Clash of cultures!

Der har været gang i den i det tyske denne uge, hvor jeg kom i nærkontakt med det tyske hierarki og lærte en lektie om hvordan omgangstonen hernede er helt anderledes end derhjemme.

Det er en lang og kompliceret historie, men jeg skal prøve at gøre den så kort og overskuelig som overhovedet mulig.

Historien tager sin begyndelse da jeg i mit fag 'Valg og valgkampagner i USA', melder mig på at holde oplæg d. 11. januar, fordi jeg på det tidspunkt regner med at skulle skrive 'Hausarbeit' i faget og det derfor er obligatorisk for mig at holde et oplæg. D. 7. december siger vores underviser at han ikke kan komme en af gangene, så vores oplæg nu ligger d. 18. januar - fint med os.
Anne, som jeg skal holde oplæg med, og jeg er ikke til den sidste undervisningsgang før jul fordi vi er taget hjem på juleferie. Vores med-oplægsholder Umur skriver d. 22. december en mail til mig, hvor der står at underviseren har sagt at vi skal snakke sammen i løbet af ferien, så det ikke bliver noget stress med at forberede oplægget. Jeg svarer tilbage hvornår jeg er i Berlin og at vi kan mødes der.
I mellemtiden har både Anne og jeg besluttet os for at skrive Hausarbeit i andre fag, som virker mere relevante for os og er derfor ikke nødt til at holde oplægget og da det jo tager rimelig lang tid at forberede et ordentlig oplæg, skriver jeg til underviseren og spørger om der er mulighed for ikke at lave det. Det svarer han ikke på.
Da jeg kommer tilbage til Berlin og efter nytår og begynder at kommunikere med Umur går det op for mig at han ikke har haft kontakt til Anne, som også skal være med til at holde oplægget og fredag. d. 5. januar (for en uge siden) siger han pludselig at vores oplæg er blevet rykket tilbage til d. 11. januar, hvilket betød under en uge til at forberede det. Det var jo rimelig irriterende eftersom vi også har en masse andre ting der skal forberedes og det derfor ville blive noget værre stress at nå at lave et ordentligt oplæg. Vi snakker derfor med Umur og han har ikke noget imod at lave et andet oplæg med en anden gruppe. Derfor skriver jeg frisk en mail til underviseren, hvor jeg forklarer situationen og spørger om det er muligt ikke at lave oplægget og at han holder en forelæsning i stedet for at vi holder et dårligt forberedt oplæg.
Det er Hr. Dr. Greven så ikke helt enig i. Han skriver en meget vred mail tilbage, hvor der står at det er uacceptabelt og at vi er ekskluderet fra kurset. Rimelig problematisk, da vi skal bruge pointene for at få godkendt opholdet hernede og også en rimelig mærkelig reaktion, som ingen af os helt forstår.
Det var virkelig den anti-autoritære dialog dansker, som er vant til at man på RUC sagtens kan snakke med sine undervisere og at de er lydhøre overfor gode forslag og i det mindste svarer en på en konstruktiv måde, som mødte den tyske hierarkiske formelle mur, hvor man altså ikke kommer med forslag til hvordan undervisningen kan struktureres mere hensigtsmæssigt.
Jeg prøvede at ringe til ham uden held og skrev derfor bare en mail tilbage at vi selvfølgelig lavede, når det var et problem at vi ikke gjorde det.

Pga. af eksklusionskortet, som nu var blevet smidt på bordet, snakkede vi med vores Erasmus koordinator, som er en slags studievejleder. Han sagde at Hr. Dr. Greven overhovedet ikke har ret til at ekskludere os og at det var en total overreaktion fra hans side. Det var rart, at han var på vores side, men også frustrerende, at vi var blevet svinet sådan til af en latterlig kolerisk underviser.

I mandags gik vi huhej igang med at forberede et oplæg og fik på tre dage banket noget nogenlunde sammen, men stadig meget skrabet, fordi vi jo slet ikke har haft tid til at diskutere det ordentligt igennem. Den kære Umur viser sig at være rimelig ustruktureret og det endte med at det var Anne og jeg som stort set kørte showet.
I går skulle vi så holde det fordømte oplæg og gik i underviserens 'Sprechstunde', som var en time før vi skulle holde det op og snakkede med ham. Jeg vidste slet ikke om vi kom ind til en skideballe eller en undskylding. Det viste sig næsten at blive det sidste. Han var helt overvenlig og vidste helt tydeligt godt at han ikke havde reageret specielt smart. Anne var rigtig god til at sige til ham at det altså ikke var ok at snakke sådan til os og han endte med at give os en halv undskyldning, men jeg tror at hans tyske Dr. identet blokerede for helt at sige undskyld. Imens vi snakker med ham, viser det sig så, at vores oplæg slet ikke var blevet rykket tilbage og at vi først skulle have holdt det d. 18., men at Umur havde misforstået Hr. underviser og at der derfor var to grupper til at holde oplæg i går. Det er den største farce jeg nogensinde har været involveret i!
Selve oplægget gik fint, men irriterede min faglige stolthed grænseløst, fordi vi ikke var særlig meget inde i stoffet, og derfor ikke kunne svare særligt fyldestgørende på efterfølgende spørgsmål. Men på det tidspunkt havde jeg også bare lyst til at få det overstået og give Hr. Dr. Greven verdens største fuckfinger. Det blokerede lidt for konstruktive perspektiver på sagen.

Nu sidder jeg så her tilbage med en følelse af at være blevet rigtig dårligt behandlet af en latterlig arrogant underviser, som ikke har en skid styr på sine ting og derfor vælger at overfuse os i stedet for at tænke i 2 minutter over tingene og måske fange eventuelle misforståelser. Vi nåede ikke at få respons på oplægget af ham i går, og skal derfor have det næste torsdag, men jeg ville også gerne give ham noget respons og har derfor brugt noget af dagen i dag på at formulere en konstruktiv, men meget ærlig tale til ham, hvor han får klar besked. Jeg er jo som skrevet tidligere i gang med at frigøre mig fra flinkeskolen og det her har været en rigtig god prøve for mig. Det kan godt være at han er Dr. alt mulig bla. bla. og at det var lige lovlig kækt at foreslå om han ikke lige kunne holde en forelæsning fordi vi ikke gad at holde oplæg, men derfor behøver han jo ikke at reagere som en femårig. Man kan altid være klog bagefter, og når man stikker snuden for langt frem får man nogle gange nogle huk over den. Om ikke andet er det efterhånden en sjov langt ude historie og et ret godt billede på hvor stift det tyske system nogen gange kan være.

Ugens super gode nyhed
Det hele har dog ikke været lort og åndssvage undervisere denne uge. Mads har nemlig fået at vide at der er job til ham på ambassaden fra 1. februar til 1. juli. 18 timer om ugen - med løn!!! Han skal analysere det tyske elmarked for DONG, som gerne vil ind på det. Det er super mega fedt, for så kan vi blive hernede sammen og forhåbentligt få et forår uden alt for meget arbejde og uden at nogen af os skal læse.
Jeg har i weekenden sendt en kort forespørgsel på email ud til en masse politikere fra Bundestag og spurgt om de mangler en praktikant til foråret og har indtil videre fået positivt svar fra fire, som jeg så har sendt en rigtig ansøgning og mit cv til. De kører hernede med sådan nogle korte 1-2 måneders praktikker, så det er bare i april og maj. Det kunne være super fedt at lære Bundestagsarbejdet at kende indefra og jeg tror også det er nogle ret sjove og spændende erfaringer man kan få derinde.

Det var en lang beretning fra en begivenhedsrig uge i det tyske. Nu glæder jeg mig bare til weekend og min fødselsdag imorgen. Det er sgu godt timet. Jeg har virkelig brug for en fødselsdag ovenpå det her, så det kunne ikke være mere perfekt.

Haben Sie vielleicht einen Fahrschein?

Så er juleferien slut, men åh hvor har det været skønt! Jeg glæder mig allerede til næste jul:-)

Vi havde en rigtig hyggelig tur til London med Mads' forældre. Den første dag derovre fik vi rundsvisning i 'The Globe Theatre' som var en rekonstruktion af Shakespeares teater. Det var meget spændende og underholdende med en god guide.Derefter var vi på Tate Modern, som kan ses i baggrunden på billdet. Kan meget anbefales! Vi så kun deres faste samling da det var kæmpe stort, men det var virkelig godt og meget børnevenligt. Der var fyldt med unger over det hele.
Vi var også inde og se musicalen 'The Producers'. Jeg er arbejdsskaderamt fra Folketeatret og har en aversion mod musicals, men englænderne kan fandme finde ud af at lave det ordentligt. Det var super godt og en herlig historie, hvor der blev gjort tykt grin med Hitler og nazismen. Det kunne tyskerne godt lære noget af! Derudover stod den på god mad, shopping og hygge. Det var nogle rigtig gode, sjove og hyggelige dage.

Tilbage i Berlin skulle der holdes nytår. Signe, Rikke og Line kom herned og vi fejrede nytåret med en blanding af diverse skandinavere, tyskere og to australiere. Tyskerne er sindssyge med fyrværkeri og har meget lidt respekt for det. De synes f.eks. det er skide sjovt at kaste det efter sagesløse folk der går på gaden. I Australien kan man åbenbart slet ikke købe fyrværkeri og det eneste der er, er offiecielt og meget kontrolleret, så australierne fik et kampchok og troede nærmest at der var udbrudt krig. Festen var super sjov og vi dansede hele natten mens Mads underholdte på allerbedste fuldemanér. Det var en herlig aften.

Tilbage til hverdagen har jeg på mit sprogkursus fået til opgave at lave et interview og måtte selv bestemme med hvem. På vores U-Bahn station står altid en fyr og spørger folk om de har gamle billetter han må få og så sælger han dem billigt videre. Jeg har tit tænkt på hvem han er og hvorfor han står der, så han blev mit interviewoffer.
I starten var han meget afvisende og synes jeg var rigtig mærkelig at jeg ville vide alle mulige ting om han og hans billetsalg, men efterhånden tøede han op og vi endte med at blive bedste venner.
Han kommer fra Libanon og har boet i Tyskland i fire år, men fordi det er så svært at finde et job - specielt når man ikke snakker perfekt tysk - begyndte han for to år siden at sælge billetter efter en af hans venner havde lært ham lidt tricks om hvor og hvornår det er bedst at gøre det og hvordan man undgår at blive snuppet af politiet. Ved siden af arbejder han sort for at få det til at løbe rundt. På spørgsmålet om havd den bedste billet han nogensinde havde fået var, svarede han stolt 'et månedskort' for det havde han fået en god pris for. Hans fremtidsdrøm var at få et rigtigt arbejde og blive i Tyskland, men have mulighed for at kunne tage til Libanon i ferierne og besøge sin familie og sine venner. Og så ville han gerne have børn en dag, men som han sagde, så synes kvinderne ikke han er specielt attraktiv når han lever af at sælge brugte billetter og arbejde sort.
Han var rigtig sød at snakke med, men det er sørgeligt at sådan en fyr står der og sælger gamle billetter for at overleve. Det siger lidt om hvordan vi har indrettet vores samfund.

På onsdag skal vi til koncert med Peter, Bjørn og John (det har taget mig meget lang tid at lære det navn, har hele tiden blandet rundt i dem). De er (selvfølgelig) svenskere og det er dem som har lavet fløjtesangen Young Folks som alle helt sikker kender. Jeg synes dog nogle af deres andre sange er bedre. Her er en rigtig hyggelig søndagssang:

Peter, Bjorn and John: Paris 2004

Dejlig søndag til alle!

Juleferie - Yes!

Så glad er man, når man har fået juleferie og givet sig selv en mælkeskummer i pre-julegave:

Med en veloverstået og meget sjov julefrokost i lørdags med 28 gæster til spisning hos os, som udviklede sig til en rigtig abefest kom juleferien efter snapsetømmermænd og de sidste undervisningstimer i dag i hus. Det er skønt og jeg glæder mig som et lille barn til jul. I morgen tidlig vender jeg snuden mod Danmark og så står den ellers på vennebesøg, jul i tre omgange (man er vel skilsmissebarn), familiehygge og en tur til London at slutte af på. Mads' forældre har sølvbryllup og har inviteret os til London fra d. 26. - 29. Det bliver fedt.
Juleferie here I come!

Hvis nogen af jer stadig mangler at komme i julestemning, så tjek nedenstående video. Jeg kom i lørdags på en grå eftermiddag cyklede og dette syn mødte mig. Så kan man da ikke lade være med at trække på smilebåndet og komme bare en lille smule i julestemning. Han gør så meget for det: Trodser gråvejr, den lidt for lille cykle og gorillaen på hans ryg.

Julemand der mener det!

Hvis det ikke er nok er er også to julesange. En sød og en sjov.

Dean Martin: Let it snow

Waitresses: Christmas wrapping

Og endelig: 2006 lister. Det er jo altid et must til slut på året og her er et link til Stylus Magaznie's liste over de 50 bedste singler i 2006 med videoer til de fleste. Altid godt tidsfordriv til de dovne juledage:-)

Stylus Magazines top 50 singles of 2006

Ha en rigtig god jul allesammen!

Dresden

Vi ankom til Dresden fredag aften efter en udemærket køretur med Erik Lotze. Han var meget flink, på vores alder og ikke særlig snakkesalig, så vi knaldede brikker næsten hele vejen. Vi boede i udkanten af den del af byen der hedder Neustadt og havde af vores hostelvært fået at vide at der lå en masse barer og restauranter et par gader væk, så vi gik glade og fro ud i byen og det første der møder os er en demontration med høj technomusik og en masse stive unge folk, som demonstrerede mod späti et eller andet. Ingen af os ved præcis hvad det er, men sikkert noget med at barerne og klubberne skal lukke tidligt.
Vi fandt os en italiensk restaurant som så ret kitschet og ok ud. Der viste det sig at vi tog fejl! Tjenerne var mega arrogante, vi ventede sindssygt længe på maden og da den endelig kom var det ikke det vi havde bestilt. De havde byttet om på vores retter, så jeg spiste halvdelen af det som skulle være Mads' kalvefilet med hvidvinssauce, men var tre kedelige stykker filet af et eller andet ubestemmeligt med en tyk skive mozarellaost på og tomatsovs. Jeg blev mere og mere indebrændt, men er heldigvis ved at frigøre mig fra flinkeskolen og endte med at gå op og sige til dem, at det ikke var i orden. Så kom der en alt for kæk italiener, som sagde, at det jo var fordi vi havde kigget i et kort, hvor der stod noget forkert - og? Som om det er vores problem. Vi endte med ikke at betale for den ubestemmelige ret og få grapa på huset - tak fordi du har vist mig vejen Ida!

Efter den mærkelige middag, men glade over at være kommet af med galden og ikke være blevet rippet, gik vi ned mod floden og den del af byen. Der var næsten helt tomt på gaderne og klart vejr og det var helt magisk at gå rundt i de mennesketomme gader mellem de kæmpestore gamle flotte bygninger som alle var lyst op med julelys.
Dresden var før 2. verdenskrig en meget smuk by i barokstil, men den blev bombet sønder og sammen af briterne i februar 1945. Faktisk lidt af en svinestreg fra briternes side, da der ikke var noget militærstrategisk i det, kun nedbrydning af den tyske moral, men på det tidspunkt vidste de fleste godt at slaget var tabt for tyskerne, så der var ikke den store pointe i det. Billedet til højre er meget berømt og taget fra rådhusets tag. Det giver et billede af, hvor ødelagt byen var og det taget i betragtning er det utroligt så meget de har fået bygget den op, så den ligner en gammel by, som ikke har oplevet en altødelæggende krig.
Dog viser konsekvenserne sig når man bevæger sig to skridt væk fra den gamle bydel. Så står der nemlig plattenbau på rad og række som er bygget i DDR tiden.
På trods af plattenbau var jeg meget overrasket over, hvor smuk en by Dresden er. Jeg synes faktisk den mindede lidt om Prag.

Lige så stille der havde været fredag aften, lige så kaotisk og propfyldt var der lørdag formiddag. Guider med paraplyer hvorefter folk gik gåsegang og regnvejr fik os til at søge ly i et af de gamle nyrestaurede kunstmuseer. Her lærte vi at Dresden altid har været en progressiv by med mange kunstere, et stort kulturelt liv osv. Det progressive kom også til udtryk på Dresdens nyåbnede bymuseum, hvor der var fremtidsværksted, men også historier om at Dresden i DDR-tiden var den by hvorfra flest flygtede - også efter 1961 da grænserne blev lukket. Begge museer var virkelig gode og rigtig spændende og vi var overraskede over, hvor meget Dresden har at byde på.

Efter museumsbesøgene skulle der noget indenbords og vi røg på tysk Bierstube med øl og dejlig mad. Meget kan man sige om den tyske madkultur, men de forstår at lave rustik mad som passer fantastisk godt til deres gode øl.

I en af de gamle gårde var der lavet middelalder julemarked. Det var enormt gennemført, alle sælgerne havde middelalderkostumer på, kaldte konsekvent pengene for daler osv. Flere af boderne solgte sværd og rustninger og der var masser af tingeltangel til at tilfredsstile enhver hippies vådeste drømme. Stemningen derinde var super, desværre pissede det ned, så julefølelsen gik lidt af det, men vi fik os lidt Glühwein og fandt et telt med et kæmpe lys at varme sig på.

Søndag foreslog Mads at vi skulle på 'Deutsche Hygiejne Museum'. Jeg var meget skeptisk, men det viste sig at være super godt. En udstilling handlede om racehygiejne og hvordan nazisterne allerede fra midten af 1930'erne systematisk begyndte at tvangssterilisere folk, de ikke mente var værdige til at føre den ariske race videre. Det var både handicappede mennesker, mentalt tilbagestående og folk, som bare kom fra en fattig familie, hvor forældrene måske drak osv. Der var film med nogle af dem, som fortalte om det. Det var virkelig stærkt at se. De havde været 14-16 år og troede bare at de skulle til en undersøgelse på hospitalet, men var så blevet steriliseret. Mange år senere, når de gerne ville have børn og ikke kunne få det, havde de gået til alle mulige undersøgelser uden resultat, indtil det gik op for dem, hvad der egentlig var foregået. Det er af så sindssygt et omfang at man slet ikke kan forstå det. Det var en rigtig spændende udstilling og det er bemærkeselsværdigt ved tyskerne at de altid gør så meget ud af at pointere deres egen rolle og konsekvenserne af nazismen.

En anden udstilling handlede om hvordan kroppen fungerer og mindede lidt om eksperimentarium. Man kunne f.eks. tage sådan nogle billeder her, hvor man kan se hvor kroppen er varmest.
Desværre havde vi ikke mere tid, da vi skulle nå futtoget hjem og til koncert med tyske MIA.

Det var en skøn tur og sjovt og spændende at opleve noget andet Tyskland end Berlin.

Berlin er så hyggelig og flot i december!

Post om Dresden er under udarbejdelse, men den bliver trængt af min interaktion med den fremmede kultur: Weihnachtsmärkte: Glühwein, lysoppyntning i alle former og farver, kunsthåndværk, brændte mandler, vafler og wurst - pludselig gik Berlin fra at være Nordeuropas svar på en punket, utilpasset, rebelsk teenager til at være den søde, smukke, lidt stille pige, som alligevel gemmer på masser af spændende hemmeligheder, uventede overraskelser og godt kan finde ud af at give den gas. Jeg er en sucker for lys og hygge og at tusse rundt og glo på alverdens mærkelige ting og er allerede i gang med at overtale Mads til at vi skal have en årlig tur til Berlin hver december. Derudover er der også gang i planlægning af julefrokost på lørdag, hvor alle vores nye udenlandske venner skal opleve glæderne ved sild og snaps.

Indtil beretningen om Dresden kommer, er her en gaveidé til folk, som er i krise over at skulle finde noget til nogle som egentlig ikke mangler noget (dog synes jeg nr. tre er lidt heftig!) eller som bare vil stå lidt af overflodsjuleræset:

www.gaverdergavner.dk

Giv en hiv/aids forebyggelsespakke til Amazonas. Dette styrker viden om forebyggelse af hiv/aids, en vigtig del oplysningsarbejdet.

Giv tre skoletavler og kridt til skolebørn i Angola. Dette er de mest brugte og nødvendige redskaber til god undervisning.

Giv en machete til indianere i Amazonas. Med macheten kan indianerne markere deres territoriegrænse.

Giv fem frugttræer til en skolehave i Angola. Dette giver børnene tiltrængt frisk frugt samt skygge.

Giv 1 dags skolemad til 50 børn i Sydafrika. Med maden sikres børnene minimum ét ordentligt måltid mad den dag.

Giv en skoleuniform til et barn i Mozambique. Denne nødvendige uniform hjælper med til at et barn kan komme i skole.

Giv en fodbold og brætspil til en skole i Namibia. Disse legesager tænder et lille lys i forældreløse børns hverdag.

Giv en skolebog og spil til mayabørn i Guatemala. Tingene giver børn en ny chance for en bedre barndom.

Giv fem skolebøger til skolebørn i Sierra Leone. Fem skolebøger sikrer, at fem børn lærer at læse.

Giv såsæd til en skolehave i Amazonas. Såsæd sikrer skolebørn bedre mad og viden om afgrøder.

Giv et verdenskort til en skole i Angola. Med kortet kan eleverne få en ordentlig geografiundervisning.

Hjælp et forældreløst barn i Mozambique. Ved køb af nødvendigheder kan barnet bedre komme i skole og overleve.

NB! Sidste frist for at bestille gavebeviser til juleaften er d. 19. december.

Verdammte svenskere!

Før i tiden har jeg aldrig tænkt over at der kunne være noget problematisk i at sige at jeg kom fra Danmark. Men efter jeg er flyttet til Berlin og tit bliver spurgt om, hvor jeg kommer fra, har jeg virkelig tit lyst til at sige jeg er svensker. Når jeg siger jeg er dansker kommer Muhammedtegningerne og Dansk Folkeparti nemlig meget hurtigt på bordet og det irriterer mig, for det er ikke det, jeg forbinder med Danmark.
Svenskerne har i den grad formået at brande sig, som tolerante og fremadskuende. Meget symptomatisk henviste Ségolène Royal (Frankrigs svar på Helle Thorning-Smidt) da hun skulle præsentere sine politiske visioner til den svenske flexicurity model #¤%&! Den er overhovedet ikke svensk. Det er noget af det mest danske man kan opdrive! Alligevel bliver Sverige forbundet med den, mens Danmark bliver opfattet som et halvracistisk land, hvor befolkningen er så ignorant at den gør grin med andre religioner, øv!
Nå, men i det mindste kan svenskerne da finde ud af at lave god musik, så kan vi nasse lidt på dem på den konto. Her er lidt electro til weekenden:

Lo-Fi-Fnk remix af The Feeling: 'I love it when you call'

Det er et svensk band som hedder Lo-Fi-Fnk, de er meget svenske (og meget små). Jeg så dem live hernede i oktober og spår dem en stor fremtid, hvis de holder stilen.

Denne weekend tager Mads og jeg til Dresden for at se noget mere af Tyskland end Berlin. Det er dyrt at tage toget (477 kr. retur), men tyskerne er så smarte at de har organiseret blafning. Det betyder at man kan gå ind på en hjemmeside der hedder 'mitfahrer' og finde én som kører derhen, man gerne vil og så koster det ikke særlig meget. Så vi skal køre med Hr. Erik Lotze for 75 kr. Det gør godt i min fælleskabsfølende sjæl og pengepungen:-)

Ha en rigtig dejlig weekend!

Hvad sker der egentlig i København?

Jeg følger med i farcen om ungdomshuset hernedefra, det bliver mere langt ude dag for dag og jeg satser på at der om tre år bliver lavet en film om det.
Forleden skulle jeg lige have en pause fra min opgave om hvorfor Republikanerne tabte mid-term valget i USA. Godt tidsfordriv er altid nyheder, så jeg sidder og stener lidt på politikens netavis. Der er den daglige historie om Ungdomshuset og dagens historie er at rydningen bliver udsat fordi politiet ikke kan garantere sikkerheden for de julehandlende. Journalisten spørger så: Kan du forstå, hvis nogen tror, I aflyser, fordi I er bange? Hvortil der fra politiets side svares: »Nej. Københavns Politi kender ikke begrebet bange«. Hvad sker der? Er det Dolph de har ansat som talsmand eller hvad?

Det kunne så egentlig godt være at de skulle overveje at kende til begrebet - eller i hvert fald forberede deres politifolk på det; fandt nedenstående flyer på en anarkistisk bar i går og Berlin er nok ikke det eneste sted den ligger.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene i den her sag. Jeg synes politikerne har handlet rigtig åndssvagt ved i første omgang at sælge huset og bagefter ombestemme sig og forsøge at gøre det om ved at trække handlen tilbage efter 5 år. De må indse at de har kvajet sig. På den anden side synes jeg også at Ungdomshuset opfører sig rigtig åndssvagt, når de f.eks. tager ud til Faderhuset i Rødovre og smører deres hus til med maling. Faderhuset opfører sig også åndssvagt. Hvorfor vil de - koste hvad det vil - have det hus? Der findes masser af huse i København, hvor man kan lave frikirke og hvorfor bruge så mange penge og tid på at få lige præcis Ungdomshuset? Rygterne går at lederen har fået et syn fra Gud om at hun skal frelse de unge i Ungdomshuset, og jeg synes også det mest af alt minder om et korstog, men man kan ikke frelse nogen der ikke vil frelses.

Interessant er det i hvert fald hvad der sker. Nu er rydningen udsat og jeg er meget spændt på at se hvem der vinder denne her kamp. En ting er jeg dog ret sikker på: Der bliver krig. Jeg synes at Ungdomshuset skal bruge sin forlængede levetid på at bevise sin eksistensberettigelse ved at være et alternativt kulturhus, hvor der foregår interessante ting, som ikke følger strømmen, men på den anden side ikke kun er et hus for 'Troublemakers of the world'.