Washington DC

Jeg har længe tænkt på at skrive et indlæg om Washington og i anledning af, at min familie er på besøg, og jeg har travet Washington tynd og genset diverse monumenter, handler dette indlæg om Washington.
Her er det Mutti, Kleo og Beda i strålende solskin ved The Monument med The Reflection Pool og Lincoln Memorial i baggrunden.

Washington er grundlagt i 1790. Efter revolutionen mod briterne og uafhængigheden i 1776 blev Philadelphia i Pennsylvania hovedstad i USA. Det var dog et ønske at have en hovedstad fri for regionale interesser. Derfor blev det i 1790 besluttet at anlægge en helt ny by, som skulle være hovedstaden. Staterne Maryland og Virginia tilbød at afgive et område på 10 gange 10 miles (ca. 256 km²) ved Potomac floden, der havde været grænsen mellem de nordlige og de sydlige kolonier. Dette kvadrat fik navnet District of Columbia, da Columbia var en populær betegnelse for USA på det tidspunkt. Byen blev i første omgang kaldt Federal City, men i 1791 fik den navn efter USA's første præsident; George Washington.

Der er også en stat som hedder Washington, den nordvestligste stat i USA, og det er derfor at man altid siger Washington DC for ikke at forveksle byen med staten. Washington DC er ikke nogen stat, og har derfor heller ikke nogen repræsentanter i Senatet. De har fået en repræsentant i Huset, som dog ikke har ret til at stemme. Det er ret underligt set i lyset af hele argumentet om "No taxation without representation", som var grundlaget for revolutionen mod briterne. Grunden er så vidt jeg har forstået, at det ikke var meningen, at der skulle bo "rigtige" mennesker i DC. Det var vist mere ideen, at det skulle være en neutral bureaukrat by, som kunne regere landet uden at blande egne interesser ind i det.

Washington DC er ekstremt planlagt. Gaderne hedder enten et bogstav eller et tal og avenuerne hedder navne på stater. Gader kaldet tal løber fra nord til syd, og gader kaldet bogstaver løber fra øst til vest. Kongresbygningen er centrum og det sted, hvor tallene og bogstaberne på gaderne begynder. Dvs. at 1st street og A street er lige ved kongresbygningen. Det tricky er så, at det går i alle retninger, så når man skal finde en adresse, skal man være opmærksom på, om det er til North West, North East, South West eller South East man skal. For det meste er det dog i NW det sker, og det er ret sjældent, at jeg er i andre dele af byen. På et eller andet tidspunkt løber man jo tør for bogstaver, og det er således derfor, at jeg bor på Lamont Street. Det ville trods alt være for forvirrende at starte forfra i alfabetet.
Her er et kort. Klik nederst for at se det i et større billede.

Vis stort kort
Det er franskmanden l'Enfant som har udtænkt byplanen for Washington. Af en eller anden grund er der nogle bogstaver, som ikke måtte få 'deres' gade. Således er der ikke nogen J, X, Y eller Z gade.

Den første bygning som blev påbegyndt, var det hvide hus, men de første præsidenter hadede at bo der. USA's anden præsident, John Adams, boede der sporadisk og først den tredje præsident, Thomas Jefferson, flyttede rigtigt ind. Dette bunder sandsynligvis i, at Washington er grundlagt på en sump, og at der gik rigtig mange år, før det blev en reel by. I 1800 blev hovedstaden formelt flyttet fra Philadelphia til Washington DC, men i 1814 erobrede England byen og brændte store dele af de offentlige bygninger - herunder Det Hvide Hus og Kongressen.
Heftigt regnvejr reddede dele af kongresbygningen og byen blev bygget op igen, men først i 1871, efter borgerkrigen, blev Washington "rigtig" hovedstad med asfalterede gader, gadebelysning og kloakering. At Washington er bygget på en sump forklarer de mange myg.

Washington bærer i den grad præg af, at det er en ekstremt planlagt by. Downtown, som er området omkring kongressen, museerne, osv. er røvkedelig og der sker ikke en skid. Der er masser af mennesker om dagen, når alle er på arbejde i kontorbygningerne, ministerierne osv. dernede og turisterne er på museum, men efter kl. 18 er der dødt og selv Starbucks'ne i området lukker tidligere end i andre dele af byen. Washington har ikke rigtig noget reelt centrum. I stedet er der mange små centrumer - en i hver bydel. Derudover er det som om, at ingen rigtig er fra Washington. Alle kommer et andet sted fra og er nærmest på transit i Washington imens de arbejder i en organisation, et ministerium osv. som skal bringe dem videre et andet sted hen. Jeg har mødt én person, som er opvokset i Washington. Sådan et det jo tit i store byer. Der er mange tilflyttere, som flytter igen når de er færdiguddannede og har arbejdet et par år, men Washington virker på en eller anden måde lidt rastløs og som om ingen rigtig slår sig ned der.

Der bor ca. 600.000 tusind i selve District of Columbia og otte millioner, hvis man tæller Washington-Baltimore området med.

Sidste præsidentkandidatdebat
Og så må jeg lige knytte en kommentar til præsidentvalget, som jeg stadig ivrigt følger med i. I går var der den sidste debat mellem Obama og McCain. Joe the Plummer blev af uransaglige årsager til centrum for store dele af debatten. I dag er den stakkels mand trådt frem og erklæret, at han ikke helt ved, hvad al den hurlumhej omkring ham handler om. McCain brugte hans eksempel i et forsøg på at hejle Obamas skatteplan ned, men det lykkedes ikke helt. I stedet fremstod McCain som en gammel bitter mand, som kun kunne angribe Obama, men ikke havde noget reelt at sige, hvorimod Obama holdt linjen og hele tiden forsøge at holde fokus på de politiske temaer. Han ved, at det er der han er stærkest, og at det er hans styrke. Jeg var specielt imponeret over hans håndtering af abortspørgsmålet. Han sagde blandt andet at "No one is pro abortion". Det var skide godt, for det er et Hillarys argument - at ingen ønsker en abort, men at det kan blive en realitet for nogle. Det var godt fanget af Obama. På den måde kan han måske overbevise nogle af de skeptiske Hillary tilhængere om, at han ikke er så slem. Meningsmålingerne ser rigtig gode ud for Obama, og der er helt klart grund til optimisme.

Nu er jeg i NYC, hvor jeg er mødtes med Mutti, Kleo, Lea og Beda og de næste dage står den på sightseeing, teater, museumsbesøg, shopping osv.