Tysk universitetsundervisning tsk!

I dag har jeg holdt mit sidste referat. I Danmark ville man kalde det oplæg, men 'referat' er faktisk mere betegnende for den tyske måde at gøre det på. Jeg har i alt holdt fire referater og det har været blandede fornøjelser, men jeg har helt sikkert lært noget om tyskerne og deres indlæringsmetoder.

Når man er væk hjemmefra finder man jo altid ud af hvilke fordele der er derhjemme og jeg har i sandhed fået respekt for den danske måde at undervise på. Jeg har hernede kun haft 'Hauptseminare' fordi jeg er på kandidatdelen af min uddannelse. Det vil sige at der ikke er nogen undervisere som står og holder forelæsninger, nej det er såmænd lagt ud til de kære studerende, som nu får ansvaret for at viderebringe hinanden viden. Det sker gennem før omtalte referater, som kan være af meget svingende kvalitet. I mit økonomi kursus er underviseren rimelig seriøs og har udstukket rammer for referaterne. Det vil sige at de maks må være 20 minutter at de skal begynde med en problemformulering og slutte med en konklusion og at der skal skrives et abstract om temaet på maks en side, som han skal godkende og derefter bliver sendt ud til alle på holdet. Det fungerer forholdsvis okay og han er også på i timerne og korrigerer, hvis noget er forkert.

I det kursus jeg har holdt referat i dag er der ingen retningslinjer og det er meget normalt at referatet varer en time og et kvarter uden brug af overhead, PowerPoint eller den slags nymodens ting, men i stedet sidder der et par studenrende med deres papir i hånden og læser op og så er der så 15 min. til diskussion til sidst, men på det tidspunkt er jeg fuldstændig sat af og har kæmpet en halv time med at holde mig vågen, jeg tror ikke jeg er den eneste som har det sådan, for diskussionerne er altid totalt pseudoagtige, hvor det mest er undervisningen der prøver at få folk til at sige noget.
Vi var fem i min gruppe og skulle fortælle om integration af indvandrere i andre europæiske lande og sammenligne med Tyskland. For to uger siden delte vi temaerne mellem os og så mente de kære tyskere egentlig ikke at vi behøvede mødes før vi skulle holde oplægget. Det er meget modsat den måde jeg er vant til at arbejde på med gruppearbejde og endeløse diskussioner. I økonomifaget holdt jeg oplæg med en tysk fyr og vi læste de samme tekster, diskuterede dem og fordelte så derefter hvem der sagde hvad, men lavede PowerPoint, abstract osv. i samarbejde. Meget givende synes jeg, men sådan skulle det ikke være denne gang.
I sidste uge snakkede jeg med mine fire co-presentators kort efter undervisningen og vi blev enige om at lave et PowerPoint show. Jeg sagde, at jeg sagtens kunne sætte det sammen, hvis de bare sendte, hvad der skulle stå på deres slides til mig, men ak og ve, der lærte jeg igen en lektie om det tyske broderfolk...

Mandag aften kl. 19.02 - syv timer efter vi havde aftalt jeg skulle have deres PowerPoint oplæg fik jeg det sidste fra Benjamin som skulle snakke om Tyrkiet. Det viste sig at være 9 tætskrevne sider med alt hvad han havde tænkt sig at sige. Så sad jeg jo der og overvejede at sende resten af showet til ham, som jeg havde lavet færdigt om eftermiddagen og sige at han selv kunne lave sine slides, men endte med at vælge ud hvad jeg mente var relevant og strikke en okay præsentation sammen. Derefter sendte jeg det til ham og spurgte om det var ok og han synes det var 'Wunderbar gemacht' - tak for rosen dovenlas!

I dag skulle vi så præsentere vores tema og vores oplæg tog en time, hvilket er standard i det fag. Jeg synes det er alt for lang tid, men det er som om at tyskerne synes at indlæring foregår ved at man snakker i rigtig lang tid, helst om nogle komplicerede emner med en masse fremmedord og svære begreber. Øjensynligt fungerer det ikke særlig godt, for der var måske fem der hørte efter. Resten læste avis, hviskede med hianden, skrev sms'er eller stenede. Da der til sidst var diskussion var det os og de fem som sagde noget. Problemet er at der er mødepligt hernede. Man må kun være væk to gange, så de fleste kommer bare for at skrive sig på en liste og så er de ellers rimelig ligeglade med hvad der foregår. Når man består et fag bare ved at være der er det egentlig forståeligt nok, men jeg synes det er en dybt underlig måde at strukturere universitetsundervisning. Forudsætningen for at komme burde jo være at man synes emnet er spændende og har lyst til at lære noget. Men ligeså snart man er tvunget til at være der, ryger den motivation jo. Problemet er også at det nogengange er så dræbende kedeligt at man får meget mere ud af at læse selv og måske finde noget supplerende litteratur, hvis man er nysgerrig efter mere, men nu skal man slæbe sig gennem to timer, men en diskussion som kun bliver holdt i live af underviseren.
Det hele er dog ikke kedelige fag og dårlige referater. Jeg synes faktisk jeg har lært meget - måske af at læse;-) Men det har været ret givende for mig at prøve at studere på en anden måde end på RUC og jeg synes faktisk det er lidt ærgerligt at der kun er to uger tilbage med undervisning.

Jeg har under semestret haft et sprogkursus som har været rigtig godt. Det skulle munde ud i at vi skrev en avis om livet i Berlin, byens finurligheder osv. og den er blevet færdig i dag. Den er blevet meget flot og det har været rigtig sjovt at lave den. Det var bl.a. til den jeg interviewede billetsælgeren og så har jeg skrevet en artikel om en club som hedder Berghain.
Hele herligheden kan findes som pdf her: Ich bin eine berliner Zeitung