Haben Sie vielleicht einen Fahrschein?

Så er juleferien slut, men åh hvor har det været skønt! Jeg glæder mig allerede til næste jul:-)

Vi havde en rigtig hyggelig tur til London med Mads' forældre. Den første dag derovre fik vi rundsvisning i 'The Globe Theatre' som var en rekonstruktion af Shakespeares teater. Det var meget spændende og underholdende med en god guide.Derefter var vi på Tate Modern, som kan ses i baggrunden på billdet. Kan meget anbefales! Vi så kun deres faste samling da det var kæmpe stort, men det var virkelig godt og meget børnevenligt. Der var fyldt med unger over det hele.
Vi var også inde og se musicalen 'The Producers'. Jeg er arbejdsskaderamt fra Folketeatret og har en aversion mod musicals, men englænderne kan fandme finde ud af at lave det ordentligt. Det var super godt og en herlig historie, hvor der blev gjort tykt grin med Hitler og nazismen. Det kunne tyskerne godt lære noget af! Derudover stod den på god mad, shopping og hygge. Det var nogle rigtig gode, sjove og hyggelige dage.

Tilbage i Berlin skulle der holdes nytår. Signe, Rikke og Line kom herned og vi fejrede nytåret med en blanding af diverse skandinavere, tyskere og to australiere. Tyskerne er sindssyge med fyrværkeri og har meget lidt respekt for det. De synes f.eks. det er skide sjovt at kaste det efter sagesløse folk der går på gaden. I Australien kan man åbenbart slet ikke købe fyrværkeri og det eneste der er, er offiecielt og meget kontrolleret, så australierne fik et kampchok og troede nærmest at der var udbrudt krig. Festen var super sjov og vi dansede hele natten mens Mads underholdte på allerbedste fuldemanér. Det var en herlig aften.

Tilbage til hverdagen har jeg på mit sprogkursus fået til opgave at lave et interview og måtte selv bestemme med hvem. På vores U-Bahn station står altid en fyr og spørger folk om de har gamle billetter han må få og så sælger han dem billigt videre. Jeg har tit tænkt på hvem han er og hvorfor han står der, så han blev mit interviewoffer.
I starten var han meget afvisende og synes jeg var rigtig mærkelig at jeg ville vide alle mulige ting om han og hans billetsalg, men efterhånden tøede han op og vi endte med at blive bedste venner.
Han kommer fra Libanon og har boet i Tyskland i fire år, men fordi det er så svært at finde et job - specielt når man ikke snakker perfekt tysk - begyndte han for to år siden at sælge billetter efter en af hans venner havde lært ham lidt tricks om hvor og hvornår det er bedst at gøre det og hvordan man undgår at blive snuppet af politiet. Ved siden af arbejder han sort for at få det til at løbe rundt. På spørgsmålet om havd den bedste billet han nogensinde havde fået var, svarede han stolt 'et månedskort' for det havde han fået en god pris for. Hans fremtidsdrøm var at få et rigtigt arbejde og blive i Tyskland, men have mulighed for at kunne tage til Libanon i ferierne og besøge sin familie og sine venner. Og så ville han gerne have børn en dag, men som han sagde, så synes kvinderne ikke han er specielt attraktiv når han lever af at sælge brugte billetter og arbejde sort.
Han var rigtig sød at snakke med, men det er sørgeligt at sådan en fyr står der og sælger gamle billetter for at overleve. Det siger lidt om hvordan vi har indrettet vores samfund.

På onsdag skal vi til koncert med Peter, Bjørn og John (det har taget mig meget lang tid at lære det navn, har hele tiden blandet rundt i dem). De er (selvfølgelig) svenskere og det er dem som har lavet fløjtesangen Young Folks som alle helt sikker kender. Jeg synes dog nogle af deres andre sange er bedre. Her er en rigtig hyggelig søndagssang:

Peter, Bjorn and John: Paris 2004

Dejlig søndag til alle!