Første uge i Bundestag

Første uge i Bundestag har budt på mange overraskelser og nye oplevelser.
Jeg har ikke mødt 'min' politiker endnu, da han er hjemme i sin valgkreds, men snakket i telefon med ham. Han lød ganske flink. I hans 'Büro' er ansat en sekretær; Heike og to videnskabelige medarbejdere; Christian og Mathias. Heike er enormt sød, lidt moderlig, lidt venindeagtig, inddrager mig meget og sørger for mig, brokker sig over Hr. Schröder, de irriterende medarbejdere på gangen og griner og snakker meget. Det er sjovt pludselig at være på en rigtig arbejdsplads med alliancer, stridigheder, fraktioner, finurligheder osv.
Heike havde allerede første dag meldt mig til 'Fraktionssitzung' i næste uge, fordi hun tænkte jeg ville synes det er spændende. Næste uge kommer Hr. Dr. Schröder også. Det fungerer på den måde at nogle uger er 'Sitzungswochen' (ca. to om måneden), dvs. at der er debatter og afstemninger i parlamentet, som politikerne skal deltage i og så er der 'ikke-Sitzungswochen', hvor de kan tage hjem og pleje deres valgkredse. Jeg er overrasket over meget arbejde der foregår i valgkredsen.
Christian og Mathias er også rigtig flinke, men kører lidt mere deres eget show. Det fede er, at de bruger mig rigtigt til reelle og relevante opgaver. Jeg havde faktisk troet, at der ville være mere praktikantslave over det, men det er meget begrænset indtil videre. Jeg er blevet sat på opgaven at researche til noget de gerne vil skrive om hensigtsmæssigheden i at grundlovsbestemme en grænse for, hvor stor statens gæld må være. Christian sagde at jeg også kunne skrive noget af det, hvis jeg havde lyst. Det virker som de er fuldstændig ligeglade med, at jeg ikke snakker perfekt tysk og jeg kan i hvert fald ikke skrive i det der formelle tyske, men det gør åbenbart ikke noget. Det er fedt.
Faktisk er jeg meget overrasket over, hvor afslappet stemingen er. De siger allesammen, at det er noget helt andet, når der er Sitzungswoche, fordi alle politikerne er der og der er meget mere run på. Lige nu er der også tid til, at jeg kan surfe rundt på Bundestags hjemmeside, lære de forskellige institutioner, råd, udvalg osv. at kende og så var jeg på biblioteket forleden til en rundvisning. Bundestag har Europas største, og verdens tredjestørste, parlamentsbibliotek og det er ret fedt lavet. Det er rundt og ligger lige ud til Spree med blik over til Bundestag på den anden side af vandet. Fedt sted at læse, bare ærgerligt at man skal have Bundestagsadgangskort for at komme ind.

Dog skinner tyskernes regelrette sind også igennem. F.eks. da jeg første dag 'kun' havde mit pas, og ikke min Anmeldebestätigung, som er en slags bekræftelse fra den tyske pendant til Folkeregistret, med. Derfor kunne jeg ikke få lavet det rigtige adgangskort, fordi den emsige vagt altså skulle se den Anmeldebestätigung. Som dansker er man jo vant til at man bare siger sit Cpr. Nr. og så kører tingene, men det foregår altså lidt anderledes hernede.

Alt i alt er det dog meget få regelrette systemets mænd/ kvinder jeg har mødt. De fleste er enormt søde, synes det er spændende at jeg kommer fra Danmark og spørger hvordan jeg dog kom på ideen at tage en praktik i Bundestag. Det virker som om de synes det er helt skørt at en udlænding gider det. Jeg synes til gengæld det er vildt fedt, at de gider have mig, selvom jeg ikke er tysker. Så den står vist 1-1 lige nu.

Stadtteilmütter-Theater
I går viste bydelsmødrene deres teater. Anne, Mads og tog over og så det og helt i tråd med projektet foregik det på tyrkisk... Tja, det havde vi jo ikke lige regnet med. Heldigvis forklarede de efter hver scene, hvad der var sket. Det var helt enormt underholdende og ret godt. Specielt manderollerne og svigermoderen var enormt gode. Alle mændende var nogle usympatiske dovne skiderikker og Swiegermutti var emsig og sur hele tiden. De havde skrevet det hele selv. Det var meget selvbiografisk og handlede om en ung pige som kom fra den anatolske højslette til Berlin, ikke kunne et ord tysk, skulle bo hjemme hos svigermor og svigerfar og manden var doven og sad hele tiden og så fjernsyn. Det mindede på mange måder om en skolekomedie, men faktum at det var skrevet og blev spillet af tyrkiske kvinder, som har været hjemmegående husmødre, og at flere af dem aldrig har set et rigtigt teaterstykke gav det sgu et tvist. Jeg har dyb respekt for dem og synes de er vildt seje. Det strålede langt ud af dem, hvor meget de havde hygget sig med at lave det og det var vildt fedt at se. Vi var flere steder flade af grin. Desværre er billederne blevet ret dårlige, men forestil jer en tyrkisk kvinde, klædt ud som mand med overskæg, joggingbukser og en omvendt kasket hvorpå der står 'Deutschland', som sidder ubarberet og ser fodbold og råber opmuntrende tilråb til spillerne i fjernsynet. Så er billedet der. De var fandme gode!