Clash of cultures!

Der har været gang i den i det tyske denne uge, hvor jeg kom i nærkontakt med det tyske hierarki og lærte en lektie om hvordan omgangstonen hernede er helt anderledes end derhjemme.

Det er en lang og kompliceret historie, men jeg skal prøve at gøre den så kort og overskuelig som overhovedet mulig.

Historien tager sin begyndelse da jeg i mit fag 'Valg og valgkampagner i USA', melder mig på at holde oplæg d. 11. januar, fordi jeg på det tidspunkt regner med at skulle skrive 'Hausarbeit' i faget og det derfor er obligatorisk for mig at holde et oplæg. D. 7. december siger vores underviser at han ikke kan komme en af gangene, så vores oplæg nu ligger d. 18. januar - fint med os.
Anne, som jeg skal holde oplæg med, og jeg er ikke til den sidste undervisningsgang før jul fordi vi er taget hjem på juleferie. Vores med-oplægsholder Umur skriver d. 22. december en mail til mig, hvor der står at underviseren har sagt at vi skal snakke sammen i løbet af ferien, så det ikke bliver noget stress med at forberede oplægget. Jeg svarer tilbage hvornår jeg er i Berlin og at vi kan mødes der.
I mellemtiden har både Anne og jeg besluttet os for at skrive Hausarbeit i andre fag, som virker mere relevante for os og er derfor ikke nødt til at holde oplægget og da det jo tager rimelig lang tid at forberede et ordentlig oplæg, skriver jeg til underviseren og spørger om der er mulighed for ikke at lave det. Det svarer han ikke på.
Da jeg kommer tilbage til Berlin og efter nytår og begynder at kommunikere med Umur går det op for mig at han ikke har haft kontakt til Anne, som også skal være med til at holde oplægget og fredag. d. 5. januar (for en uge siden) siger han pludselig at vores oplæg er blevet rykket tilbage til d. 11. januar, hvilket betød under en uge til at forberede det. Det var jo rimelig irriterende eftersom vi også har en masse andre ting der skal forberedes og det derfor ville blive noget værre stress at nå at lave et ordentligt oplæg. Vi snakker derfor med Umur og han har ikke noget imod at lave et andet oplæg med en anden gruppe. Derfor skriver jeg frisk en mail til underviseren, hvor jeg forklarer situationen og spørger om det er muligt ikke at lave oplægget og at han holder en forelæsning i stedet for at vi holder et dårligt forberedt oplæg.
Det er Hr. Dr. Greven så ikke helt enig i. Han skriver en meget vred mail tilbage, hvor der står at det er uacceptabelt og at vi er ekskluderet fra kurset. Rimelig problematisk, da vi skal bruge pointene for at få godkendt opholdet hernede og også en rimelig mærkelig reaktion, som ingen af os helt forstår.
Det var virkelig den anti-autoritære dialog dansker, som er vant til at man på RUC sagtens kan snakke med sine undervisere og at de er lydhøre overfor gode forslag og i det mindste svarer en på en konstruktiv måde, som mødte den tyske hierarkiske formelle mur, hvor man altså ikke kommer med forslag til hvordan undervisningen kan struktureres mere hensigtsmæssigt.
Jeg prøvede at ringe til ham uden held og skrev derfor bare en mail tilbage at vi selvfølgelig lavede, når det var et problem at vi ikke gjorde det.

Pga. af eksklusionskortet, som nu var blevet smidt på bordet, snakkede vi med vores Erasmus koordinator, som er en slags studievejleder. Han sagde at Hr. Dr. Greven overhovedet ikke har ret til at ekskludere os og at det var en total overreaktion fra hans side. Det var rart, at han var på vores side, men også frustrerende, at vi var blevet svinet sådan til af en latterlig kolerisk underviser.

I mandags gik vi huhej igang med at forberede et oplæg og fik på tre dage banket noget nogenlunde sammen, men stadig meget skrabet, fordi vi jo slet ikke har haft tid til at diskutere det ordentligt igennem. Den kære Umur viser sig at være rimelig ustruktureret og det endte med at det var Anne og jeg som stort set kørte showet.
I går skulle vi så holde det fordømte oplæg og gik i underviserens 'Sprechstunde', som var en time før vi skulle holde det op og snakkede med ham. Jeg vidste slet ikke om vi kom ind til en skideballe eller en undskylding. Det viste sig næsten at blive det sidste. Han var helt overvenlig og vidste helt tydeligt godt at han ikke havde reageret specielt smart. Anne var rigtig god til at sige til ham at det altså ikke var ok at snakke sådan til os og han endte med at give os en halv undskyldning, men jeg tror at hans tyske Dr. identet blokerede for helt at sige undskyld. Imens vi snakker med ham, viser det sig så, at vores oplæg slet ikke var blevet rykket tilbage og at vi først skulle have holdt det d. 18., men at Umur havde misforstået Hr. underviser og at der derfor var to grupper til at holde oplæg i går. Det er den største farce jeg nogensinde har været involveret i!
Selve oplægget gik fint, men irriterede min faglige stolthed grænseløst, fordi vi ikke var særlig meget inde i stoffet, og derfor ikke kunne svare særligt fyldestgørende på efterfølgende spørgsmål. Men på det tidspunkt havde jeg også bare lyst til at få det overstået og give Hr. Dr. Greven verdens største fuckfinger. Det blokerede lidt for konstruktive perspektiver på sagen.

Nu sidder jeg så her tilbage med en følelse af at være blevet rigtig dårligt behandlet af en latterlig arrogant underviser, som ikke har en skid styr på sine ting og derfor vælger at overfuse os i stedet for at tænke i 2 minutter over tingene og måske fange eventuelle misforståelser. Vi nåede ikke at få respons på oplægget af ham i går, og skal derfor have det næste torsdag, men jeg ville også gerne give ham noget respons og har derfor brugt noget af dagen i dag på at formulere en konstruktiv, men meget ærlig tale til ham, hvor han får klar besked. Jeg er jo som skrevet tidligere i gang med at frigøre mig fra flinkeskolen og det her har været en rigtig god prøve for mig. Det kan godt være at han er Dr. alt mulig bla. bla. og at det var lige lovlig kækt at foreslå om han ikke lige kunne holde en forelæsning fordi vi ikke gad at holde oplæg, men derfor behøver han jo ikke at reagere som en femårig. Man kan altid være klog bagefter, og når man stikker snuden for langt frem får man nogle gange nogle huk over den. Om ikke andet er det efterhånden en sjov langt ude historie og et ret godt billede på hvor stift det tyske system nogen gange kan være.

Ugens super gode nyhed
Det hele har dog ikke været lort og åndssvage undervisere denne uge. Mads har nemlig fået at vide at der er job til ham på ambassaden fra 1. februar til 1. juli. 18 timer om ugen - med løn!!! Han skal analysere det tyske elmarked for DONG, som gerne vil ind på det. Det er super mega fedt, for så kan vi blive hernede sammen og forhåbentligt få et forår uden alt for meget arbejde og uden at nogen af os skal læse.
Jeg har i weekenden sendt en kort forespørgsel på email ud til en masse politikere fra Bundestag og spurgt om de mangler en praktikant til foråret og har indtil videre fået positivt svar fra fire, som jeg så har sendt en rigtig ansøgning og mit cv til. De kører hernede med sådan nogle korte 1-2 måneders praktikker, så det er bare i april og maj. Det kunne være super fedt at lære Bundestagsarbejdet at kende indefra og jeg tror også det er nogle ret sjove og spændende erfaringer man kan få derinde.

Det var en lang beretning fra en begivenhedsrig uge i det tyske. Nu glæder jeg mig bare til weekend og min fødselsdag imorgen. Det er sgu godt timet. Jeg har virkelig brug for en fødselsdag ovenpå det her, så det kunne ikke være mere perfekt.