Praktik, tropisk storm og air condition

Praktik
Så er praktikken i hus:-) Jeg skal være i praktik hos kvindeorganisationen Karamah. Karamah betyder værdighed på arabisk. Karamah er en menneskerettighedsorganisation for muslimiske kvinder og arbejdet går ud på, at uddanne muslimske kvinder om deres rettigheder i en muslimsk kontekst såvel som i en amerikansk kontekst. De arrangerer hver sommer en tre ugers summer school, hvor der bliver undervist i en række emner med relation til dette. Mine opgaver bliver dels at tage de første skridt til næste års summer school dvs. finde oplægsholdere, lave en plan over hvilke tekster der skal læses osv. men jeg skal også være med i deres 'outreach work'. Det går ud på, at være ude i muslimske kredse og oplyse kvinderne om rettigheder osv. Og så skal jeg opdatere hjemmesiden med fakta og sammenligninger mellem forskellige lande, religioner osv. Jeg tror det kommer til at give mig en rigtig god fornemmelse for, hvad der rører sig i disse kredse, og ikke mindst hvilke folk der er interessante og fornuftige. Det er en ret lille organisation. Ud over lederen er der kun to fuldtidsansatte og to deltidsansatte. Det tror jeg bliver en fordel, for så kommer jeg til at få mere ansvar. I følge min elskede professor Lynn skulle lederen være en yderst karismatisk kvinde med masser af ben i næsen. Jeg glæder mig helt vildt til at starte.

Processen med at finde praktik har været lidt lang synes jeg. Sjovt nok var Karamah en af de første jeg søgte, og der jeg helst ville i praktik. Jeg har også været til samtale hos 'National Iranian American Council'. Det lød også vildt spændende, men de ville have mig fuld tid og det kunne jeg jo ikke tilbyde. Det var faktisk meget godt, for hvis jeg havde fået både det og Karamah, ville det have været rigtig svært at vælge. Derudover har jeg været til samtale hos 'National Council on U.S.-Arab Relations' og 'The Salam Institute for Peace and Justice'. De to fik jeg begge men afslog, da arbejdet jeg skulle lave ville være alt for administrativt. Det var meget noget med at opdatere databaser osv.
Det viser meget godt det paradoksale i alt det her praktik halløj. Der er flere af folkene fra uni der har sagt. At det ikke ville blive svært for os at finde praktik, for Washington lever af praktikanter, og hvis man vil have regeringen og lobbyorganisationerne til at bryde sammen, skal man bare få praktikanterne til at strejke. Det har nok sin rigtighed. Derudover er de fleste af os fra Europa totalt overkvalificerede. De fleste af os er nogle år ældre end de amerikanske studerende og har haft studierelevante jobs og lavet 'rigtigt' arbejde. Også de andre internationale studerende, jeg har snakket med, har fået allle de praktikker, de har været til samtale hos. Så det svære er ikke at få en praktik. Det svære er at vælge mellem alle de mange tilbud.
Jeg er super glad for min praktik, og tror det bliver rigtig spændede. Jeg skal starte næste mandag, d. 15. september.

Amerikanernes sans for drama
I dag regner det helt vildt. Det er efterdønningerne af den tropiske storm Hanna, som ruller ind over DC. Jeg synes faktisk det er ret hyggeligt. I går fik jeg en mail fra universitetet, hvor der stod at efterdønningerne af Hanna var på vej, og at vi skulle vide, hvor vores lommelygter er og have batteridrevne opladere til vores mobiltelefoner klar i tilfælde af strømsvigt. Nu er det jo ikke en vild orkan der kommer, og jeg fatter ikke helt, hvorfor det skulle være nødvendigt. Men amerikanerne har en sans for drama, som jeg ikke tidligere har været opmærksom på. På alle toiletterne hænger der på indersiden af døren et skilt, hvor der står, hvad man skal gøre, hvis man er blevet seksuelt forulempet. Jeg er normalt ikke bange for den slags, men når man hele tiden får at vide, at der er en risiko, begynder man jo at overveje det.
Det var det samme de første to uger på uni. Jeg har nok udfyldt skemaer med 'emergency contact information' 10 gange. Til sidst begyndte jeg jo at tænke på, hvad det er der kan ske, siden det er så nødvendigt. De forstår i den grad at male fanden på væggen.
Indtil videre er det bare heftig regn, som virker rimelig harmløs. Kun mine små blomster, som er begyndt at titte op, er ikke så glade for den massive mængde regn, så jeg har flyttet dem om på verandaen i tørvejr og læ.

Fordømte air condition
Dette var også ugen, hvor det lykkedes mig at blive forkølet selvom det er over 30 grader udenfor. Jeg har siddet en del på biblioteket på universitetet og læst, men der er så skide koldt pga. air condition. Når det er så varmt udenfor klæder man sig jo ikke på til 18 graders varme. Nogle gange er jeg blevet nødt til at gå ud bare for at få varmen. I erkendelse af at jeg koncenterer mig meget bedre når jeg ikke sidder hjemme og læser, tog jeg således på uni i går med sweater, strømper og halstørklæde i tasken, som jeg i klædte mig. Det hjalp, men åh hvor jeg synes, at trippet med air condition er irriterende.