At møde den jordanske konge

Jeg har fået lov at nasse internet af class mate Rory, som har købt 24 timers adgang. Derfor får I lige et indlæg om de sidste dages oplevelser.
De første dage på studieturen har været lidt kaotiske pga. manglende bagage, og en guide som ikke helt fatter, at vi ikke er almindelige turister, men er på studietur, og har et program vi gerne vil følge. Lynn kæmper en brav kamp med ham, og hver gang de har aftalt et gør han noget andet. Vi har dog fulgt vores program nogenlunde.

I går stod den på møde med den jordanske kong Abdullah II. Vi havde ikke fået noget at vide om det hjemmefra, så det kom som lidt af en overraskelse, at vi skulle møde ham personligt. Da halvdelen af os jo ikke havde vores bagage, blev vi sendt i Mecca Mall for at købe nyt tøj. Vi købte alle sammen traditionelle jordanske sæt og troede, at vi var klar til kongemødet, men da vi søndag morgen stod klar til afgang sagde Lynn, at det var helt forkert, og at vi skulle have vestlige suits på, selvom vi hele tiden har fået at vide, at vi skulle gå i løst tøj osv. Vi strøg allesammen op på værelserne igen. Jeg lånte tøj af min roommate Maria, som er nogle numre større end mig, men med et bælte og min egen cardigan ud over gik det. Jeg var skide sur over, at de ikke havde sagt specifikt til os, hvad vi skulle have på. Jeg følte mig komplet latterlig i for store bukser, men afsted til kongen gik det i ekskorte og bus med soldater. Det hele var meget formelt og vi ventede i et separat rum på at han var klar. Imens fik vi forklaret hvad vi skulle gøre, hvordan vi skulle sidde osv. Derefter marcherede vi ind på række, gav ham hånden og blev bænket ved fint opdækket bord med navneskilte. (Jeg var som sædvanlig Mr. Iben Helqvist). Vi havde ca. 20 minutter med ham, hvor han indledte med at fortælle om deres arbejde med interfaith dialogue osv. og bagefter stillede vi spørgsmål. Det var virkelig spændende og meget priviligeret. Bagefter var der fotosession, og i dag har det vist sig, at vi var i avisen - Jordan Times. Jeg har kopieret det ind herunder.
I betragtning af, at halvdelen af os har lånt tøj på synes jeg, at vi ser ganske anstændige ud.


Billedtekst: His Majesty King Abdullah with a delegation of students from the American University in Washington who are enrolled in a programme on contemporary Islam. During a meeting with the delegates on Sunday, the King highlighted Jordan’s continued efforts to boost dialogue, build bridges of understanding and enhance tolerance among the followers of different religions and the people of various cultures. He briefed the students on initiatives Jordan launched in this field, including the Amman Message, which presents to the world the true image of Islam which is based on moderation, and its relationship with other cultures. The American University programme on contemporary Islam seeks to educate students on the mutual values shared by Islam and the West, as well as the contributions of Islamic culture in enriching world cultures. HRH Prince Ghazi Ben Mohammad, the King's special adviser and personal envoy, and Royal Court Chief Nasser Lozi attended the meeting.

Ellers har den i går stået på fantastisk solnedgang set fra Mount Nebo, ørkenslotte, udforskning af Amman, beduindans og en masse dejlig mad. I dag skulle vi have besøgt stormuftien af Jordan, men han er 80 år og syg, så det blev aflyst og vi har i stedet været i Jerash i det nordlige Jordan, hvor der er meget velholdte ruiner fra en 2000 år gammel by. Det mindede meget om det man også ser i Grækenland og Italien, men alligevel meget imponerende. Til ære for turisterne var der legionær show, hvor vi fik demonstreret de romerske legionærers kampteknikker osv. Det var overraskende informativt. Amy og jeg skulle selvfølgelig have et billede med en af legionærerne...







Det er virkelig en spændende tur Lynn har fået stablet på benene. Nogle gange bliver jeg lidt træt af the American Style og overbeskyttelsen, som kan være lidt overvældende, men vi oplever virkelig meget, og det er herligt at være afsted.

Obamania, Arlington Cemetery og studietur

Obamania
Det har været ret fantastisk at opleve, hvordan amerikanerne har reageret på valget af Obama. De fleste siger, at de nu er stolte af deres land igen og stolte af, at USA rent faktisk endte med at vælge Obama. På valgnatten cirkulerede der en ret sød sms med teksten: Rosa sat, so King could walk, so Obama could run so our children can fly. Det er Rosa Parks og Martin Luther King der henvises til. Det betyder virkelig meget i USA, at Obama er blevet valgt - ikke kun fordi han er afro-amerikaner, men fordi han repræsenterer noget helt nyt i forhold til Bush. De fleste ser ham som en helt der skal redde USA og resten af verden. Obama har karisma og kan virkelig bevæge folk. Der er ekstremt store forvenintninger til ham. Lad os håbe at han kan indfri bare nogle af dem.

Arlington Cemetery
Det var rigtig rart, at have besøg af Mads. Søndag var vi på Arlington Cemetery. Det er der alle dem som har været i det amerikanske militær og gjort tjeneste for landet på anden måde ligger. John F. Kennedy og hans familie ligger der f.eks. også. Det var rørende at se Kennedys gravsted. Han minder jo på mange måder om Obama. Han og Jackie havde åbenbart fået en søn i sommeren 1963, som kun levede nogle dage. Det har sgu været et ret hårdt år for hende! Kennedys grav lå et stykke oppe på bakken, og havde udsigt ud over hele Washington. Meget symbolsk.

Alle gravstenene som står på snorlige rækker, så langt man kan se, giver en ret makaber stemning. Vi tog en audioguide tur og brugte nogle timer derude. Det var meget spændende, men jeg kunne ikke holde til al patriotismen til sidst. Jeg er både imponeret og skræmt over den måde de formår, at skabe en stemning omkring det at være amerikaner.

Studietur
Jeg er i dag ankommet til Jordan med min klasse. Det var en næsten 24 timers lang rejse, fordi vi skulle mellemlande i JFK i New York og vente der fire timer. Flyet fra DC til New York havde overvægt og på trods af den lange ventetid i JFK, lykkedes det ikke at få vors tasker med over, så ca. halvdelen af os har ikke fået vores kufferter. Det er rimelig irriterende fordi, at vi skal mødes med den jordanske konge på søndag, og jo ikke kan komme rendende i det vi står og går i nu. Lynn er i gang med at forhandle med Delta Airlines om at få betalt nyt tøj - jeg håber jeg får et suit Jordanian style. I morgen skal vi ud og se på gamle slotte fra tempelriddernes tid, søndag eftermiddag går turen til Petra, det døde hav, bedouin lejr osv. og derefter tilbage til Amman. D. 15. skal vi til Cairo, hvor vi også har lidt over en uge. Jeg ved ikke hvor meget jeg får blogget, for internet er ret dyrt. Lige nu har jeg købt lidt internettid på hotellet. Hotellet er i øvrigt mega luksus med pool, kæmpe værelser osv. Der er ikke meget rygsæktur over det her. Jeg og min room mate Maria var de eneste af pigerne, som kun havde en kuffert med. Der er ikke noget at sige til, at der var overvægt på det fly...

Også her i Jordan er der allerede en del, som har kommenteret valget af Obama og sagt tillykke. Jeg lader bare som om, at jeg også er amerikaner. Lige nu tror jeg faktisk, at det er bedre end at afsløre at jeg er fra Danmark - så tænker alle straks på Muhammad tegninger.

President Obama!

Her kommer en dugfrisk beretning fra valgaftenen.
Så blev Obama USAs næste præsident. Det har været ret vildt at opleve herovre. Vi startede til valgfest med exit polls, analyser, billige øl og gratis cookies. Derefter fortsatte vi til en bar lige bag kongressen. Da vi ankom, var det lige blevet offentliggjort, at Obama havde vundet Virginia og der sad en afro-amerikansk pige ude foran og fortalte det til en i telefonen imens hun græd, fordi det var så stort for hende. På baren så vi først McCains jeg-har-tabt tale og ca. 45 minutter senere Obamas sejrstale. Jeg var imponeret af begge taler, men mest af McCains. Det må være en meget svær tale at holde. Han har brugt 21 måneder af sit liv på denne her kampagne. Det er den længste præsidentvalgskampagne nogensinde. Hans tale var fuld af respekt og opbakning til Obama og budskabet om, at alle nu skal støtte op om Obama gik klart igennem. Da Obama, ved 24 tiden, havde holdt sin tale gik alle amok i glædesrus. Vi fulgte med en flok, som spontant gik til Kongressen og derefter til det Hvide Hus. Bilerne dyttede. Folk råbte glædesråb og gav hinanden high fives. Da vi kom til det Hvide Hus havde menneskemylderet på gaden udviklet sig til regulær gadefest. Politiet gav op at holde trafikken glidende og alle biler holdt stille og dyttede med glade folk hængende ud af vinduerne. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var virkelig sejt og meget rørende.



Mads og jeg endte med at gå hele vejen hjem, fordi det var umuligt at få en taxa. Det var sjovt at gå gennem byen. I hver bydel var der spontane gadefester og over det hele var der glade folk som hilste, dyttede og råbte.

Grunden til den spontane glæde er helt sikkert flere ting. For det første har de otte med Bush været fuldstændig katastrofale. USAs image har aldrig været dårligere og landet er kørt helt i sænk. For det andet har de sidste to valg været så tætte, at der gik noget tid før der var et reelt resultat. Det var derfor meget forløsende, at Obama så tidligt kunne erklæres vinder. For det tredje betyder det en hel del at USA har valgt en afro-amerikaner til præsident. Et har Bush været godt for; han har banet vejen for Obama, fordi folk har været så helt igennem klar til noget nyt. For bare fire år siden ville det have været utænkeligt at USA skulle vælge en afro-amerikansk mand, som oven i købet hedder Hussein til mellemnavn som præsident. Det er revolutionerende. Det er fantastisk!

Det store spørgsmål: Er Obama Muslim?
I praktikken har jeg lavet en undersøgelse af, hvordan Muslimer er blevet fremstillet i medierne under den sidste måned af præsidentvalgkampagnen. Ud af 90 artikler, som handler om præsidentvalget og indeholder ordet Muslim handler 60 om spørgsmålet om, hvorvidt Obama er Muslim. De fleste af artikler dementerer det, og refererer bare til spørgsmålet. Det interessante er, at det har fyldt så meget. USA er nået så langt, at det ikke er acceptabelt at sige, at man ikke vil stemme på Obama, fordi han er afro-amerikaner, men det er acceptabelt at bruge som begrundelse, at man ikke vil stemme på ham, fordi han er Muslim. Til et af valgmøde, sagde en kvinde, at Obama er araber. McCain afbrød hende og sagde: "No, he is not Arab. He's a decent family man" - underforstået at arabere ikke er anstændige familiefædre... olin Powell var den første som behandlede spørgsmålet fra en anden vinkel og sagde: "Hvad hvis han var Muslim? Ville det være et problem?" Tilsyneladende ville det være et ret stor problem for mange. Der er stadig lang vej for USA når det gælder racisme osv., men at amerikanerne i dag har valgt en afro-amerikaner som præsident, er helt sikkert et stort skridt i den rigtige retning.

Valglir

Dette indlæg er dedikeret helt og aldeles til lir om Obama, McCain, Biden og Palin. Det er ved at være slut med præsidentvalgkampen. McCain har ikke ført i nogen meningsmålinger i flere uger. Det bliver godt at få det hele overstået på tirsdag. Vi skal til stor valgfest med konkurrencer, kommentatorer osv. Det bliver sjovt at opleve. Inden vi når så langt skal I lige have en omgang valglir. Nettet er overstrømmet med mere eller mindre sjove ting og sager om kandidaterne. Her bringer Mads og jeg i samarbejde de sjoveste, sødeste og mest overraskende til jer.

Fake telefonsamtale
Lørdag blev Palin godt og grundigt snydt, da en fra et canadisk radioshow ringede og udgav sig for at præsident Sarkozy. Utroligt nok virker det som om, at hun hopper på den og det bliver ved i næsten seks minutter.
Hør det her: Palin i fake telefonsamtale med Sarkozy

Senere i går blev dette statement udgivet af en Palin talskvinde: "Gov. Palin received a phone call on Saturday from a French Canadian talk show host claiming to be French President Nicholas Sarkozy. Gov. Palin was mildly amused to learn that she had joined the ranks of heads of state, including President Sarkozy, and other celebrities in being targeted by these pranksters. C'est la vie."

You can vote however you like
Mads har fundet denne eksremt søde video af sjette og syvende klasses elever fra en skole i Atlanta. De skulle lære om valget og lavede denne rap: You can vote however you like

Det er lidt svært at høre hvad de synger, men her er teksten:
Obama on the left
McCain on the right
We can talk politics all night
And you can vote however you like
You can vote however you like, yeah

Democratic left
Republican right
November 4th we decide
And you can vote however you like
You can vote however you like, yeah

(McCain supporters)
McCain's the best candidate
With Palin as his running mate
They'll fight for gun rights, pro life,
The conservative right
Our future is bright
Better economy in site
And all the world will feel our military might

(Obama supporters)
But McCain and Bush are real close right
They vote alike and keep it tight
Obama's new, he's younger too
The Middle Class he will help you
He'll bring a change, he's got the brains
McCain and Bush are just the same
You are to blame, Iraq's a shame
Four more years would be insane

Lower your Taxes - you know Obama Won't
PROTECT THE LOWER CLASS - You know McCain won't!
Have enough experience - you know that they don't
STOP GLOBAL WARMING - you know that you won't

I want Obama
FORGET OBAMA
Stick with McCain and you're going to have some drama
We need it
HE'LL BRING IT
He'll be it
YOU'LL SEE IT
We'll do it
GET TO IT
Let's move it
DO IT!

Obama on the left
McCain on the right
We can talk politics all night
And you can vote however you like
You can vote however you like, yeah

Democratic left
Republican right
November 4th we decide
And you can vote however you like, I said
You can vote however you like, yeah

I'm talking big pipe lines, and low gas prices
Below $2.00 that would be nice

But to do it right we gotta start today
Finding renewable ways that are here to stay

I want Obama
FORGET OBAMA,
Stick wit McCain you gone have some drama
MORE WAR IN IRAQ
Iran he will attack
CAN'T BRING OUR TROOPS BACK
We gotta vote Barack!

Obama on the left
McCain on the right
We can talk politics all night
And you can vote however you like, I said
You can vote however you like, yeah

Democratic left
Republican right
November 4th we decide
And you can vote however you like, I said
You can vote however you like, yeah

Saturday Night Live - Nu med McCain


The real America
Den måde han bliver ved med at kunne lave referencer til diverse stoffer er ret sjov.


En lille afstikker: Danmark har også været under kærlig behandling af The Daily Show:




Der er også en del ret sjove billeder osv.

Sufi Dans og Drag Queen Race

Denne post handler om to så forskellige ting som Sufis og Drag Queens.

Sufi dans
Sufisme er den mystiske, sprituelle del af Islam. Det er uvist hvornår sufisme opstod, men den havde sin storhedstid, ligesom resten af Islam, under 'The Golden Era', fra ca. år 900-1400. Sufier hævder selv, at traditionen kan spores helt tilbage til profeten Muhammads tid (570-632).
Sufisme er en religiøs filosofi, som handler om den kærlighed, eller forbundethed, der er mellem mennesket og gud. Det handler om at frigøre sig fra sig selv og sit ego og blive et med gud - en slags muslimernes nirvana. Meditation spiler en stor rolle og denne er nogen gange ledsaget af dans.
Den mest kendte sufi er Jalal ad-Din Rumi. Rumi levede fra 1207 til 1273 i Konya i Tyrkiet. Han var digter og skrev over 25.000 digte, hvoraf mange er oversat. Han har været den bedst sælgende digter i USA i 10 år. Rumi var også mystiker og stiftede sufi-ordenen; Mevlevi-ordenen, som også kaldes 'de dansende dervisher' fordi de udfører en meget karakteristisk dans, hvor seks mænd med store hvide skørter danser i en rundkreds, imens de også danser rundt om sig selv. Det ledsages af meget karakteristisk musik, som I helt sikkert kan genkende, hvis I hører det.
I onsdags var der i 'The Naional Cathedral' her i DC et arrangement, hvor der blev læst digte af Rumi op, og bagefter dansede 'The Whirling Dervishes'. Det var meget flot og imponerende og også et ritual, som satte det moderne liv lidt i perspektiv. Det hele blev gentaget fem gange i meget roligt tempo.

Draq Queen Race
I tirsdags var jeg vidne til noget helt andet. En gammel DC tradition er, at der tirsdagen før Halloween er Draq Queen Race på 17. gade. 17. gade er bøssernes højborg, og traditionen startede med, at nogle drags på Halloween løb fra bar til bar i høje hæle og skulle drikke hvert sted. Det har udviklet sig til et regulært tilløbsstykke, med masser af tilskuere og en masse drags, som slår sig løs. For nogle år siden blev der af beboerne i området klaget over larmen, derfor blev det flyttet til om tirsdagen før Halloween. Jeg ved ikke, hvad det skulle hjælpe på larm og trængsel. Det er stadig meget festligt.
Der var en herlig stemning og proppet med mennesker, og jeg vil tro, at der var ca. 100 Draq Queens. Det var virkelig underholdende! Fra kl. 19-21 var der 'parade', hvilket betød at drags'ne promenerede op og ned ad gaden og viste deres outfits, nogle havde indøvet danse osv. og kl. 21 gik selve løbet så i gang. Eneste krav er, at man skal have høje hæle på. Selve løbet tog ca. 5 minutter, og jeg så bare vinderen stryge forbi i høj fart - ret imponerende i stilletter! Der var også en del, som ikke gik så meget op i konkurrencen og bare kom luntende efterhånden. Der var ret stor forskel på ydigheden af drags'ne...
I dag er Mads kommet. Det er så dejligt at se ham! Vi har ikke set hinanden i næsten tre måneder - siden 6. august. Han er lidt jetlagged, så han tager en lur nu. I dag er det jo Halloween, og vi skal til fest hos min house mate Josh's kæreste Vinney. Jeg er ret imponeret over, hvor meget de gør ud af det. Gaderne er fyldt med børn som voksne, som er klædt ud som alt fra batman, til vampyr, til samurai til Guantanamo fange. Jeg har fået Mads til at tage mit tigerkostume med hjemmefra. Han selv har et djævlekostume, som han skal have på. Happy Halloween!

American life
Livet i det amerikanske er nogle gange meget anderledes end det danske.

American exceptionalism
I forbindelse mine studier, specielt når det har drejet sig om international politik, er jeg flere gange stødt på begrebet om amerikansk exceptionalisme, men jeg har aldrig oplevet det i virkeligheden, før jeg kom herover. Konceptet er kort sagt, at amerikanerne mener, at de er bedre end alle andre. Hovedårsagen til denne exceptionalisme kan forklares ud fra, at USA, i modsætning til andre markedsdemokratiske samfund, er en grundlagt republik. Dermed har det amerikanske samfund ikke gennemgået en historisk løbende udvikling fra enevældigt styre til demokrati, men er derimod i dets grundlæggelse baseret på bestemte værdier, hvilket har afgørende indflydelse på udformningen af den amerikanske nationale identitet. Republikken USA blev oprettet for at føre bestemte politiske ideer ud i livet. USA's identitet er altså grundlagt på et politisk program, og har et bestemt formål - frihed. I international politik taler man om den "amerikanske mission", som går ud på at sprede amerikanske grundværdier til resten af verden. Disse værdier anses af amerikanerne for at være universelle. Denne idé var en af grundstenene i strategien for Irak krigen - så kan man jo tænke lidt over, hvor godt det er gået.

Lea tog med mig tilbage til DC efter, at vi havde været i New York, og i tirsdags var vi på rundvisning i kongressen. Det var rigtig spændende at se, men vores guide var virkelig irriterende og ville hellere fortælle jokes end historiske facts. Bagefter fik vi dog lov at gå rundt selv, hvilket var rigtig spændende. Besøget i kongressen bekræftede i den grad teorien om den amerikanske exceptionalisme. Guiden talte rigtig meget om det unikke ved USA, al deres frihed osv. Lea og jeg sendte hinanden mange blikke.

Kongressen var overraskende flot indvendig. Jeg havde troet, at den ville være meget mere mastodontisk, men den var faktisk ret flot og hyggelig. Der var malet citater med billeder over de fleste døre. Rigtig mange af dem hentydede til USA's overlegne situation når det gælder demokrati og frihed. Når man tager historien i betragtning er det overraskende, at de bliver ved med at holde fast i illusionen. På den anden side blev Israel i vicepræsidentdebatten fremhævet som "en peace loving nation". Nogle gange er det som om, at amerikanere lever i en anden verden.

Specielt paradoksalt bliver det også i forhold til de muslimske lande. Det er virkelig gået op for mig, hvor stor en rolle USA spiller i specielt de arabiske lande, hvor de har støttet det ene diktatur efter den andet, for at sikre deres egne interesser., hvilket har betydet, og stadig betyder, at mange af de arabiske lande ikke har mulighed for at udvikle deres eget demokrati. Det er der altså ikke meget "wherever a free man is in chains, we are threatened also" over.

The downside of American life

Mine sidste tre-fire timer har været meget sigende for det amerikanske samfund. Her til aften spillede et norsk band i DC ,og Therese havde lokket mig med. Vi skulle mødes hos norske Marte, hvor der var mad og førfest. Jeg får adressen 12 N street NW. Da jeg står af på den nærmeste metro fornemmer jeg, at det ikke er det bedste område i DC, men jeg tænker "ok, hvis Marte bor her, så er det nok ikke så slemt." Columbia Heights er jo heller ikke det mest hippe sted i byen. Området var dog væsentlig mere trashet end jeg har set herovre, og jeg følte mig virkelig på udebane. Tusind tanker for igennem hovedet på mig, og jeg puttede min spritnye iPod (som jeg har fået af den meget søde Mads, som synes jeg skulle have del i hans første løn) i lommen ud fra ræsonemmenet om, at hvis nogen stjal min taske, så ville jeg ikke miste den. Jeg nåede også at tænke på, at jeg en gang har læst, at voldtægtsforbrydere går efter kvinder som ser usikre ud, så jeg gik med faste skridt og gik for så vidt muligt på den mest oplyste side af gaden, som bofælle Adam har lært mig, og tænkte også over, hvad en anden dansk pige har sagt om, at hvis man bliver udsat for væbnet røveri, skal man lægge sin taske på jorden og sige "take the bag" og gå baglæns væk fra tasken for at undgå at blive skudt. Da jeg så kom hen til 12 N street gik det rimelig hurtigt op for mig, at det slet ikke var den rigtige adresse. Der var helt mørkt. Jeg spurgte en dame om det var NW, som siger ja. Som jeg har skrevet tidligere, kan det godt være lidt forvirrende med adresserne, fordi gaderne hedder det samme i NW, NE, SW og SE. Derefter ringede jeg til Therese, som bekræftede, at det var den rigtige adresse jeg var ved. Jeg fik hende til at komme ned, og da hun stod på gaden, er var åbenlyst et helt andet sted end det sted, jeg befandt mig, På den tidspunkt var jeg ikke skide glad ved situationen og spurgte hende hvilken metrostation der er den nærmeste på Marte, og det er slet ikke den jeg var ved, så jeg begyndte med raske skridt og bankende hjerte, at gå tilbage mod den metrostation jeg kom fra.

Jeg fandt efter ny beskrivelse det sted Marte bor, som viste sig at være 1200 N Street, der manglede lige to nuller i den adresse jeg havde fået... Men så fik jeg da set "The ghetto". Når nu vi taler om frihed, så synes jeg, at det er ret paradoksalt, at man ikke skal bevæge sig særlig langt uden for sine vante kredse, her i Washington for at ende i det helt forkerte kvarter. Jeg kunne se kongresbygningen fra det sted jeg befandt mig. Så man kan spørge sig selv, hvad man skal bruge al den frihed til. Til at være fattig?

Da vi kom hen på det sted det norske band skulle spille, kunne jeg ikke få en øl, fordi de ikke vil le godtage mit kopierede visa som ID, selvom jeg har andet ID med billede og mit navn, men dog uden fødselsdag. Jeg har fået min pung tilbage, men mit kørekort, mit sygesikringsbevis og mit amerikanske kontokort var der ikke. De er forhåbentlig bare faldet ud i den 1½ uge pungen har ligget i vandet. Det er lidt ubehageligt at tænke på, hvis nogen har taget dem.

Da vi så skulle ind i selve koncertrummet, ville de heller ikke lukke mig derind, fordi de ikke vill e godtage mit ID. Pigen, som sad som dørvogter, var ikke en dag over 23. Det var virkelig ydmygende, at stå der med sine 26 år og ikke kunne komme ind og høre koncert pga. utilstrækkelig ID. Normalt accepterer de kopien af mit visa. Der er både billede og fødselsdag på, men de var rigide.

Jeg synes det er fair nok, at de ikke vil sælge alkohol til folk under 21, selvom grænsen er lidt høj, men jeg fatter ikke, hvorfor man ikke må komme ind og høre en koncert. De kunne jo bare spørge om ID i baren, hvis jeg ville købe noget.

Præsidentvalgs gejl

Nu går vi ind i den sidste uge med præsidentvalg. Nettet flyder med sjove billeder og videoer om både McCain og Obama. Parodierne på Obama er dog meget mere saglige end dem om McCain og Palin. Dette skyldes nok at McCain og Palin i høj grad selv leverer underholdingen og er rige kilder til parodier. Se bare denne video:

Ha ha. Jeg elsker den måde han kapitulerer på til sidst og ender med at sige, at West Pennsylvania er de mest patriotiske og "God loving". Læg også lige mærke til McCains kones ansigtsudtryk under hans kludren i ordene.

Dette var også ugen, hvor Palin sagde at vicepræsidenten er "in charge os the US Senate". Det fik rimelig mange kommentatorer op af stolen. Hun ønsker sig nok, at det var tilfældet.

De af jer som er Bowie fans vil nok nyde denne her.
Ch-Ch-Ch-Changes:

Update på præsidentvalget og en masse parodi

Forleden offentliggjorde Colin Powell at han støtter Obama. Det er jo en rimelig overraskende udmelding eftersom Powell er republikaner, men på den anden side var han jo en "due" i Bush første regeringsperiode i modsætning til "høgene". Powell har fra dag et været imod irakkrigen og er på mange måder en rimelig kontroversiel republikaner. En af hans grunde til at støtte Obama er, at Powll ikke mener, at Palin er klar til at være præsident, som hun jo skal være i så fald hun bliver nødt til at overtage posten for McCain. Powell siger: "It raised some questions in my mind about the judgment that senator McCain made". Til gengæld bliver Obama rost til skyerne for at være kompetent og klar i mælet i modsætning til McCain, som han kritiserer for at snakke om irrelevante temaer. Powell's anbefaling af Obama kan ses her:



Apropos Powell bliver jeg også lige nødt til at poste dette klip. Det er komikeren David Chapelle, som lavede sketchen "The Racial Draft" for nogle år siden. Fordi han er sort, kan han lave grin med race spørgsmålet, og han gør det eminent. Læg mærke til hvad der sker, når de hvide vælger Powell:


Ha ha ha. Jeg elsker den sketch!
I dag har der været ca. 30 herhjemme til en diskussion om race og klasse, som Burke havde arrangeret. Der blev diskuteret en del om hvide folks privilegier i forhold til afro-amerikanere osv. hvilket jeg synes er en yderst relevant diskussion, men hold da op hvor glorien blev pudset af de politisk korrekte tilstedeværende.

Tilbage til præsidentkampagnen: Også de fleste aviser har efterhånden sagt hvem de støtter Den største overraskelse er nok, at Chicago Tribune støtter Obama. De har ikke støttet en demokratisk præsidentkandidat i de 161 år avisen har eksisteret. Også Los Angeles Times, som ikke har anbefalet en kandidat siden Nixon's genvalg i 1972 peger på Obama. Det er uvist, hvor meget anbefalingerne fra aviserne betyder, men et er sikkert. Obama vs. McCain valget får folk op af stolene!

Også Saturday Night Live folkene er kommet op af stolene og har igen begået en herlig parodi - denne gang med Palin selv som medvirkende.





De latterliggør hende jo fuldstændig og kommentaren om at hun er meget lækrere i virkeligheden er direkte sexistisk. Jeg fatter ikke, at hun stiller op til det, men de ville jo gøre grin med hende alligevel, så måske tænker hun "if you can't beat them join them", men på denne måde legitimerer hun jo al den satire, de har lavet og udstiller endda sig selv som værende uden humor.