Dresden

Vi ankom til Dresden fredag aften efter en udemærket køretur med Erik Lotze. Han var meget flink, på vores alder og ikke særlig snakkesalig, så vi knaldede brikker næsten hele vejen. Vi boede i udkanten af den del af byen der hedder Neustadt og havde af vores hostelvært fået at vide at der lå en masse barer og restauranter et par gader væk, så vi gik glade og fro ud i byen og det første der møder os er en demontration med høj technomusik og en masse stive unge folk, som demonstrerede mod späti et eller andet. Ingen af os ved præcis hvad det er, men sikkert noget med at barerne og klubberne skal lukke tidligt.
Vi fandt os en italiensk restaurant som så ret kitschet og ok ud. Der viste det sig at vi tog fejl! Tjenerne var mega arrogante, vi ventede sindssygt længe på maden og da den endelig kom var det ikke det vi havde bestilt. De havde byttet om på vores retter, så jeg spiste halvdelen af det som skulle være Mads' kalvefilet med hvidvinssauce, men var tre kedelige stykker filet af et eller andet ubestemmeligt med en tyk skive mozarellaost på og tomatsovs. Jeg blev mere og mere indebrændt, men er heldigvis ved at frigøre mig fra flinkeskolen og endte med at gå op og sige til dem, at det ikke var i orden. Så kom der en alt for kæk italiener, som sagde, at det jo var fordi vi havde kigget i et kort, hvor der stod noget forkert - og? Som om det er vores problem. Vi endte med ikke at betale for den ubestemmelige ret og få grapa på huset - tak fordi du har vist mig vejen Ida!

Efter den mærkelige middag, men glade over at være kommet af med galden og ikke være blevet rippet, gik vi ned mod floden og den del af byen. Der var næsten helt tomt på gaderne og klart vejr og det var helt magisk at gå rundt i de mennesketomme gader mellem de kæmpestore gamle flotte bygninger som alle var lyst op med julelys.
Dresden var før 2. verdenskrig en meget smuk by i barokstil, men den blev bombet sønder og sammen af briterne i februar 1945. Faktisk lidt af en svinestreg fra briternes side, da der ikke var noget militærstrategisk i det, kun nedbrydning af den tyske moral, men på det tidspunkt vidste de fleste godt at slaget var tabt for tyskerne, så der var ikke den store pointe i det. Billedet til højre er meget berømt og taget fra rådhusets tag. Det giver et billede af, hvor ødelagt byen var og det taget i betragtning er det utroligt så meget de har fået bygget den op, så den ligner en gammel by, som ikke har oplevet en altødelæggende krig.
Dog viser konsekvenserne sig når man bevæger sig to skridt væk fra den gamle bydel. Så står der nemlig plattenbau på rad og række som er bygget i DDR tiden.
På trods af plattenbau var jeg meget overrasket over, hvor smuk en by Dresden er. Jeg synes faktisk den mindede lidt om Prag.

Lige så stille der havde været fredag aften, lige så kaotisk og propfyldt var der lørdag formiddag. Guider med paraplyer hvorefter folk gik gåsegang og regnvejr fik os til at søge ly i et af de gamle nyrestaurede kunstmuseer. Her lærte vi at Dresden altid har været en progressiv by med mange kunstere, et stort kulturelt liv osv. Det progressive kom også til udtryk på Dresdens nyåbnede bymuseum, hvor der var fremtidsværksted, men også historier om at Dresden i DDR-tiden var den by hvorfra flest flygtede - også efter 1961 da grænserne blev lukket. Begge museer var virkelig gode og rigtig spændende og vi var overraskede over, hvor meget Dresden har at byde på.

Efter museumsbesøgene skulle der noget indenbords og vi røg på tysk Bierstube med øl og dejlig mad. Meget kan man sige om den tyske madkultur, men de forstår at lave rustik mad som passer fantastisk godt til deres gode øl.

I en af de gamle gårde var der lavet middelalder julemarked. Det var enormt gennemført, alle sælgerne havde middelalderkostumer på, kaldte konsekvent pengene for daler osv. Flere af boderne solgte sværd og rustninger og der var masser af tingeltangel til at tilfredsstile enhver hippies vådeste drømme. Stemningen derinde var super, desværre pissede det ned, så julefølelsen gik lidt af det, men vi fik os lidt Glühwein og fandt et telt med et kæmpe lys at varme sig på.

Søndag foreslog Mads at vi skulle på 'Deutsche Hygiejne Museum'. Jeg var meget skeptisk, men det viste sig at være super godt. En udstilling handlede om racehygiejne og hvordan nazisterne allerede fra midten af 1930'erne systematisk begyndte at tvangssterilisere folk, de ikke mente var værdige til at føre den ariske race videre. Det var både handicappede mennesker, mentalt tilbagestående og folk, som bare kom fra en fattig familie, hvor forældrene måske drak osv. Der var film med nogle af dem, som fortalte om det. Det var virkelig stærkt at se. De havde været 14-16 år og troede bare at de skulle til en undersøgelse på hospitalet, men var så blevet steriliseret. Mange år senere, når de gerne ville have børn og ikke kunne få det, havde de gået til alle mulige undersøgelser uden resultat, indtil det gik op for dem, hvad der egentlig var foregået. Det er af så sindssygt et omfang at man slet ikke kan forstå det. Det var en rigtig spændende udstilling og det er bemærkeselsværdigt ved tyskerne at de altid gør så meget ud af at pointere deres egen rolle og konsekvenserne af nazismen.

En anden udstilling handlede om hvordan kroppen fungerer og mindede lidt om eksperimentarium. Man kunne f.eks. tage sådan nogle billeder her, hvor man kan se hvor kroppen er varmest.
Desværre havde vi ikke mere tid, da vi skulle nå futtoget hjem og til koncert med tyske MIA.

Det var en skøn tur og sjovt og spændende at opleve noget andet Tyskland end Berlin.