Når enden er god...

Jeg var i fredags til evalueringssamtale hos Schröder. Jeg var lidt nervøs for det, for jeg havde en fornemmelse af, at han ikke var helt tilfreds. Min overraskelse var derfor stor, da han kun havde rosende ord at sige og jeg fik en vildt god anbefaling. Han lagde meget vægt på at jeg endelig skulle komme forbi, når jeg kommer til Berlin igen og han ville gerne vide, hvad jeg kommer til at lave i fremtiden osv. Jeg havde forberedt en lang tale om de ting jeg ikke havde været så tilfreds med, men da jeg sagde, at jeg nogle gange syntes det havde været svært, fordi han tit var ukonkret når jeg fik en opgave og jeg ofte ikke rigtig vidste, hvad han ville have, så sagde han, at det vidste han godt, at han er dårlig til. Det endte med at vi sad og snakkede om mine fremtidsplaner og Danmark i en halv time og det var faktisk hyggeligt. Jeg var meget overrasket og glad og lettet.
Han gik meget op i at der stod det rigtige i anbefalingen. Det er (selvfølgelig) meget vigtigt i Tyskland og det viste sig at der (selvfølgelig) er en hel bog om, hvordan man skriver anbefalinger. Åbenbart er det f.eks. et kodeord, at der til sidst står tak for samarbejdet og at man ønskes alt godt, for hvis ikke der står det, betyder det at det ikke har været godt. De er fandme så skøre de tyskere.
Jeg synes det har været en vild spændende erfaring at være i Bundestag og en super udfordring. Selvom det ikke altid var lutter lagkage, vil jeg helt sikkert tænke tilbage på det, som noget godt og lærerigt.