Monday, May 21, 2007

Sanssouci og Strandbad Wannsee

Så er det blevet sommer i Berlin! Over 30 grader i dag. I går lavede vi derfor søndagsudflugt til Sanssouci og Wannsee.

Sanssouci
Sanssouci betyder 'uden bekymringer' og var Frederik den stores (1712-1786) lystslot. Det ligger i Potsdam og til slottet hører en kæmpemæssig park, med kinesisk hus (på billedet), kanaler,
springvand, statuer osv. Det stod færdigt i 1747 og dets funktion var, som navnet antyder, at den intellektuelle og kunstinteresserede Frederik, kunne trække sig tilbage hertil og glemme sit hverv som regent. Frederik den stores far, var kendt som 'Soldater-kongen', men den unge Frederik havde ikke meget interesse i krig og prøvede som ung sammen med en betroet barndomsven at flygte til England, for at slippe for at blive konge. Han blev dog fanget og faren tvang ham derefter til at overvære vennens henrettelse for at hærde ham og statuere et eksempel...
Fredrik den store, eller Alter Fritz, som han også kaldes, blev gift med Elisabeth Christine af Brunswick-Bevern i 1733, men var ikke meget for ægteskabet, som var hans fars i
de, og da faderen døde, blev hun placeret på et slot i Berlin og de havde derefter ikke meget med hinanden at gøre. En af Frederik den stores gode venner var Voltaire og der går rygter om at de havde et seksuelt forhold til hinanden, men rygterne siger også, at Fredrik var aseksuel og hverken interesseret i kvinder eller mænd. Der går da heller ingen historier om elskerinder. I hvert fald fik han ingen børn og hans nevø efterfulgte ham på tronen.
Slottet er egentlig ret lille og ikke særlig prangende. Det ligger som her ses på toppen af en høj og nedenfor er der terasser med vin- og figentræer. Det er mere parken, som er prangende og overdrevet.
Vi ville egentlig gerne have set slottet indefra, men det kostede 8 euro (og det var endda med studenterrabat). I stedet så vi 'Damefløjen', som var ok, men det virkede mest som om de havde sat de møbler de ellers ikke kunne finde plads til eller ikke var fine nok til at være andre steder derind og det var i det hele taget lidt underligt, men sjovt nok at se.

Selve Potsdam er en ret lille idyllisk by, omgivet af søer og kanaler. Dog har Potsdam, som alle andre steder i Tyskland, også lidt med 2. verdenskrig at gøre. I 1945 blev fra 17. juli til 2. august afholdt 'Potsdam Konference', hvor Stalin, Truman og Churchill mødtes som sejrherrer af 2. verdenskrig og aftalte hvilken politik der skulle føres under besættelsen og genopbygningen af Tyskland.

Strandbad Wannsee

Efter spadsergangen i slotsparken gik turen til Wannsee, som er en sø i nærheden, hvor man kan bade. Strandbad Wannsee er en vaskeægte badeanstalt, som lige har haft 100 års jubilæum. Ingen af os havde været der før og det var overraskende lækkert - og meget tysk. F.eks. havde de et højtaleranlæg, hvorfra der blev råbt advarsler til folk, der ikke opførte sig ordentligt. F.eks. blev der på et tidspunkt råbt til en som åbenbart gjorde noget der ikke var tilladt: "Es ist nicht erstattet, das heißt: Es ist verboten!" Ellers var det skønt og FKK (Freie KörperKultur) folkene havde også deres egen del af stranden, hvor de rendte rundt i bar røv. I det hele taget perfekt søndag med masser af hygge, sjov, mad og is:-)
Også Wannsee var en brik i 2. verdenskrig. I en villa som ligger ved søen mødtes Nazispidserne i 1942 og forsøgte at planlægge, hvordan de definitivt kunne udrydde jøderne. Det er skræmmende at tænke på, hvor gennemsyret alt i Tyskland er af den krig. Den er allestedsnærværende og jeg begynder at forstå, hvorfor tyskerne stadig slæber rundt på deres kollektive dårlige samvittighed.

Livet i Bundestag
Det går stadig godt i Bundestag, selvom jeg er ved at være lidt træt af at prostituere mig selv til konservative politikere.
Mathias skal giftes om to uger. Vi snakkede om det og jeg sagde, at jeg ikke var meget for det der kirkeshow og i hvert fald ikke selv skal giftes i en kirke. Det er jo ikke så taktisk smart, når man er i praktik hos et parti som hedder "Christlich Demokratische Union Deutschlands", men de har for længst luret at jeg ikke er på samme hold som Schröder og jeg tror faktisk heller ikke at Heike, Christian og Mathias er så forfærdelig konservative.