derudover er det som om, at ingen rigtig er fra Washington. Alle kommer et andet sted fra og er nærmest på transit i Washington imens de arbejder i en organisation, et ministerium osv. som skal bringe dem videre et andet sted hen. Jeg har mødt én person, som er opvokset i Washington. Sådan et det jo tit i store byer. Der er mange tilflyttere, som flytter igen når de er færdiguddannede og har arbejdet et par år, men Washington virker på en eller anden måde lidt rastløs og som om ingen rigtig slår sig ned der.

Der bor ca. 600.000 tusind i selve District of Columbia og otte millioner, hvis man tæller Washington-Baltimore området med.

Sidste præsidentkandidatdebat
Og så må jeg lige knytte en kommentar til præsidentvalget, som jeg stadig ivrigt følger med i. I går var der den sidste debat mellem Obama og McCain. Joe the Plummer blev af uransaglige årsager til centrum for store dele af debatten. I dag er den stakkels mand trådt frem og erklæret, at han ikke helt ved, hvad al den hurlumhej omkring ham handler om. McCain brugte hans eksempel i et forsøg på at hejle Obamas skatteplan ned, men det lykkedes ikke helt. I stedet fremstod McCain som en gammel bitter mand, som kun kunne angribe Obama, men ikke havde noget reelt at sige, hvorimod Obama holdt linjen og hele tiden forsøge at holde fokus på de politiske temaer. Han ved, at det er der han er stærkest, og at det er hans styrke. Jeg var specielt imponeret over hans håndtering af abortspørgsmålet. Han sagde blandt andet at "No one is pro abortion". Det var skide godt, for det er et Hillarys argument - at ingen ønsker en abort, men at det kan blive en realitet for nogle. Det var godt fanget af Obama. På den måde kan han måske overbevise nogle af de skeptiske Hillary tilhængere om, at han ikke er så slem. Meningsmålingerne ser rigtig gode ud for Obama, og der er helt klart grund til optimisme.

Nu er jeg i NYC, hvor jeg er mødtes med Mutti, Kleo, Lea og Beda og de næste dage står den på sightseeing, teater, museumsbesøg, shopping osv.

At være svineheldig, at tage mid term eksamen og at blive klippet

At være svineheldig
I går ringede der en fra kontoret for internationale studerende på uni og sagde, at en kvinde i Connecticut har fundet min pung. Jeg har drømt om, at få det opkald, men havde opgivet håbet nu, hvor der næsten er gået to uger. Jeg har mindet mig selv om, at jeg kommer fra det land i verden, hvor folk stoler mest på hinanden, og at forholdene er nogle andre herovre. Hende som har fundet den hedder Kaaren Janssen, så man kunne godt tro, at hun har skandinaviske rødder... I hvert fald er hun meget samvittighedsfuld.
Jeg fik hendes e-mail og skrev straks til hende. Jeg spurgte også, hvordan hun havde fundet den, og det er en ret utrolig historie. Hun bor i Guilford, som ligger et stykke fra New Haven. Tirsdag morgen gik hun en tur med sine hunde på stranden og fandt en drivvåd rød pung, som var fuld af sand og kort. Det var lavvande og helt tydeligt, at den var skyllet op på stranden. Hendes teori er, at dem som har stjålet den har smidt den i Long Island Sound, som åbenbart er en flodmunding. Hun bor 20 km øst for New Haven og fandt den altså på stranden der. Så vidt jeg har forstået er alle mine kort i den. Det er sgu helt utroligt. Jeg er næsten tilbøjelig til at tro, at der er højere magter, som holder hånden over mig. I hvert fald er Kaaren, verdens sødeste dame. Hun har renset kortene og må have brugt noget tid på at finde mig. Mit studiekort fra American University var i pungen, og hun kunne ud fra mine danske kort gætte, at jeg ikke var amerikaner, så hun kontaktede det internationale kontor. Jeg sender hende helt sikkert en stor buket blomster.

Det eneste jeg tænker nu er, hvorfor de klaphatte som stjal den skulle smide den i vandet. Efter de havde taget de otte dollars, som var i den, kunne de da i det mindste have smidt den på gaden, men sådan ræsonnerer en tyv jo nok ikke, og jeg er bare rigtig glad for, at den er dukket op - og at søde Kaaren fandt den.

At tage mid term eksamen
I onsdags skulle vi tage mid term eksamen. Mens jeg sidder og forbereder mig mandag aften ringer Jennifer fra min klasse og spørger, hvad jeg ville sige til, at hun og en anden prøver at få eksamen rykket. De føler ikke, at vi har gennemgået teksterne tilstrækkeligt, og de var ikke helt klar over, hvad vores lærers forventninger var i forhold til vores svar. Jeg blev vildt provokeret og svarede, at de da kunne skrive en mail til vores lærer, hvis de var i tvivl. Vi har i forvejen fået udleveret 15 spørgsmål, hvoraf vi så havde to timer til at besvare seks af dem. Det er altså rimelig nemme vilkår for en eksamen. Jeg tænkte, at Lynn aldrig ville ændre eksamensdagen. Derfor var min overraskelse stor, da vi tirsdag fik en mail om, at eksamen var rykket til torsdag. Jeg blev rigtig irriteret over det, for jeg skulle lave mad til house dinner i går, så det ville ikke give mig mere tid. Endnu mere latterligt blev det, da vi i går brugte hele dagen på at gennemgå alle spørgsmålene. Det er totalt børnehave. Jeg var heldigvis ikke den eneste, som synes det var irriterende. Lynn er bare for sød til at sige nej til dem, så irritationen gik mest på de to piger, som prøver, at få hele verden til at spille deres melodi.
Efter at vi havde gennemgået alle spørgsmålene i går, følte jeg ikke rigtig, at jeg behøvede forberede mig mere og brugte derfor hele aftenen i går på at lave blomkålsgratin og æblekage til mine bofæller med god samvittighed. Det var skide hyggeligt, og de var vilde med den danske mad.
Eksamen i dag gik fint. Jeg synes, jeg svarede fyldestgørende på alle spørgsmål og kan holde weekend med god samvittighed. Det passer perfekt for i morgen kommer Kleo, Mutti og Beda. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dem og vise dem det hele herovre. De tager til New York tirsdag, hvor Lea støder til dem, og jeg kommer op til dem torsdag eftermiddag. Lea tager så med mig tilbage til DC og bliver til torsdag. Det bliver dejligt at få besøg:-)

At blive klippet
Som nogen ved, fik jeg i foråret klippet en meget fancy frisure, hvor håret i den ene side var helt kort. Lige inden jeg tog herovre blev jeg klippet igen for at få det klippet til, men det var ikke så vellykket, og jeg trængte efterhånden rigtig meget til at blive klippet. Jeg var begyndt at føle, at jeg gik rundt med en fjollet paryk, som nogen havde givet mig på for sjov. Jeg har altid undret mig over, hvorfor jeg er endt op med tyndt leverpostejsfarvet hår, når min mor har tykt rødt krøllet hår. Jeg ligner hende jo som snydt ud af næsen på så mange andre punkter, men det krøllede tykke hår har jeg desværre ikke arvet.
Det evige dilemma, når jeg er et nyt sted er altid, hvor jeg skal blive klippet. Jeg er rimelig pernippen med det, og hader når jeg bliver klippet grimt. Hjemmesiden yelp.com blev min redning. Det er en hjemmeside, hvor man kan anmelde alt fra film til butikker - og frisører. Der fandt jeg en frisør som så god ud, og hvor folk var tilfredse. Det var ekstremt bøssede Shawn, som skulle klippe mig. Jeg sagde til ham, at han gerne måtte klippe det kortere, men at jeg ikke ville have det helt kort, og at jeg ikke ville ligne en dreng, men ellers skulle han bare føle sig fri til at gøre, hvad han synes.
Da jeg så hvor kort han klippede det, fik jeg lidt ondt i maven, men jeg er faktisk super glad for det.
Jeg har længe fablet om, at jeg gerne ville have kort hår, men har ikke turdet tage springet, så det var godt, at Shawn tog det for mig.

American University

Jeg har mid-term eksamen på onsdag og har derfor brugt hele min søndag på biblioteket på uni. Derfor tænkte jeg, at dette indlæg skulle dedikeres til mit amerikanske universitet. Jeg har længe haft en drøm om at læse i USA. Da jeg begyndte at undersøge mulighederne for at tage herover og læse og stødte på American University, var min første tanke, at det lød som en joke, men det har vist sig at være et ganske respekteret universitet. School of International Service, som jeg hører under, er den største af sin art i USA.
American University er grundlagt i 1893. George Washington ville gerne have et nationalt universitet i hovedstaden og kongressen besluttede derfor at etablere 'American University'. Det er kun American University og George Washington University, som også ligger i Washington DC, som er etableret ved at kongressen har besluttet det. Det betyder at Kongressens sejl er på diplomerne fra de to universiteter. Selvom det blev vedtaget at etablere American University i 1893 begyndte undervisningen først i 1914, da universitetet lige skulle bygges først.
I dag er der ca. 10.000 studerende på American, som det bliver kaldt i daglig tale.

Universitetet ligger nordvest for centrum, og er faktisk ikke så tilgængeligt med metro. Fra nærmeste metrostation er der ca. en halv time at gå til main campus, hvilket betyder at universitetet har etableret en shuttle bus, som transporterer de studerende gratis fra metro stationen til campus. Det er meget bekvemt. Specielt når det er mørkt, er det rart, for der har været flere røverier. Dog mest om natten i weekenden. Min undervisning foregår ikke på main campus, men på Tenley campus, som heligvis ligger meget tæt på metro stationen. Jeg er dog en del på main campus for at bruge fitness centret og læse på biblioteket.

Main campus er lige som man forestiller sig fra Beverly Hills osv. Her er en stor græsplæne i midten, hvor folk hænger ud, leger med frisbee, spiller fodbold, læser osv.

Der er også fitnesscenter med svømmehal, som man kan benytte så meget man vil og diverse klubber og foreninger af en enhver art, som man kan engagere sig i. Hver dag får vi en mail som hedder "Today at AU", hvor alle dagens aktiviteter er listet. Der er nok ca. 30 'events' om dagen. Alt lige fra workshops om at blive en effektiv læser, film om tredjeverdenslande, religiøse foreninger som inviterer til infomøde osv.
Der sker virkelig meget på campus. Jeg tror sagtens man kunne leve hele sit liv her. Her er også diverse 'restauranter' og kaffebarer. Mit favoritsted er helt klar 'The Davenport Lounge'. Det er en studenterdrevet café med billig kaffe og hyggelig stemning. Jeg er stor fan af at læse på biblioteket og en hyppig kunde hos dem. Biblioteket har åbent 24 timer i døgnet. Efter kl. 24 skal man bare bruge sit studiekort for at komme ind, og der er intet personale, men man kan bruge faciliteterne så meget man vil. Billedet her er taget i bibliotekets kælder, hvor der også er en café og hyggeligt at sidde og diskutere diverse ting og sager. Det er Will, Maria og Joe fra min klasse og vi er i gang med at forberede os til mid-term eksamen.
Og apropos biblioteket, så var jeg jo utilfreds med deres heftige brug af air condition og skrev en mail til dem om, at det var alt for koldt at sidde på læsesalen. Jeg ved ikke om de har justeret det, men jeg synes det er blevet bedre - eller også er det bare mig, der har vænnet mig til det.

De fleste studerende bor på campus. Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig sjovt, hvis man er 20 år og lige flyttet hjemmefra. Mit indtryk er, at det nærmest er lidt højskole agtigt. De fleste bor på to-tre mandsværelser, spiser sammen i 'spisesalen', dyrker sport sammen, går i skole sammen osv. Det er et 'dry campus', hvilket betyder, at man ikke må drikke nogen form for alkohol nogen steder overhovedet. Hvis man bliver snuppet er sanktionerne vist rimelig strikse. Der går rygter om, at en tysk pige sidste semester blev tvunget til at gå til AA møder, fordi hun blev fanget i at drikke øl på sit værelse. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men de er rimelig seriøse omkring det.

Universitetet har også sit eget politi og der er 'blue lights' flere steder, som man kan bruge til at tilkalde en politimand eller -kvinde. Man kan også bruge dem, hvis man føler sig utryg og gerne vil eskorteres fra A til B, så tropper de også op.

Det er meget anderledes end RUC, som slet ikke har samme campus følelse. Det har KU for den sags skyld heller ikke. Den store forskel er jo, at folk bor her. Jeg er ret vild med det liv der er herude. Selv nu, hvor klokken er 21 søndag aften er her mange mennesker i det hele taget en hyggelig stemning. American University er da også i 2008 blevet kåret som den mest politisk aktive skole i USA.
At man betaler en masse penge for at gå her betyder, at standarden er en helt anden. De kan tilbyde nogle helt andre ting end de danske universiteter kan - og det både på godt og ondt.

Vicepræsidentdebat

Her kommer en dugfrisk melding efter vicepræsidentdebatten. Det er virkelig spændende at være herovre, mens der er præsidentvalg. Det tilfredsstiller min politiske trang til fulde. I aften var der debat mellem de to vicepræsidentkandidater Joe Biden og Sarah Palin. Therese og jeg havde sat hinanden i stævne herhjemme med mad og rødvin og så den sammen med de andre fra huset.

Joe Biden er en garvet politisk rotte. Han er formand for senatets komite for udenrigspolitik og har siddet i senatet siden 1972.
Sarah Palin behøver jeg vist ikke præsentere.

Der havde på forhånd været spekulationer om, at Biden ville komme til at virke overlegen i forhold til Palin og nogle var bange for, at han ville komme til at virke arrogant. Køn spiller en stor rolle i denne valgkamp - ikke mindst fordi Palin hele tiden selv nævner det, og det ville ikke se godt ud, hvis den store mand belærte den lille kvinde - sådan gik det heldigvis ikke.
Biden virkede derimod meget professionel, han blev skarpere og skarpere gennem debatten, mens det på den anden side virkede som om, at Palin efterhånden løb tør for ting at sige.
På udenrigspolitikken fik Palin ikke et ben til jorden. Det var tydeligt at Biden var overlegen, men han nedgjorde hende ikke. På spørgsmålet om, hvad der skal ske i Irak, svarede Palin, at McCain vil tage al politik ud af krigen og slutte den. Det vil jeg meget gerne se ham gøre. Det er jo fuldstændig umuligt. Der er så meget politik i den krig. Jeg ved ikke, hvad hun har forestillet sig. Palin snakker en masse om, hvad hun vil gøre, men ikke hvordan hun vil gøre det.
Det mest overraskende var da Palin som sædvanlig talte om hendes erfaring som værende en genemsnitsfamilie, som sidder ved køkkenbordet og skal have det hele til at hænge sammen. Biden sagde, at han bestemt godt ved, hvordan det er, fordi han har opdraget sine to sønner alene efter hans kone og datter døde i et biluheld. Da han sagde det knækkede hans stemme, og han holdt en lille pause. Det virkede på ingen måde indstuderet, men derimod meget ærligt. Den kunne Palin ikke stikke.

De fleste er overraskede over, at Palin ikke kvajede sig og udstillede sig selv, men det tror jeg, kun er fordi, der ikke blev gået mere til hende. Hun svarede ikke konkret på særlig mange af spørgsmålene. Hvis der var blevet spurgt direkte ind, til nogle af de ting hun sagde, er jeg sikker på, at det ville være blevet lige så pinligt for hende, som mange af de interviews hun har givet. Derudover havde alle også forventet, at hun ville være fuldstændig håbløs, så bare det, at hun ikke faldt fuldstændig igennem, bliver nærmest tolket som en sejr til hende.

Denne oversigt, over hvordan det sandsynligvis fungerer for Palin, er ret sjov:
Den er snuppet fra Taegen Goddars blog.

Meldingerne er, at Biden helt klart er vinder og cementerer Obamas forspring.