Cairoberetning

Så er jeg tilbage i DC. Det er rart at være her, men også lidt underligt, at jeg kun skal være her i 2 ½ uge inden turen igen går over atlanten. Jeg tager direkte herfra til Berlin, hvor Mads jo er. Home is where the heart is...
Nu skal I få en masse røverhistorier fra Cairo

Bytur
I Cairo var jeg nysgerrig efter, hvad det vil sige at gå i byen. Der var ret stor forskel på Jordan og Egypten mht., hvor mange kvinder der bar tørklæde (hvilket bekræftede mig i, at det er en kulturel ting), og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan de unge i Cairo festede. Jeg konsulterede Lonely Planet og fandt ud af, at Club Latex, som lå i en kælder under Hilton åbenbart var stedet. Jeg spurgte Lynn, som boede i Cairo imens hun gik i college om hun kendte stedet, og hun sagde "Ja, der gik vi altid, den gang hed det bare Jackie's". Således bekræftet var vi seks som satte kurs mod Hilton. Os piger havde inden en diskussion om, om det var ok at tage tanktop på. Vi besluttede, at det var bedre at være på den sikre side, og tog alle noget på, som dækkede skuldrene og ikke var for nedringet. Derfor var det ret sjovt at komme derhen og opdage, at det lignede præcis enhver anden vestlig klub. Piger i nedringede bluser, stramme jeans osv. Musikken de spillede var væsentlig bedre end forventet og mindede mest af alt om det som bliver spillet i Berlin. Dvs. god techno. Efterhånden som vi faldt i snak med folk viste det sig, at det var Cairos jetset vi festede med. Mange var diplomatbørn, og alle havde med garanti mange penge. Muslimer må jo ikke drikke alkohol, og jeg snakkede med en ung fyr, som drak øl. Vi snakkede om det at være muslim, og han kiggede på sin øl og sagde "tja, jeg drikker øl, og jeg elsker svinekød". Jeg var ved at falde ned af stolen. Han forklarede, at han havde været i Holland, og havde spist svinekød, og syntes at det smagte vildt godt. Selvom byturen ikke var en del af den programlagte studietur, så var det virkelig sjovt at opleve, og gav os en ekstra dimension til 'contemporary Islam'.

Ministeriet for fatwa
Jeg har altid forbundet fatwa med noget negativt og troede, at det betød fordømmelse. Da jeg fik at vide, at vi skulle på besøg i ministeriet for fatwa, var jeg derfor lidt forvirret over, at Egypten overhovedet havde et sådan ministerium. Det viste sig dog, at fatwa betyder religiøs vejledning. Fatwa er ikke-bindende religiøs vejledning udstedt af en lærd. Grunden til at fatwa har den negative klang er, at Ayatollah Khomeini udstedte en fatwa mod Salman Rushdie efter, at han udgav 'De sataniske vers' i 1988.
Besøget i ministeriet for fatwa var ekstremt interessant. Vi snakkede med rådgiveren for stormuftien, som er 'ministeren'. Ministeriets opgave er ganske enkelt at yde rådgivning til folk. Man kan møde personligt op, ringe til deres hotline, sende emails eller skrive breve. De har lærde ansat, som tager sig af forespørgslerne. De prøver at finde ud af tre ting: Hvad er situationen omkring problemet eller spørgsmålet, hvem er spørgeren og hvem er de involverede? Den lærde konsulterer derefter islamisk lov og sharia (som er to forskellige ting!) og kommer med et kvalificeret svar. Spørgsmålene kan være alt fra, hvordan man opnår skilsmisse, til om man som muslim kan arbejde i en butik der sælger alkohol osv. Ham vi snakkede med sagde noget ekstremt interessant omkring de spørgsmål, som kommer fra muslimer, som lever i den vestlige verden. Spørgsmål fra muslimer i Europa har tendens til at være mere overfladiske og umodne end spørgsmål, som kommer fra muslimer bosat i USA. Det er noget som kunne være spændende at undersøge i mit speciale.
Derudover sagde han, at deres største udfordring er, at få uddannet lærde, som er i stand til at give korrekt religiøs vejledning. Problemet er, at alle lærde sådan set kan udstede fatwas, men de kæmper mod ekstremistiske og fanatiske imamer, som f.eks. siger at kvinder skal bære burka osv. Rådgiveren vi snakkede med var uddannet fra Harvard, og det virkede i det hele taget som om, at ministeriets holdninger var forholdsvis progressive. Alle pigerne skulle dog have hijab og løst tøj på, og der var ikke noget med at give hånd. Her er et billede af klassen. Det er mig som tager billedet, så jeg er der ikke. Nogle bærer tørklædet mere chikt end andre... Jeg må nok indrømme, at hijab aldrig bliver min favoritbeklædningsdel. Og hvor har drengene det meget nemmere! Jeg er blevet mere modstander af tørklædet, efter at jeg har været på denne tur.

Human Rights Film Festival
Lynn fik arrangeret, at vi kunne deltage i den første Human Rights Film Festival afholdt i et arabisk land. Vi snakkede med arrangørerne inden det gik i gang. En af dem var blogger og politisk aktiv. Han fortalte om, hvordan de bruger Facebook til at organisere politisk aktivitet. Rimelig sejt når man lever i et diktatur. Det var meget spændende at høre ham fortælle om, hvordan de i foråret havde arrangeret en strejke gennem Facebook. Lederen af gruppen var blevet anholdt, og styret havde på alle måder prøvet at forhindre dem. Endnu et emne, som kunne være spændende at skrive speciale om. Filmen vi skulle se handlede om, hvordan hip hoppere spiller en rolle Senegal, ved at rappe om politiske uretfærdigheder osv. Inden filmen gik i gang, var der en introduktion og spørgsmål. Det første spørgsmål fra publikum kom fra en herre, som sad bagerst i salen og spurgte (på arabisk) om arrangørerne havde tilladelse til at vise filmen. Dalia, som var hovedarrangør, svarede: "Nej, men vi er frie mennesker, og vi har ret til at se en film". Jeg ved ikke om det var en fra styret som spurgte, men det viste, at ikke alle i Egypten er begejstrede for initiativet.

Alexandria
Som jeg skrev blev der presset en tur til Alexandria ind den sidste dag. Presset er vist det helt rigtige ord. Vi kørte i bus i ni timer, og var i Alexandria i tre... Det var dog spændende. Især biblioteket. I Alexandria lå det største bibliotek i antikkens verden. Vi kan takke egypterne for, at Aristoteles' med fleres tekster overlevede 'the dark ages' i Europa. Imens de kristne i Europa havde travlt med at brænde ukristne tekster oplevede den muslimske verden 'the golden age' fra ca. det 7. til ca. det 10. århundrede, og var på mange måder Europa overlegen. Det fik de kristne senere sat en stopper for med korstogene.
Biblioteket i Alexandria blev grundlagt i det 3. århundrede BC, og det er stadig uvist, hvordan biblioteket blev ødelagt. Nogle mener at Cæsar brændte det allerede i 48 BC, mens andre mener, at det eksisterede indtil en indvaderende muslimsk hær brændte det i det 7. århundrede, men flere mener, at det ikke er sandt og ødelæggelsen af biblioteket er stadig diskuteret. Et er sikkert; i 2002 åbnede et nyt bibliotek på det sted, hvor det gamle bibliotek lå. På facaden er alle sprog i verden at finde. Jeg synes, at biblioteket indevndig havde et let og luftigt udtryk og på mange måder mindede om den sorte diamant. Der var en god stemning derinde. Dog er målet om at biblioteket skal rumme mange millioner bøger dog langt fra nået. Lige nu rummer det 700.000 bøger. Grunden er mangel på penge.

Vi så også det sted, hvor det berømte fyrtårn har stået. Der ligger i dag en fæstning, som har ligget der siden 1477. Fæstningen var stadig i overraskende god stand, og man kunne gå rundt inde i den overalt. Den er betragtet som en af de vigtigste fæstningsværker ved Middelhavet.
Der er planer om at lave et underjordisk museum, så man kan se resterne af fyrtårnets fundament, men som så meget andet i Egypten er det vist mest blevet ved snakken.

Pyramider og Spinx sound and light show
Jeg bliver lige nødt til igen at nævne, hvor ekstremt fascinerende pyramiderne var. Vi var inde i den store Gizapyramide. Man kunne 'kun' komme ind i dronningekammeret, og selvom det føltes som om, at vi gik enormt langt, var vi kun en tiendedel inde i pyramiden. Man måtte desværre ikke tage billeder. Det er mig stadig uforståeligt, hvordan egypterne for så mange mange tusinde år siden har formået at bygge pyramiderne. Hver sten vejer omkring 2,5 ton. Hvordan er det lykkedes dem, at få så mange sten stablet ovenpå hinanden i så perfekt en form uden nogen former for teknologiske hjælpemidler? Inde i pyramiden var væggene fuldstændig lige og perfekt formet. Vi så en udstilling af en båd, som er fundet under pyramiden. Den er stadig i fuldstændig perfekt stand. Måden de sørgede for, at tingene inde i pyramiderne blev konserveret var, at de tændte olielamper derinde, når alle tingene var på plads. Derefter lukkede de gravkammeret til og lod olielamperne brænde. Når der ikke var mere ilt tilbage ville ilden gå ud. Det betød at intet kunne leve derinde og dermed ville træ osv. ikke blive spist af dyr eller mugne, eftersom begge dele bruger oxygen. Genialt! Det er kun Tutankahmons gravkammer, som er fundet intakt. Alle andre fundne gravkamre er blevet røvet, inden genstandene blev sikret. Vi så de ting, som blev fundet i Tutankahmons gravkammer på det egyptiske museum. Det er imponerende! Tutankahmon var kun farao i ca. 10 år og ikke den mest betydningsfulde farao, så jeg gad vide, hvad der har været i de betydningsfulde faraoers gravkamre.
Ved pyramiderne red vi også en tur på kameler. Det var ret sjovt og ikke så ubekvemt, som jeg havde forestillet mig.

Om aftenen var der sound and light show, hvor Spinxen fortalte pyramidernes historie. Det var super kitchet med neonlys, som oplyste pyramiderne, men meget underholdene. Der var først da jeg sad der i mørket og kiggede på silouetterne af pyramiderne og Spinxen, at det virkelig gik op for mig, hvor stort det var at opleve.

Det har virkelig været en super studietur! Jeg synes, at det har været en god blanding af seriøse ting og turistagtige oplevelser. Jeg er blevet meget klogere på mellemøsten og Islam, og jeg har fået en del nye indsigter og lært nye ting.
I Cairo var jeg mest overrasket over hvor landlig byen var, selvom det er en storby med 18 millioner indbyggere. Der var æseltrukne kærrer i gaderne og samtidig ekstremt beskidt.
Jeg var også overrasket over, hvor meget opmærksom vi fik fra yngre børn. Når vi mødte en skoleklasse var de ellevilde og tog billeder af os, som om de aldrig havde set et vestligt mennesker før. De betragtede os som noget eksotisk. De var super søde og spurgte hvad vi hed, og var meget interesserede. Det var virkelig kært. Generelt var folk meget venlige og imødekommende.

Tilbage i USA
At komme tilbage til USA betyder også at komme tilbage til hverdagen og Obamania. Ikke at Obama ikke er blevet nævnt på vores tur. Når folk fandt ud af, at vi var en amerikansk gruppe råbte de alle Obama med store smil og næsten alle de speakers vi har haft, har nævnt hvor glade og positive de er over, at Obama er USA's næste præsident. Jeg har slet ikke haft tid til at tjekke nyheder på studieturen og er ret overrasket over, at Obama har valgt Hillary som udenrigsminister og at Gates bliver som forsvarsminister.
Finanskrisen er virkelig begyndt at kradse herovre. I Washington Post er der i dag en historie om, at der ikke har været så mange på 'food stamps' (madkuponer til fattige) siden 1981, og at det måske bliver det højeste antal siden 1960. Man kan virkelig se konsekvenserne af den økonomiske nedtur herovre og den rå kapitalisme, som betyder, at folk der før var middelklasse nu pludselig må se sig selv som fattige. På studieturen havde jeg mange snakke med mine amerikanske klassekammerater om det danske velfærdssystem. Det var nogle gange svært at forklare, og de kunne ofte slet ikke forstå, at man kunne have et system som det danske. Jeg synes også selv, at det er ret utroligt, at det fungerer.

En af mine klassekammerater havde købt en udgave af 'Newsweek', som handler om hele valgkampen. De har haft journalister til at dække Obama, Hillary og McCain helt fra primærvalgene. Det er ekstremt interessant læsning, og beskriver hvordan de forskellige kampagner responderer på hinanden. Og så beskriver det, hvordan kandidaterne tackler kampagnen. Det er noget jeg virkelig har tænkt meget over; hvordan de holder til at føre valgkamp i så lang tid. Artiklerne giver et meget menneskeligt og ærligt billede af begge kandidater. Det kan virkelig anbefales at læse, hvis man er nysgerrig efter 'behind the scenes' info.