Freie Universität
Jep mit uni hedder 'Det frie universitet'. Det bunder ikke i hippieidealisme, som jeg ellers først associerede navnet med, men i frigørelse fra den begyndende og indskrænkende censur i sovjetsektoren i slutningen af 1940'erne.

Lidt historie
Humboldt universitet, som er Berlins oprindelige universitet, og grundlagt i 1809, lå efter 2. verdenskrig i den sovjetiske sektor. I 1946 genåbnede Humboldt (dengang hed det Berlin universitet) efter krigen og allerede derfra var der stærk kommunistisk indflydelse og begrænsninger på, hvad der måtte undervises i, siges, tænkes osv. Det resulterede i store studenterprotester, hvor dele af underviserstaben også deltog. I marts 1947 blev flere studerende og undervisere anholdt af det sovjetiske hemmelige politi, hvoraf nogle blev dømt til 25 års tvangsarbejde. Derudover blev 18 studerende og lærere mellem 1945 og 1948 anholdt eller bortført. I foråret 1948 begyndte flere politisk aktive studerende at blive udelukket fra universitet.
Alt dette førte til at vestmagterne besluttede at åbne et universitet i den vestlige sektor. Freie Universität blev derfor grundlagt d. 4. december 1948 i den sydvestlige del af Berlin. Helt indtil murens fald i 1989 stod der i officielle DDR dokumenter 'det såkaldte frie universitet'.

Freie Universität er et af Tysklands største universiteter med ca. 40.000 studerende og Otto-Suhr-Instituttet (OSI), som jeg går på er et af de største politikvidenskabsinstitutter i Europa. Mere end en tredjedel af tidligere tyske politikvidenskabsstuderende har taget deres uddannelse på OSI. Otto-Suhr-Instituttet er grundlagt i 1959 og opkaldt efter en tidligere socialdemokratisk borgmester i Berlin.

Den aktivistiske arv fornægter sig ikke på FU. Det er kendt som et af de mest venstreorienterede universiteter i Tyskland og de studerende er ikke blege for at strejke eller besætte universitet, hvis de er utilfredse. Ligenu er der en kæmpe diskussion i gang derude, fordi der er planer om at indføre studiegebyrer. Der er flyers for demonstrationer og aktivistmøder over det hele og det politiske engagement slår RUC med flere længder. Et eksempel er dette stykke grafitti, som er malet på en af hovedbygningerne.

Mere historie om FU kan findes på:
http://www.fu-berlin.de/en/info/fub/index.html

Livet på uni
Universitet ligger i en bydel, som minder lidt om Hellerup med kæmpe villaer. Mange af husene hører i dag til universitetet, men der er også mange, hvor der bor folk. Det er nogle gange lidt skørt, at rende rundt i et villakvarter, men det er meget bedre end den bare mark i Trekroner, hvor RUC ligger. Selvom det ligger lidt væk er der slet ikke samme fornemmelse som på RUC af, at man føler sig lidt fanget og gerne vil tilbage til byen så hurtigt som muligt. Der er masser af liv derude og altid mange mennesker, hvilket selvfølgelig skyldes, at det er fem gange så stort som RUC, men også at det er så nemt at komme til og fra. Hjemme fra os tager det ca. 45 minutter med U-bahn at komme derud og en time med cykel. Jeg cykler for det meste, undtagen når det regner.

Rundt om på universitet ligger der små studenterdrevne caféer, hvor man kan købe kaffe for fire kroner, håndsmurte madder, hjemmebagt kage osv. De er for det meste indrettet i tidligere undervisningslokaler, med sofaer, aviser osv. og er vildt hyggelige og hjemlige. De er et virkelig godt alternativ til den store kantine - Mensaen.

Her er det Anne og Nick som får sig en kop kaffe på en kold formiddag i vores yndlingscafé; Sportler Café, hvor man kan få youghurt med müsli, myntethe, rugbrødsmadder og billig kaffe (dog med langhaltbare Vollmilch...) og så er det en ikke-ryger café:-)

Hvis man har Großhunger må man ty til den såkaldte Mensa, som er den store centrale kantine. Udvalget er meget stort. Der er altid fire forskellige slags supper, fire forskellig slags grød, salatbar, ca. 10 forskellige varme retter og en masse meget kunstfærdigt opstillede desserter. I Mensaen er ansat en masse midaldrende damer, som render rundt i noget der minder om hvide kitler og ligner økonomaer fra 1950'erne.

I begyndelsen var alle begejstrede fordi udvalget var så stort og maden så billig, men pris hænger som bekendt ofte sammen med kvalitet. Derfor er begejstringen efterhånden dalet, som det gik op for os at alting smager nogenunde som det samme, det er bare camoufleret på forskellige måder. For det meste ser det ud som på billedet. Man kan dog købe enten deres øko ret eller det de kalder dream team, som er dyrere, men også meget bedre, så det lønner sig. Jeg er dog gået tilbage til den medbragte madpakke.

Hvad Mensaen ikke kan præstere i kvalitet og æstetik klarer det nye bibliotek til gengæld. Det er tegnet af Norman Foster, som også har tegnet kuplen på Reichstag (og det nye hotel i Tivoli). Det blev indviet for et år siden og er virkelig lækkert. Det er egentlig det filologiske bibliotek og forbeholdt dem som læser sprogvidenskab osv. Men der er altid plads nok, og det er kun i eksamensperioden de laver restriktioner på hvem der kan bruge det. Der er læsepladser hele vejen rundt i 'kanten' af de buede etager og en rigtig god stemning derinde. Der står masser af computere med internet på alle etager - og man må have en flaske vand med ind wauw! Det er noget andet end diamanten!

En af de bedste ting er, at der på øverste etage står store røde stole som man kan henslænge sig i når man er træt af at sidde på sin pind og det er helt legalt at krybe sammen med fødderne oppe og tage en lur, så nu er det slut med at lægge sig hen over bordet og sove når eftermiddagstrætheden indtræder ved halv fire tiden.

Vi har også et bibliotek på OSI, det er dog meget lille og de har et underligt system med at man skal forudbestille alle bøger man vil låne og så kan man hente dem nogle timer efter. Som skrevet i det første post er det heller ikke de mest hjælpsomme mennesker de har ansat. Jeg dristede mig dog forleden til at spørge den sure bibliotikar om jeg måtte tage et billede af hende under påskud af at jeg skrev et temanummer om OSI til mit eget universitet. Jeg var meget overrasket, da hun sagde ja, tog sine briller af og med et smil poserede. Linselus! Men her er hun altså: 'Die böseste Frau der Welt', som Nick kalder hende.

Hun ser måske meget tilforladelig ud her, men lad jer ikke narre af udseendet. Hun er en ulv i fåreklæder! Jeg har flere gange fået de mest arrogante svar på spørgsmål jeg egentlig synes var meget reelle i et bibliotek. F.eks. om hjælp til at finde en bog. Jeg havde ikke været der før og kendte derfor ikke deres system og spurgte derfor hvad LS stod for. Hun kiggede på mig som om det var det latterligste hun nogensinde havde hørt og sagde vrissent 'Lesesaal'. Jeg havde så meget lyst til at spørge hende hvad det er ved ordet service hun ikke har forstået, men jeg tror faktisk bare hun mangler noget kærlighed og sjov i sit liv, så måske skal jeg prøve at give hende et knus i stedet...