Monday, November 06, 2006

Ich habe ein Blog gemacht!
Formålet med denne blog er, at jeg kan lege med internettet og plabre om hvad jeg laver og at I derhjemme kan følge lidt med i mine bedrifter hernede, men også blive klogere på Berlin og alle byens finurligheder. Derfor kommer det til at blive en blanding af beretninger om hvad jeg fordriver tiden med og beskrivelser af steder, begivenheder, mennesker osv.
N'joy!

Mine tre første måneder i Berlin
Det er vildt at jeg allerede har været her i tre måneder. Tiden flyver afsted og det har været en skøn sensommer med masser af fis og ballade, beachvolleyball, badning og solskin, men som det blev første 1. november indtraf efteråret. For en uge siden var det 23 grader og jeg cyklede til skole i korte ærmer, i weekenden var det 2 grader - uf.

For at sammenfatte min tid indtil nu i Berlin kommer denne første post til at være en hitliste:

De fem bedste ting i/ved Berlin
1. At der overhovedet ikke er noget krav om at man bliver/opfører sig som voksen. Det er helt almindeligt og legalt, hvis du bor i bofællesskab som 36 årig og din tætteste relation er den du har til din hund.

2. At der ALTID sker noget. Man er helt og aldeles selv ude om det, hvis man keder sig og der er ikke noget der hedder at klubberne lukker klokken fem - tværtimod. Når man vakler hjem kl. 7 om morgenen er der nogle steder stadig kø udenfor med tyskere der skal på søndags-morgen-rave. De er sgu skøre!

3. At der er plads. Både helt bogstaveligt, hvilket jo er den sørgelige konsekevns af krig og mur, men også mentalt. Det hele er ikke så gennemreguleret som derhjemme og det betyder at der er mange flere små barer/butikker/gallerier, kreative påfund osv. - og ikke noget der hedder normalisering!

4. At tyskerne ikke lever op til deres ry som uvenlige og lukkede. Jeg har mødt rigtig mange meget søde og imødekommende tyskere.

5. At det er så billigt og nemt at komme rundt med offentlige transportmidler. Jeg har betalt 1350 kr. for et halvt års brug af alle transportmidler i Berlin/Brandenburg. Det kommer man af med på to måneder derhjemme for at stå op mellem København H og Trekroner.

De fem værste ting i/ved Berlin
1. Langhaltbare Vollmilch. Som I nok kan gætte er det langtidsholdbar sødmælk. De bruger det på alt for mange caféer i kaffen. Hvad skal det til for? Jeg kan acceptere at det er sødmælk, men det er ikke meningen at mælk skal være langtidsholdbar og kan holde sig i flere måneder udenfor køleskabet.

2. Tysk fjernsyn. Hvad sker der for at et land med 82 mio. mennesker laver så dårligt fjernsyn? Vi har 34 tyske kanaler og det er virkelig sjældent jeg finder noget som er værd at se. F.eks. har de tre kanaler, hvis koncept er, at der står en eller anden dum dulle og prøver at få folk til at ringe ind og gætte et eller andet latterligt. Hvis det er sent på aftenen tager hun et stykke tøj af når folk gætter rigtigt. Det er så relativt sjældent at der er nogen der ringer, hvilket resulterer i at dullen står og siger: "Bitte ruf mich an, bitte!".

3. At danskerne er ved at kolonisere Berlin! Jeg ved godt at jeg selv er med til at skabe det, men det er virkelig vildt. Overalt hvor man går i midtbyen hører man nogle snakke dansk og Kastanienallee er som fluepapir på danskerne. Det er som om at alle midaldrende danskere har investeret friværdien i en lejlighed i Prenzlauerberg - og så skal man ud over det lægge øre til det her...

Anna David - Fick Dich


Hvornår mon Nik & Jay indspiller "Lækker" på tysk? - Det glæder jeg mig til!

4. At tyskerne er så fantastisk dårlige organisatorer. Alting tager så lang tid. Jeg ville kunne få effektiviteten på Erasmus kontoret hævet med 100% på en halv time.

5. At tyskerne lever op til deres ry som værende utrolig dårlige til at yde service. Vi har f.eks. verdens strammeste bibliotikar på unibiblioteket. Hun har slet ikke fattet at hun er ansat for at hjælpe og vejlede folk. Mere om hende i næste post...

Når alt dette er sagt er jeg ret glad for at være her - de fem bedste ting vejer ret meget tungere end de fem værste. Jeg er efterhånden begyndt at føle mig hjemme hernede og glæder mig faktisk til den berlinske vinter, som lige så langsomt kommer snigende og indbyder til kaffe og hygge mens regnen vælter ned eller kulden bider i snuden.

4 comments:

Anonymous said...

Hey Ibsen.., fed blog. Godt lige at se hvad der rør' sig hos dig. Grinede min røv i laser over Anna D på tysk... Es ist zu späääääät......

/Mette R

PS: Nu hvor du er igang, kan du så ikke lige slå et smut forbi London og effektivisere deres Erasmus afdeling - de trænger også hårdt...

Anonymous said...

Hej IPPPPPPP.
Go ide med blog. Hvad sker der lige for Anna David. Var først i tvivl om hun var synkroniseret eller selv mente det alvorligt. Glæder mig til at høre om den stramme bibliotekar, har jo selv en on going korrespondance med tysk "Die Fabrik" hotelejer vedr. hans personales service-minded-hed.
Die Mutti.

Anonymous said...

Hellow Fraulein Berlin..

He he.. Super fedt at du har oprettet en blog så vi alle kan føle med i hvad det præcist er du går og laver... Vi er jo nogle der har været lidt i tvivl om du bare festede natten lang eller hvad. Og det er sku også i orden! Har super travlt på LO med spændende projekter, og ja så er der jo også kommet en dame i nettet..Men det er en længere historie..

Respekt fra Nørrebro!!

Anonymous said...

Hej Ibbe

Hvor er det cool at du laver sådan en blog, du er sgu så kreativ!

Onkel Walle og jeg må snart derned, jeg har raslet med sablerne i 100 år, tager jo ikke særlig lang tid i bil!

Vi ses snart dér, håber jeg.....

Moster Mette