Weimar

Min fødselsdagsgave fra Mads var en tur til Weimar og vi vendte fredag formiddag snuderne mod den midttyske højkulturelle by. Mads havde planlagt det hele; købt billetter til tog, teater og Stadtrundgang. Bestilt værelser på en lille pension midt i byen og oven i købet sørget for godt vejr:-). Vi tog afsted fra Berlin i bidende blæsevejr og ankom til Weimar i noget der mindede om forår. Første destination var derfor en gåtur i 'Park an der Ilm', som Goethe var med til at anlægge i 1776 og hvis koncept var at skulle skulle minde om en engelsk landskabshave, hvor det hele ikke er symetrisk og planlagt, men i stedet er mere naturligt med små snoede stier osv. I udkanten af parken står Goethes 'Gartenhaus', som kan skimtes i baggrunden på billedet. Han boede der de første år af sin weimar tid og efter han fik et større hus i bymidten var det i sit lille havehus han trak sig tilbage når der virkelig skulle arbejdes.

Goethe
Mads havde til togturen printet diverse Wikipedia artikler om Goethe, Schiller og Faust og vi mærkede hurtigt hvor stor en indflydelse Goethe har haft på byen. Han blev lokket dertil i 1775 af Storhertuginde Anna Amalia, som i en alder af 18 år var blevet enke med to små børn og ansvaret for et hertugdømme. Da hun overtog magten efter sin afdøde mand, var hertugdømmet dybt forgældet, men hun var en fremsynet dame og fik i løbet af få år vendt udviklingen og gjort Weimar til kulturcentrum, blandt andet ved at lokke prominente kunstnere, filosoffer, forfattere osv. til byen ved at give dem høje administrative stillinger og andre privilegier. Hendes strategi virkede. Ud over Goethe slog flere andre kulturpersonligheder sig ned i Weimar og gav byen en helt ny attraktiv profil.
Goethe var ikke kun en stor forfatter, han interesserede sig også for naturvidenskab, filosofi, kunst og ikke mindst kvinder. Hans er affæreliste er uendelig lang, men i en alder af 39 endte han med at gifte sig med den 23 årige Christiane Vulpius, som var af meget lavere rang end ham og aldrig rigtig blev accepteret af borgerskabet i Weimar.

Faust
Goethes mest berømte værk er 'Faust', som han arbejdede på hele sit liv. Faust 1 er den første del og handler om videnskabsmanden Faust, som vil vide alt og sælger sin sjæl til Mephisto (djævlen). Dog ender det hele med at gå galt fordi Faust bliver liderlig efter en bondepige (Gretchen), kommer til at dræbe hendes mor med sovemiddel, for at være alene med Gretchen og gør hende gravid. Det ender med at Gretchen i skam dræber barnet og derfor selv bliver dømt til døden. Egentlig meget tragisk historie, men vi så den fantastisk morsomt opført som teater fredag aften.
Stykket var lavet som en dialog mellem Goethe og hans digterven Schiller, som også boede i Weimar. De kan ses som statue på billedet. Goethe og Schiller var i stykket begge døde og sidder i himlen og fordriver tiden med at selv at opføre Faust 1. Det var fantastisk godt og underholdende lavet og noget af det bedste teater jeg har set.

Byvandring og anekdoter om Goethe
Lørdag formiddag stod den på byvandring gennem Weimar og vi havde den mest fantastiske guide, som forklarede og fortalte i to en halv time om Weimar, Goethe, Schiller og alle de intriger og gode historier der var om dem. Det var virkelig godt og meget informativt.

Om aftenen nørdede vi mere Goethe med et arrangement med oplæsning af Goethe anekdoter akkompagneret af klassisk musik. Vi trak gennemsnitsalderen væsentligt ned og det var meget højborgerlig kultur, men lavet med et glimt i øjet. Derefter måtte vi ud og drikke nogle drinks, for ikke at forstøve helt i Goethe og 1700 tallet.

Det progressive Weimar
Weimar er ikke kun Goethe og gamle digtere, selvom de også i dag, var allestedsnærværende. Også Bauhaus skolen opstod her og dens arkitektur var for sin periode meget nyskabende. De kæmpe vinduer brugte man på den tid kun i industribygninger, men her tjente de som lyskilde til atelierne og bygningen er konstrueret sådan at der aldrig kommer direkte sollys ind, men til gengæld masser af lys. Smart! Senere flyttede Bauhaus til Dessau, fordi det konservative bystyre i Weimar ikke ville støtte skolen økonomisk. Derfor er Dessau i dag mere berømt for Bauhaus stilen end Weimar.
Weimar er også stedet hvor 'Weimarrepublikken' blev grundlagt i 1918 efter første verdenskrig. Det var Tysklands forfatning i mellemkrigstiden og også betegnende for perioden mellem de to verdenskrige, men det nævnte ingen mærkeligt nok med et ord. Måske er det fordi denne forfatning gjorde det muligt for Hitler at overtage magten og de derfor er lidt flove over det. Måske fordi det var det samlede Tysklands første forsøg på demokrati, som fejlede. Jeg ved det ikke, men et er ihvert fald sikkert. Weimar har været en enormt progressiv kulturby og slående var også at selvom byen hørte til DDR, var der ingen af de karakteristiske betonbyggerier, som tyskerne kalder 'Plattenbau'. Det er som om at også DDR-styret havde så stor respekt for Weimar, at de ikke smækkede beton op, men i stedet byggede byen op i sin oprindelige stil. Med til historien hører også at Weimar ikke blev særlig ødelagt under 2. verdenskrig.

Noget karakteristisk som vi bed mærke i, var at alle folk var rigtig søde og venlige. Vi stødte overhovedet ikke på nogle sure folk i servicejobs. I Berlin er det meget normalt at man nærmest bliver betragtet som en pestilens, hvis man vover sig ind i en forretning og service er ikke det de er bedst til. Ofte får man sure svar på helt reelle spørgsmål. Men tonen var en ganske anden i Weimar - måske fordi det ligger tættere på München...?

Det var en virkelig dejlig tur, hvor vi lærte utrolig meget om tysk kultur og hyggede os rigtig meget med hinanden. Skøn fødselsdagsgave!