We are the people who's come here to play

Jeg kom hjem til Berlin mandag aften efter en rigtig hyggelig og sjov uge i Danmark. Er begyndt at glæde mig lidt til at flytte tilbage, fordi det bliver rart at komme hjem til venner og familie, men jeg befinder mig også virkelig godt hernede. Den sorgløse og løsslupne stemning, som er i Berlin, er helt fantastisk. Alting er ikke så alvorligt og stemningen af at man skal have et formål med alt, hvad man gør, som nogen gange kan være derhjemme, er ikke her. Hernede er det tilladt ikke at være total målrettet og køre 120 Km i timen hele tiden. Folk tager ikke sig selv så højtideligt og det er helt ok at sidde i fem timer på en café uden noget bestemt formål, men bare fordi man synes det er rart. Det har selvfølgelig noget at gøre med at berlinerne er meget fattigere end danskerne og derfor ikke tager tingene så alvorligt fordi de ikke er så etablerede i dyre ejerlejligheder osv., men stemningen af at det er ok at knalde ud, have dreadlocks og bo i et mærkeligt bofællesskab når man er 40 eller gå i byen til klokken syv om morgenen og sove til klokken fire om eftermiddagen hver weekend eller hvad man nu skulle have lyst til hersker og det er enormt befriende. Jeg tror det er derfor så mange bliver lidt afhængige af byen. Det er simpelthen et åndehul, hvor der er plads til næsten alt. Denne sang fra 'The Knife' minder mig om Berlin og stemningen i byen.

The Knife - You Take My Breath Away.mp3

I tirsdags løb anden filmklub sekvens af stablen. Vi så 'Sophie Scholl', som handler om et ungt søskendepar, der uddeler antinazistiske løbesedler under 2. verdenskrig, bliver anholdt osv. Den var rigtig god og kan klart anbefales. Tankevækkende er det at der også i denne film, ligesom i 'Das Leben der Anderen' er en systemets mand, som viser sig at være lidt sympatisk. Det har i begge tilfælde udløst store diskussioner i Tyskland, fordi mange mener at det er forkert at vise at der i hhv. det nazistiske Tyskland som DDR, var mennesker i systemet, som havde medfølelse og ikke bare var onde dyr. Jeg tror, det har noget at gøre med, at tyskerne har brug for at distancere sig fra det og alle de grufulde ting, som skete under de to styrer og sige, at det var ondskabsfulde mennesker, som ikke kunne tænke selv, men var indoktrineret af Hitler/DDR toppen og ikke var rigtige mennesker, som udførte handlingerne. Jeg synes dog til gengæld, at det lige præcis er pointen: At de her systemer er skabt af mennesker og kan skabes igen, hvis ikke vi husker hvad der skete, hvordan de opstod osv. Ved at distancere sig fuldstændig fra det, glemmer man jo, at det var noget menneskeskabt og det tror jeg er farligt. Men hvor får jeg tit ondt af tyskerne og den kæmpe kollektive skyldfølelse de slæber rundt på.

Onsdag kom Mads hjem. Det var rigtig dejligt at se ham! Vi var til sjov fødselsdagsfest i går og nu tror jeg at jeg vil prøve at få liv i min jet lags- og tømmermandsramte mand og lokke ham med ud og nyde det skønne forårsvejr. God 1. april til alle og lad være med at lave for onde aprilsnare mod hinanden!