Verdammte svenskere!

Før i tiden har jeg aldrig tænkt over at der kunne være noget problematisk i at sige at jeg kom fra Danmark. Men efter jeg er flyttet til Berlin og tit bliver spurgt om, hvor jeg kommer fra, har jeg virkelig tit lyst til at sige jeg er svensker. Når jeg siger jeg er dansker kommer Muhammedtegningerne og Dansk Folkeparti nemlig meget hurtigt på bordet og det irriterer mig, for det er ikke det, jeg forbinder med Danmark.
Svenskerne har i den grad formået at brande sig, som tolerante og fremadskuende. Meget symptomatisk henviste Ségolène Royal (Frankrigs svar på Helle Thorning-Smidt) da hun skulle præsentere sine politiske visioner til den svenske flexicurity model #¤%&! Den er overhovedet ikke svensk. Det er noget af det mest danske man kan opdrive! Alligevel bliver Sverige forbundet med den, mens Danmark bliver opfattet som et halvracistisk land, hvor befolkningen er så ignorant at den gør grin med andre religioner, øv!
Nå, men i det mindste kan svenskerne da finde ud af at lave god musik, så kan vi nasse lidt på dem på den konto. Her er lidt electro til weekenden:

Lo-Fi-Fnk remix af The Feeling: 'I love it when you call'

Det er et svensk band som hedder Lo-Fi-Fnk, de er meget svenske (og meget små). Jeg så dem live hernede i oktober og spår dem en stor fremtid, hvis de holder stilen.

Denne weekend tager Mads og jeg til Dresden for at se noget mere af Tyskland end Berlin. Det er dyrt at tage toget (477 kr. retur), men tyskerne er så smarte at de har organiseret blafning. Det betyder at man kan gå ind på en hjemmeside der hedder 'mitfahrer' og finde én som kører derhen, man gerne vil og så koster det ikke særlig meget. Så vi skal køre med Hr. Erik Lotze for 75 kr. Det gør godt i min fælleskabsfølende sjæl og pengepungen:-)

Ha en rigtig dejlig weekend!