McCain - Palin Rally

I dag fik jeg min ilddåb mht. det amerikanske præsidentvalg. Jovist har jeg fulgt flittigt med på diverse politiske blogs, set talerne fra begge konventer osv. Men i dag har jeg været til McCain-Palin rally! Forleden fik vi en mail fra vores underviser, som sagde, at vores timer i dag var ændret til om eftermiddagen, så vi havde mulighed for at tage ud og se McCain-Palin eventen. To piger fra min klasse spurgte forleden, om der var nogle som ville med, og jeg tog selvfølgelig imod tilbuddet. Rallyet fandt sted i Virginia, som er en såkaldt swing state, hvilket vil sige, at det skifter, om det er republikanerne eller demokraterne som vinder. Virginia er nabostat til DC, men der er et stykke vej derud. Vi skulle derfor tidligt afsted for at få det hele med, og da mit vækkeur ringede kl. 5.45 i morges bandede jeg mig selv og min nysgerrighed langt væk. Op og afsted kom jeg dog.
Til min store overraskelse og forfærdelse gik det op for mig, at de to piger fra min klasse ikke var der i kraft af interesse for politik, men fordi de faktisk støtter McCain!!! Jeg var lidt rystet, men jeg tog chancen og spurgte, hvad deres hovedargument for at stemme på ham er. Svaret jeg fik var, at det er vigtigt, at USA har en præsident, som har erfaring med krig, og ved hvad man skal gøre i sådanne situationer. Og det er republikanerne bedst til. Jeg indvendte at en republikansk præsident ikke nødvendigvis er garant for fornuftige beslutninger mht. krig. Hvis Al Gore i sin tid havde vundet (eller var blevet anerkendt som vinder...), havde der nok ikke været nogen Irak krig. Krigen har jo ikke gjort verden mere sikker, men har derimod skabt flere terrorister. Det havde vi en lystig diskussion om.

Der var en ekstremt lang kø for at kommer ind. Langs hele køen stod der folk og solgte diverse McCain & Palin ting. Der var t-shirts, badgets, flag og sågar bamser. Kan I forestille jer en bamse med Fogh? Næppe. Amy (en af dem fra min klasse) købte flittigt t-shirts og badgets og endte med at være en omvandrende reklamesøjle for McCain. Jeg blev derimod mere og mere ond i sulet og nedslået over, at opbakningen til McCain er så stor. I den sidste uge er han halet gevaldigt ind på Obama, og det begynder at ligne et meget tæt opgør. Det ser utroligt nok ud til, at Palin tricket virker.

Til min store glæde var der også en del modstandere, som havde taget opstilling og råbte flittigt for at markere deres modstand. De blev dog mødt af modråb, og det var flere gange ved at udvikle sig til håndgemængDa vi endelig, efter at have stået i kø i over en time, kom frem, var der sikkerhedstjek, og man måtte ikke have sine hjemmelavede skilte med ind. De lå derfor udenfor afspærringen. Her er to eksempler:
(Skiltet til højre hentyder til Obamas bemærkning om, at nogle amerikanere er bitre, snævertsynede, kirkegængere som klynger sig til deres våben. GOP står for 'Grand Old Party')

Til gengæld kunne man forsyne sig med rigelige mængder af McCain skilte til at tage med hjem og stille i forhaven. Men hov, hvad så med de skilte, som kvinderne her står med? De ser da rimelig hjemmelavede ud.
Ja, det gør de, men de skilte var nogle, som nogle unge entutiatiske republikanere delte ud, når man var kommet igennem sikkerhedskontrollen. Jeg tror de er bange for, at der skal være stødende eller 'forkerte' budskaber på de hjemmelavede skilte, men der skal jo være lidt homemade touch over det, som om folk selv har lavet skiltene, fordi de bare elsker McCain og støtter ham sååå meget, så derfor blev de delt ud...

Kl. 10 gik hele scenariet så i gang. Det startede med, at den lokale præst bad en bøn og alle bad med - dog ikke mig. Derefter var der ære for det amerikanske flag, hvor alle stod med hånden på hjertet og sagde 'Pledge on Allegiance to the United States flag': "I pledge allegiance to the flag of the United States of America and to the republic for which it stands, one nation under God, indivisible, with liberty and justice for all." Også her måtte jeg melde pas.
Derefter skulle alle finde den seddel med et telefonnummer frem, som de havde fået ved indgangen og ringe op for at overbevise folk om, at de skal stemme på McCain. Jeg var målløs.
Derefter kunne showet gå i gang. Den store attraktion på talerstolen var åbenbart demokrater, som har ombestemt sig og nu stemmer på McCain. Dem var der to af, så var diverse republikanere, en borgmester osv. Jeg følte mig virkelig bag fjendens linier og stod bare med korslagte arme og betragtede hele sceneriet halvt skræmt og halvt interesseret i, hvad det her egentlig er for et noget. Kl. lidt over 11 kom hovedpersonerne så. Jeg lavede en lille stemningsvideo:


Både Palin og McCain havde selvfølgelig deres ægtefæller med. McCain lagde ud med at sige, at han er ih og åh så glad for sin 'running mate' og hendes seje familie. Han fremhævede, at Palins mand har vundet mange snescooterløb. Det er virkelig noget ved den amerikanske valgkamp, jeg ikke fatter. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad kandidaternes ægtefæller beskæftiger sig med. Det der er vigtigt er, hvilken politik kandidaterne har tænkt sig at føre. Deres taler var bare gentagelser af deres acceptance speeches fra konventet. Det vil sige, at der intet politisk var i det. De svinede Obama til og holdt det generelt til laveste fællesnævner. Jeg fatter ikke, hvordan det kan være negativt at Obama er højtuddannet og har været community worker i Chicagos fattige kvarterer. Hvordan kan det være en ulempe? De bliver ved med at sige, at Obama ikke står for reel forandring, fordi han allerede er i Washington (Obama har siddet i senatet i Washington siden 2004 - men McCain har ligeledes været der som senator siden 1987). Vil amerikanerne hellere have en 72 årig nisse uden visioner og en kvinde fra Alaska, hvis administration lige nu bliver undersøgt for dårlig etik i sin administration, fordi hun forsøgte at få sin ex svoger fyret efter han blev skilt fra hendes søster som ledere? Jeg er alvorlig bange for det. Det er dybt bekymrende!

Det var derfor med blandede følelser, at jeg forlod rallyet. Det var rigtig spændende at opleve og se, hvordan hele showet foregår, men jeg håber godt nok, at amerikanerne sætter deres kryds ved Obama d. 4. november. Det her levede op til alle mine fordomme om amerikanere.
D. 26. september er der første debat ud af tre mellem Obama og McCain. Jeg håber virkelig, at de kommer til at snakke politik og visioner i stedet for al den snak om hvem der har erfaring, og hvem der ikke har osv. Forleden prøvede McCains kone i øvrigt at antyde, at Palin skam har udenrigspolitisk erfaring, fordi Alaska ligger så tæt på Rusland... Den var der vist heldigvis ikke nogen, der hoppede på.
Desværre er der ikke foreløbig udsigter til, at Obama kommer forbi her i nærheden. Det kunne være skægt at se, hvordan sådan noget her foregår i den anden lejr.