Final exam og the downside of American life

Final exam
Jeg skriver i disse dage "final exam". Vi har fået fire spørgsmål, hvoraf vi skal svare på to med en fem siders skriftligt besvarelse til hver. Jeg har valgt at svare på, hvilke udfordringer amerikanerne møder i deres udenrigspolitik i mellemøsten og hvilke historiske begivenheder der ligger til grund for disse, samt lave at en sammenligning af de primære tænkere indenfor politisk Islam. Jeg synes det er spændende, og hygger mig ok med at skrive og læse, men vil også gerne bare være færdig, så jeg kan nyde mine sidste dage i DC, gå på de museer jeg ikke har fået besøgt, pakke osv.
På lørdag har vi dansk julebord her i huset. Mutti havde sild og snaps med, da hun var herovre, og jeg skal lave gløgg, rødkål og anden julemad. De er jo alle vegetarer, så jeg skal have gravet vegetarjuleretterne frem, fra dengang jeg selv var vegetar. Det må blive når jeg er færdig med eksamen.

The downside of American life
En af dem som har sin faste gang i vores hus er Edmund. Edmund er fra Burkina Faso og har været i USA i 1½ år. Efter en meget lang proces fik han for 2 måneder asyl, og er her nu legalt. Før han fik asyl, var han illegal flygtning, hvilket betød, at han havde diverse dårligt betalte job, som opvasker osv. og opgav falske navne, hvilket gav problemer, når han fik sin løn udbetalt på check, og ikke kunne indløse den pga. det forkerte navn på checken. Han betalte så 5% af beløbet for at få pengene gennem en ikke helt legal forbindelse. Livet er dyrt for den fattige.

Efter at Edmund fik asyl, er tingene blevet lidt bedre. Han søger nu "rigtige" jobs, hvor han kan få en anstændig løn, men hans engelsk er ikke specielt godt, og det er svært at komme ind på jobmarkedet. Han var dog til en jobsamtale forleden, hvor de sendte ham til "drug test", hvilket nærmest alle nye medarbejdere skal igennem herovre. Arbejdsgiveren betaler for testen, og de sender kun folk til den, hvis de har intentioner om, at ansætte dem, hvis de er clean, så det er et godt tegn.

En helt anden historie er, at arbejdsgiveren også nogen gange laver kontroltest af deres nuværende medarbejdere. Adam skulle for noget tid siden aflægge en urintest, men havde røget noget fjongtobak og bestilte derfor ren urin på nettet. Jeg havde aldrig hørt om noget lignende - hvor der er efterspørgsel, er der et marked...

Edmund er 26 år og er egentlig skulptør. Han har boet i Frankrig og havde en begyndende karriere og var ved at etablere sit navn, da nogen fortalte ham, at han skulle tage til USA og udnytte sine muligheder. Han ankom til New York uden at kende en eneste sjæl og boede på hostel, indtil hans penge slap op, hvorefter gaden blev det sted han sov. Han mødte på et tidspunkt en tidligere beboer i huset, Noah, som også er kunster, og fik Edmund overtalt til at komme til DC, hvor han ville hjælpe ham med at etablere et navn. Noah var vist rimelig sløv i røven, han er flyttet, og der bliver ikke talt særlig pænt om ham her, og han hjalp ikke rigtig Edmund, men Edmund lærte folk i huset at kende.

Edmund bor nu i et hus lidt nede af gaden. Der er hverken vand eller varme og han bor der derfor billigt, men nu hvor det er ved at blive vinter, er det ikke særlig sjovt, at bo i et stort hus uden varme. Jeg betaler husleje for hele december, selvom jeg tager afsted på søndag, og jeg har opfordret de andre til at lade Edmund bo i mit værelse, indtil den nye house mate flytter ind. Alle i huset kender Edmund, for han kommer her og henter vand og er tit med til vores house dinners. Hans engelske er blevet bedre i den tid, jeg har kendt ham, men han er ekstremt tynd og virker ofte deprimeret. Krista hjælper ham meget, og tager ham med til diverse arrangementer, finder sprogundervisning til ham osv. Edmund er også blevet gode venner med vores 'vicevært' Rod, som er en spøjs type. Han er vist uddannet noget det svarer til jord og beton arbejder, har arbejdet som lastbil chauffør og er en brovtende halvalkoholisk type, men godmodig og rar. Ham og Emund kommer overraskende godt ud af det med hinanden. De holdt Thanksgiving sammen, og når de er sammen, har de altid diverse interne jokes kørende og griner højt sammen. De er virkelig et sjovt par, men de hygger sig sammen. Edmund har tit hjulpet Rod med diverse arbejde på huset og tjent lidt penge ved det.

Da min familie var her, sad vi en aften i køkkenet og snakkede og spiste. Pludselig hørte jeg skud, men sagde ikke noget og håbede, at de ikke ville lægge mærke til det. Lidt efter kom endnu en skudsalve og Beda spurgte "er det skud?". Jeg sagde, at hvis der kom politi, var det nok skud. Efter to sekunder lød sirenerne, og der var politibiler foran huset og i gyden bag huset. Det viste sig, at der havde været en skudepisode på hjørnet af min vej.
Næste dag kom Edmund forbi og fortalte, at han havde været på vej hjem fra arbejde, og var blevet anholdt og havde ligget i håndjern på jorden i 40 minutter. Hans engelske er som sagt ikke særlig godt, men til al held havde en af politikvinderne snakket fransk og kunne oversætte. Edmund havde vist passet på signalementet, men det var jo indlysende, at det ikke var ham, som havde skudt, da skuddene var faldet fra en bil, som var kørt væk i høj fart. Jeg var bare glad for, at han lige havde fået asyl på det tidspunkt og var her legalt.

Jeg tror nok, at Edmund skal klare den. Han er kvik og rar, men det amerikanske liv er hårdt for ham, og han er tit i dårligt humør. Når han er i godt humør er han munter og fortæller jokes og er ivrig efter at høre, hvad vi andre går og laver. Jeg tror ofte, at han fortryder han kom herover. Han føler ikke, at han kan tage hjem, fordi han ikke har opnået noget herovre. Kontrasten er virkelig stor til de forkælede collegeunger, jeg går i skole med.

Det amerikanske liv er fedt når det kører, og man har penge, men det er virkelig hårdt, når man ikke er i den situation. Under finanskrisen har jeg oplevet, at der ikke skal meget til, før middelklassen bliver til underklasse. Hvis man falder, falder man hårdt, og der er ikke nogen der griber en.