Unser Kiez

Denne post handler om vores kvarter - Unser Kiez (som betyder det nære kvarter).

Vi bor i bydelen Kreuzberg, som er ret stor og derfor er der to dele af Kreuzberg. Kreuzberg 61, som er bohemedelen med alle hippierne og Kreuzberg 36 med tyrkerne, de autonome, alkoholikerne osv. Det er der vi bor. Kreuzberg 36 er dog ved at blive mere og mere hipt og den del af Kreuzberg 36 vi bor i er blevet udråbt til den nye in-kiez, fordi boligerne stadig er relativt billige her (danskerne har endnu ikke presset priserne op her fordi de kun køber lejligheder i Prenzlauerberg og Friedrichshain) og kunstenere, studerende og andre kreative, som sætter gang i tingene derfor flytter herned. Kreuzberg er en del af det tidligere vest, men lå lige i kanten og vores gade var en blindgyde, som var spærret af mur. Derfor skete her ikke en skid, men da muren faldt lå kvarteret pludselig midt i byen. Det har betydet, at der i vores gade er åbnet masser af restauranter, barer, butikker osv. inden for de sidste år.

Supermarkedet: Det supermarked som ligger tættest på er Kaiser's. Det er ret lille, men alligevel er det utroligt, hvor meget de har formået at proppe derind. Det betyder at det altid er en kamp at komme rundt med en indkøbsvogn, fordi der kun er plads til én vogn i gangene af varer der tårner sig op.
Kaiser's svarer egentlig til Brugsen, men stamkunderne i vores Kaiser's er alkoholikerne, som trofast sidder ude foran og derfor er kvaliteten af grøntsager og frugt også derefter. Det er ikke lige det de sælger mest af, så man skal tit være heldig for ikke at komme hjem med rådne ting. Derfor er jeg faktisk krøbet til korset og køber altid grøntsager i Lidl, som ligger lidt længere væk.

Isen og pizzaen: Lige rundt om hjørnet fra os ligger Falckenstein Straße, hvor en driftig tyrker ved navn Aldemir har åbnet to butikker, som har resulteret i et sandt kvarterløft. De ligger lige overfor hinanden. I den ene kan man købe stenovnsbagte pizzaslices og i den anden hjemmelavet is. Begge dele er super lækkert og der er altid mennesker. På varme sommeraftenener summer det af liv og folk i alle aldre som spiser enten pizza eller is eller begge dele. Mads har været meget trofast kunde i pizza biksen, mens jeg mere har læsket mig i den lækre is.

Parken: Fem minutter væk ligger Görlitzer Park, som tidligere var banelegeme. Indtil 1961 var det en privatbane til Cottbus og Görlitz, men så blev der bygget en vis mur og derefter blev banen kun brugt til godstog. I 1985 blev den helt sløjfet og området blev i starten af 1990'erne lavet til park. Parken er ret stor og der er både lavet en børnebondegård, med æsler, grise, høns osv. og en trafikskole, hvor man kan lære at begå sig i trafikken, plus at der er fodboldbaner og et kæmpe parkområde med plads diverse aktiviteter. Det er også et ret yndet sted for tyrkerne, som slæber hele stuen med og griller til den store guldmedalje, mens ungerne leger i parkens springvand. Der sidder næsten altid en eller flere og spiller eller jammer. Der er i weekender med solskin et Leben uden lige og man kan virkelig få meget tid til at gå med at iagttage alt der sker.

Broen: Vi bor som sagt i 'østhjørnet' af Kreuzberg og næsten lige uden for vores dør er Oberbaumbrücke, som forbinder Kreuzberg og Friedrichshain over Spree. I september er der efter sigende en tradition med at friedrichshain'ere og kreuzberg'ere mødes på broen og har en kæmpe kamp med gamle rådne grøntsager, vand og andre 'fredelige' våben for at se hvem der er sejest. De to bydele blev administrativt slået sammen for nogle år siden, men friedrichshainerne kalder Kreuzberg 'underfriedrichshain' og Kreuzberg'erne kalder omvendt Friedrichshain for 'Østkreuzberg'. Jeg har desværre ikke oplevet det. Det skulle være ret underholdende.

Oberbaumbrücke er oprindelig bygget i 1732 og fik sit nuværende udseende i 1896. Stilen er 'nygotisk', men jeg synes mest det ligger to legotårne. Under DDR fungerede den som en af de syv grænseovergange indenfor Berlin. I 1997 blev der udskrevet en konkurrence, om markering af grænseovergangene. På Oberbaumbrücke er derfor en kunstinstallation med to neonhænder som spille sten-saks-papir om aftenen. De skifter hver sjette sekund og man kan selv tage del i legen ved at gætte med på, hvad det næste bliver.
Derudover er der en skøn udsigt fra broen og tit nogle ret fantastiske solnedgange.

At bo tæt ved Spree har også andre fordele i form af de barer, som ligger på vandet og hvor man i sommeraftenerne kan sidde ude til den lyse morgen, Badeschiff, hvor man kan slænge sig i sandet og bade i poolen, som er stillet ud i Spree og Treptower Park, som strækker sig langs med Spree og er perfekt til løbeture.

Ja, så vores Kiez er skøn at bo i. Det er sjovt som man tilpasser sig. Hvis jeg havde boet et andet sted i Berlin, havde jeg sikkert syntes det var fantastisk - men der er nu noget magisk over Schlesi-Kiez! Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig de kommende år.