President Obama!

Her kommer en dugfrisk beretning fra valgaftenen.
Så blev Obama USAs næste præsident. Det har været ret vildt at opleve herovre. Vi startede til valgfest med exit polls, analyser, billige øl og gratis cookies. Derefter fortsatte vi til en bar lige bag kongressen. Da vi ankom, var det lige blevet offentliggjort, at Obama havde vundet Virginia og der sad en afro-amerikansk pige ude foran og fortalte det til en i telefonen imens hun græd, fordi det var så stort for hende. På baren så vi først McCains jeg-har-tabt tale og ca. 45 minutter senere Obamas sejrstale. Jeg var imponeret af begge taler, men mest af McCains. Det må være en meget svær tale at holde. Han har brugt 21 måneder af sit liv på denne her kampagne. Det er den længste præsidentvalgskampagne nogensinde. Hans tale var fuld af respekt og opbakning til Obama og budskabet om, at alle nu skal støtte op om Obama gik klart igennem. Da Obama, ved 24 tiden, havde holdt sin tale gik alle amok i glædesrus. Vi fulgte med en flok, som spontant gik til Kongressen og derefter til det Hvide Hus. Bilerne dyttede. Folk råbte glædesråb og gav hinanden high fives. Da vi kom til det Hvide Hus havde menneskemylderet på gaden udviklet sig til regulær gadefest. Politiet gav op at holde trafikken glidende og alle biler holdt stille og dyttede med glade folk hængende ud af vinduerne. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var virkelig sejt og meget rørende.



Mads og jeg endte med at gå hele vejen hjem, fordi det var umuligt at få en taxa. Det var sjovt at gå gennem byen. I hver bydel var der spontane gadefester og over det hele var der glade folk som hilste, dyttede og råbte.

Grunden til den spontane glæde er helt sikkert flere ting. For det første har de otte med Bush været fuldstændig katastrofale. USAs image har aldrig været dårligere og landet er kørt helt i sænk. For det andet har de sidste to valg været så tætte, at der gik noget tid før der var et reelt resultat. Det var derfor meget forløsende, at Obama så tidligt kunne erklæres vinder. For det tredje betyder det en hel del at USA har valgt en afro-amerikaner til præsident. Et har Bush været godt for; han har banet vejen for Obama, fordi folk har været så helt igennem klar til noget nyt. For bare fire år siden ville det have været utænkeligt at USA skulle vælge en afro-amerikansk mand, som oven i købet hedder Hussein til mellemnavn som præsident. Det er revolutionerende. Det er fantastisk!

Det store spørgsmål: Er Obama Muslim?
I praktikken har jeg lavet en undersøgelse af, hvordan Muslimer er blevet fremstillet i medierne under den sidste måned af præsidentvalgkampagnen. Ud af 90 artikler, som handler om præsidentvalget og indeholder ordet Muslim handler 60 om spørgsmålet om, hvorvidt Obama er Muslim. De fleste af artikler dementerer det, og refererer bare til spørgsmålet. Det interessante er, at det har fyldt så meget. USA er nået så langt, at det ikke er acceptabelt at sige, at man ikke vil stemme på Obama, fordi han er afro-amerikaner, men det er acceptabelt at bruge som begrundelse, at man ikke vil stemme på ham, fordi han er Muslim. Til et af valgmøde, sagde en kvinde, at Obama er araber. McCain afbrød hende og sagde: "No, he is not Arab. He's a decent family man" - underforstået at arabere ikke er anstændige familiefædre... olin Powell var den første som behandlede spørgsmålet fra en anden vinkel og sagde: "Hvad hvis han var Muslim? Ville det være et problem?" Tilsyneladende ville det være et ret stor problem for mange. Der er stadig lang vej for USA når det gælder racisme osv., men at amerikanerne i dag har valgt en afro-amerikaner som præsident, er helt sikkert et stort skridt i den rigtige retning.