Showing posts with label Berlin. Show all posts
Showing posts with label Berlin. Show all posts

Wednesday, December 13, 2006

Berlin er så hyggelig og flot i december!

Post om Dresden er under udarbejdelse, men den bliver trængt af min interaktion med den fremmede kultur: Weihnachtsmärkte: Glühwein, lysoppyntning i alle former og farver, kunsthåndværk, brændte mandler, vafler og wurst - pludselig gik Berlin fra at være Nordeuropas svar på en punket, utilpasset, rebelsk teenager til at være den søde, smukke, lidt stille pige, som alligevel gemmer på masser af spændende hemmeligheder, uventede overraskelser og godt kan finde ud af at give den gas. Jeg er en sucker for lys og hygge og at tusse rundt og glo på alverdens mærkelige ting og er allerede i gang med at overtale Mads til at vi skal have en årlig tur til Berlin hver december. Derudover er der også gang i planlægning af julefrokost på lørdag, hvor alle vores nye udenlandske venner skal opleve glæderne ved sild og snaps.

Indtil beretningen om Dresden kommer, er her en gaveidé til folk, som er i krise over at skulle finde noget til nogle som egentlig ikke mangler noget (dog synes jeg nr. tre er lidt heftig!) eller som bare vil stå lidt af overflodsjuleræset:

www.gaverdergavner.dk

Foto:

Giv en hiv/aids forebyggelsespakke til Amazonas. Dette styrker viden om forebyggelse af hiv/aids, en vigtig del oplysningsarbejdet.

Foto: Cecilia Bermudez Horsten

Giv tre skoletavler og kridt til skolebørn i Angola. Dette er de mest brugte og nødvendige redskaber til god undervisning.

Foto:

Giv en machete til indianere i Amazonas. Med macheten kan indianerne markere deres territoriegrænse.

Foto:

Giv fem frugttræer til en skolehave i Angola. Dette giver børnene tiltrængt frisk frugt samt skygge.

Foto:

Giv 1 dags skolemad til 50 børn i Sydafrika. Med maden sikres børnene minimum ét ordentligt måltid mad den dag.

Foto: Thorkil Green Nielsen

Giv en skoleuniform til et barn i Mozambique. Denne nødvendige uniform hjælper med til at et barn kan komme i skole.

Foto: Thorkil Green Nielsen

Giv en fodbold og brætspil til en skole i Namibia. Disse legesager tænder et lille lys i forældreløse børns hverdag.

Foto:

Giv en skolebog og spil til mayabørn i Guatemala. Tingene giver børn en ny chance for en bedre barndom.

Foto:

Giv fem skolebøger til skolebørn i Sierra Leone. Fem skolebøger sikrer, at fem børn lærer at læse.

Foto:

Giv såsæd til en skolehave i Amazonas. Såsæd sikrer skolebørn bedre mad og viden om afgrøder.

Foto:

Giv et verdenskort til en skole i Angola. Med kortet kan eleverne få en ordentlig geografiundervisning.

Foto:

Hjælp et forældreløst barn i Mozambique. Ved køb af nødvendigheder kan barnet bedre komme i skole og overleve.

NB! Sidste frist for at bestille gavebeviser til juleaften er d. 19. december.

Tuesday, November 28, 2006

Clärchens Ballhaus

Mads' kollega Jan havde i sidste uge 30 års fødselsdag og inviterede på en onsdag på 'Clärchens Ballhaus'. Det er et gammelt dansested, som blev åbnet i 1915 af et ægtepar. Manden faldt i 2. verdenskrig og konen Clara, (derfor Clärchens) kørte det videre. Det har været ejet af familien indtil for få år siden og det er et fantastisk sted. På første sal er der en dansesal, som der ikke er blevet gjort noget ved siden 1920'erne. Jan fortalte at den i mange år havde været brugt som lagerrum til ødelagte stole, skrammel osv. men for nogle år siden blev den ryddet og nu er der den flotteste sal. Når lyset er slukket og der kun er levende lys føler man sig hensat til 20'ernes Berlin - og det ville ikke være noget dårligt sted at være:-)
Jeg har kun kunnet finde et billede med en danser på, men det er heller ikke helt misvisende, for der er hver aften danseundervisning deroppe fra ved 20 tiden og så kan man gå nedenunder i den mere discoagtige sal og give den gas, når man føler man har styr på trinene.
Som sagt var det en onsdag vi var der. Men man er jo ikke udklædningsfreak for ingenting, så jeg havde selvfølgelig taget strutskørtet og danseskoene på og det viste sig at være et godt valg for om onsdagen er det swing aften. Jan var noget nær professionel og svingede os piger rundt, så der kom sus i skørterne, sved på panden og de andre mænd sad og ønskede at de havde fulgt Mormors råd og gået til danseundervisning. Der er sgu ikke noget som en mand, der virkelig kan svinge en rundt... Så ved I det drenge og hvis I ikke allerede kan danse, så er det bare med at komme i gang med at lære det! Se billede, hvis I er i tvivl hvor glad man bliver;-)

I weekenden er der altid liveband og der skulle efter sigende være vild gang i den, så hvis I skal til Berlin, er det i hvert fald et rigtig godt sted at gå hen og svinge træbenet.

Mere info kan findes på: http://www.claerchens.de/