It's cool to love your family!

Det gør jeg i hvert fald i disse dage, hvor jeg sover i arm med Freja, får renset tænder af Kleo (som gerne vil være tandlæge...), drikker kaffe med Mutti og får lækker mad af Beda. Det er rigtig dejligt at være hjemme og jeg nyder godt af familiehyggen og det fyldte køleskab:-)
Denne skønne sang fra Feist kunne godt være min temamelodi:

Feist - Its Cool To Love Your Family.mp3

Jeg står op med de andre om morgenen og skriver opgave mens de er på arbejde/i skole. Kleo fakede dog lidt sygdom i går, men der gik ikke mange timer før hun ville spille spil og alt muligt, så det var vist mest bare fordi det var hyggeligt at der var en herhjemme. Nu er jeg i gang med at transskribere mit sidste interview, men hold kæft hvor er det kedeligt!

I eftermiddag går turen til København og vennebesøg. Det er sidste gang før jeg flytter tilbage. Det er mærkeligt at tænke på at der kun er tre måneder endnu i Berlin. Jeg fik en mail fra min politiker i går, hvor der stod at jeg skal være der fra kl. 9 til 18 hver dag - velkommen til arbejdslivet og farvel til det søde studenterliv - i hvert fald i to måneder. Det bliver spændende.

Seje indvandrerkvinder, mærkelige tyskertraditioner og skønne Berlin

Mit interview med bydelsmødrene i fredags gik godt. Det var fandme nogle kvinder med power. De fleste af dem har været hjemmegående husmødre altid og nu har de åbnet café, formidler deres viden til andre kvinder, spiller teater osv. De var vildt søde og sagde mange spændende ting. Jeg er imponeret af, hvor meget de har fået stablet på benene!

Så røg jeg alligevel i weekenden ind og så en synkroniseret film, selvom jeg lige har afskrevet konceptet fuldstændig. Jeg var fredag med Anne og hendes tyske Mitbewohnerin inde og se 'Efter Brylluppet' eller jeg skulle måske hellere sige 'Nach der Hochzeit'. Jep Mads Mikkelsen og hele banden på tysk. Det underlige ved synkroniseringskonceptet er at det ikke er konsekvent. De scener som foregår i Indien er ikke synkroniseret. Det er den rigtig tale med tyske undertekster. Jeg forstå det stadig ikke og ville til hver en tid vælge at se film i originaludgave. Man abstraherer dog rimelig hurtigt fra at de taler tysk, men lydsporet er lidt fattigt på en måde. Det er som om at nogle af lydeffekterne også forsvinder. Dog var det underholdende, selvom jeg ikke synes filmen var specielt fantastisk.
Bagefter tog vi til fest hos en af Annes veninder, som arbejder for Olafur Eliasson. Derfor var der en masse skøre kunstnertyper. Det var en vildt sjov fest og jeg kom først i seng halv syv. Det pissede ned da jeg cyklede hjem, men det var blevet lyst og når man cykler hjem i den gryende morgen med fuglesang, så ved man at det snart bliver forår, selvom det lige nu river og rusker som på en klassisk efterårsdag. Så vinter: Selvom du med dine sidste krampetrækninger forsøger at vise dig som en ægte vinter, så har du forspildt din chance. Det er for sent og foråret venter lige om hjørnet på at gøre det af med dig!

I går var vi på 'Weinerei', som er et rigtig hyggeligt sted i Prenzlauer Berg med et helt genialt koncept. Man betaler 1 euro for at få et glas og så er der ellers tag-selv-bord af vin. Der er en masse forskellige flasker, så man kan prøve sig frem og finde ud af hvad man bedst kan lide. Når man går, vælger man selv, hvor meget man vil betale. Tror egentlig stedet kører meget godt. Der er i hvert altid propfyldt. Jeg var der bl.a. med Nick, som er 20 år og ret lille og tynd. Da vi stod i baren og skulle have det første glas spørger en af indehaverne så hvor gamle vi er... om vi er gamle nok til at købe alkohol? Tja, medmindre aldersgrænsen er 26 så jo. Det er meget længe siden jeg er blevet spurgt om det og jeg er faktisk blevet så gammel at det næsten er et kompliment... men også kun næsten. Han prøvede at redde den ved at spørge hvordan vi holdt os så godt.

I dag var vi 10 som spiste brunch sammen. Super hyggeligt og super lækkert - og billigt. Jeg fik brunch og en kop kaffe for 6,50 euro. Det er 48,50 kr. Jeg kommer til at få et kæmpe chok når jeg kommer tilbage til Danmark.

Til Danmark skal jeg faktisk i morgen, hvor turen går hjem til Mutti, søstrene, min onde stedfar, fætters konfirmation og venindebesøg. Det bliver hyggeligt:-)

Når katten er ude leger musene på bordet...

Mads tog i fredags til USA i næsten tre uger. Det vil sige frit slag på næsten alle hylder, ingen brugte boxershorts, som ligger på gulvet og flyder eller skåle som står med indtørret havregryn, fordi de ikke er blevet skyllet af... Yeah!
Kun mit eget rod - eller mangel på samme, som (måske;-)) også på et eller andet tidspunkt bliver trivielt...

Weekenden gik med fest, tømmermænd, udflugt til vietnamesisk marked og is og kaffe i solen.
I går var det 17 grader og næsten hel sommeragtigt. Det er virkelig fedt, men også lidt demotiverende for opgaveskrivningen. Vi har dog lavet en god rutine på uni med at holde kaffepauser i solen. Det hjælper.

Hausarbeit
Jeg er godt i gang med mit næste Hausarbeit og var i går ude og interviewe lederen af et integrationsprojekt som hedder 'Stadtteilmutter'. Det er et virkelig spændende projekt, som funktionerer på den måde, at indvandrerkvinder bliver uddannet til såkaldte bydelsmødre. Det tager seks måneder, hvor de lærer alt om det tyske skolesystem, ernæring, hvor meget fjernsyn det er godt for børn at se, hvorfor det er vigtigt at børnene kommer i vuggestue/børnehave osv. Derefter tager de på hjemmebesøg hos indvandrerkvinderne i deres kvarter og videreformidler over ti besøg deres viden. Det smarte er, at bydelsmødrene kan tale modersmålet og derfor når ud til langt flere kvinder, end en klassisk velmenende socialarbejder ville gøre. Bydelsmødrene er ofte kvinder, som gerne vil arbejde, men enten ikke kan tilstrækkeligt tysk, ikke har en ordentlig uddannelse, ikke kan få job fordi de går med tørklæde el.lign. De får løn for arbejdet og får dermed også en helt anden værdi i deres børns, mands og lokalsamfunds øjne, fordi de er indvandrerkvinder, som opnår noget og sætter gang i nogle ting. Min vinkel er, om projektet formår at 'empower' indvandrerkvinderne. Dvs. gøre dem i stand til at tage kontrol over deres eget liv og komme ud af følelsen af utilstrækkelighed/hjælpeløshed.
Lederen var virkelig venlig og fortalte rigtig mange spændende ting jeg kan bruge. Interviewet varede 40 minutter og jeg har transskriberet det hele i dag. Hun snakker tysk med lidt ungarsk accent, det var dog ikke så svært at transskribere, det har bare taget forbandet lang tid - 7 timer - jeg kunne transskribere 6 minutter på en time...
På fredag skal jeg lave et interview med tre af bydelsmødrene. Det er vildt fedt, at de gider bruge tid på at snakke med mig. Det er altid meget sjovere at skrive opgaver, når man har sin egen empiri og det er også en del af en langsigtet strategi om at få et studiejob i integrationsministeriet, når jeg kommer hjem. Rikke Hvilshøj var nemlig hernede og kigge på projektet i november og det skal også implementeres i Danmark.

Filmklub
I går løb første træf af mit nye påfund af stablen - tysk filmklub. Det går i al sin enkelhed ud på gennem tyske film, at udvide os erasmus-folks og andre ikke-germaneres tyske kulturhorisont ved hver anden tirsdag at lave filmklub hjemme hos Mads og mig. Eneste krav er, at originalsproget skal være tysk. Jeg står helt af på deres synkroniseringstrip. Jeg kan ikke forstå de kan holde det ud, men fred være med det, så længe jeg ikke skal tvangsindlægges til at se på det.
Første film i rækken var 'Alles auf Zucker', som er en komedie om jøder, DDR og regelrethed. Meget tysk film! Den var ikke fantastisk, men ok underholdende og bagefter var vi ude og drikke en øl i vores gades lyserøde homobar, hvilket også var underholdende.

Har desværre ikke nogen billeder til denne post, da Mads har kameraet med i USA. Han skrev en mail i går. De har det godt, oplever spændende ting og er endnu ikke blevet ædt af bedbugs - give 'em hell baby! Det lyder rigtig spændende det de oplever og jeg er lidt misundelig, men har det nu også ret godt i Berlin.

Kvindernes internationale kampdag!

I dag er det kvindernes internationale kampdag og jeg har for første gang i rigtig mange år ikke markeret det med demonstration, debatmøde eller lignende. Min blog bliver derfor forummet, hvor jeg i dag markerer dagen.

Jeg vil ikke holde nogen brandtaler, blot sige at jeg synes det er vigtigt, at vi bliver ved med at være opmærksomme på at der stadig er uligheder mellem kønnene som skal udjævnes.
Og så vil jeg gerne slå et slag for at vi kvinder nogen gange slapper lidt af. Alt kan og skal ikke være perfekt. Det er ikke nødvendigt at være den perfekte kæreste, den dygtigste i klassen, den lækreste på stranden osv. Forleden da jeg stod på toilettet på uni og forsøgte at få mit vindblæste hår til ikke at ligne en krøllet paryk kom en pige ud fra toilettet, kiggede på mig og sagde med et smil 'du ser godt ud'. Jeg blev meget overrasket og glad. Så kære kvinder: Husk på at I er lækre, søde, smukke og kloge! Og næste gang du står og ser dig selv i spejlet og synes du ligner lort, så husk på nedenstående film - Du ser godt ud!

Ungdomshusets endeligt

Mit venstreorienterede hjerte ærgrer og krymper sig på denne dag, hvor de sidste rester af Ungdomshuset sandsynligvis forsvinder til en losseplads på Amager.

Det ærgrer sig fordi jeg synes det er en skam, at der i København ikke længere er et Ungdomshus, hvor man kan komme og arrangere koncerter, folkekøkken, politiske aktioner osv. uden at man skal være medlem og alt skal være styret af nogle embedsmænd fra kommunen, men at det i stedet er det frie initiativ og kreativiteten der hersker, fordi den ikke skal puttes ned i kasser der er firkantede og passer til ethvert formål.

Det krymper sig fordi brugerne af Ungdomshuset ikke har formået at samle sig og udtrykke sig på en anden måde end hærg og ødelæggelse. De kunne have gjort så mange andre ting, som kunne have vist Danmark, at Ungdomshuset rummede nogle kreative, progressive kræfter, som godt kan tænke i andre baner end vold. Jeg ved godt, at der er en masse medløbere, som bare synes det er sjovt at lave ballade og slås med politiet, men så gå dog ud og tag afstand fra det. På denne her måde har de skudt sig selv i foden og sympatien er fuldstændig væk. Vold avler vold og det har aldrig ført noget konstruktivt med sig og det er så dumt og pinligt for dem selv, at de ikke kan finde andre måder at kommunikere på i et demokratisk samfund.

Det ærgrer sig fordi vi nu på Jagtvej 69 får en fundamentalistisk kristen frimenighed, som bl.a. er imod homoseksualitet og abort og sætter det lig pædofili. De har en formand, som mener at hun er direkte i forbindelse med gud og har fået missionen om at overtage Ungdomshuset fra ham. Er det mere ønskværdigt at have en fundamentalistisk kristen sekt end nogle venstreorienterede unge? Hvis faderhuset havde været muslimsk var de for længst blevet udsat for en hetz uden lige, men nu får de lov at prædike deres fundamentalistiske holdninger i fred.
På nedenstående link kan et uddrag af Ruth Evensens sejrstale læses:

http://mrkab.com/2007/03/05/ruth-evensens-sejrstale-dette-er-kun-begyndelsen/

Gud hvor er det sørgeligt at Ruth Evensen nu skal herske på jagtvej 69!

One down - one more to go!

I fredags blev jeg færdig med mit første Hausarbeit. Dvs. 10 sider på tysk om sammenhængen mellem migration og arbejdsløshed. Det har ikke været så svært at skrive, som jeg havde troet og jeg synes det har været spændende. Nu skal jeg bare skrive et til. 20 sider om integrationsprojektet 'Stadtteilmutter', som højst sandsynligt skal importeres til Danmark. Når det er færdigt skal jeg have nogle måneder uden studier - skønt!

Danskerfest
Fredag var der lagt i ilden til en rigtig danskeraften i Berlin: 'Copenhagen Night' på 103 Club. Danske og verdenskendte Anders Trentemøller var hovednavnet og flere andre danske DJ's spillede også. 103 Club ligger lige rundt om hjørnet fra os og vi startede derfor aftenen med lidt festivitas hos hjemme hos Mads og jeg. På forunderlig vis viste det sig kun at være danskere vi kunne mønstre, da de fleste af mine vores ikke-danske venner er på ferie eller havde andre planer - hmm i hvert fald endte vi med at være ca. 15, som glade gik på 103 Club, hvor der ventede os 1 time og et kvarter i en ufattelig lang kø. Dog har vi lært vores kølektie og havde alle en øl med til ventetiden, som faktisk ikke virkede så lang.
Trentemøller viste sig at leve op til sit velrenommerede navn og spillede et rigtig godt set, hvor han halvt DJ'ede og halvt gav koncert. Det var virkelig fedt og vi dansede så sveden sprang af os. Dog skete der under Trentemøllers fremragende show noget underligt: Scenen fyldtes langsomt med selvfede danskere, som ikke rigtig bidrog med noget, men som bare stod bag Trentemøller og så selvfede ud. Fair nok at de synes han er sej, men hvorfor skal de stå bag ham og være så selvhøjtidelige i stedet for at komme ned og deltage i festen? I det hele taget var stedet proppet med danskere - hvilket vi jo selv var en medvirkende årsag til og som Kresten konstaterede da vi gik: 'Det er længe siden jeg har set så mange lækre piger på et sted'. Ja de skandinaviske piger lever op til deres ry...
I hvert fald var det super fedt og her er et link til et af Trentemøllers remix':
(Venstreklik for at høre. Højreklik og tryk 'save as' for at gemme.)

Röyksopp: What else is there (Trentemøller remix)

Forår!
I dag er det blevet forår i Berlin! Vi vågnede til strålende solskin og dog lidt kulde, men forår er det! Isbutikken i Falckenstein straße, som ligger lige rundt om hjørnet er nemlig åbnet i dag. Vi startede dagen med at spise brunch, hvor flere af de andre dumpede ind forbi og efter at have flydt ud i caféens sofaer i tre timer slæbte vi os over til isforretningen, hvor vi godt lige kunne klemme en is ned:-). Lidt syret at stå med vanter og halstørklæde og spise is, men også dejligt for fuglene pippede lystigt og var helt med på at foråret så småt er på vej.

Og så skylder jeg vel også at knytte en kommentar til det kaos der hersker hjemme foran vores dør i København. Det er meget underligt at opleve det hele på afstend hernedefra og alligevel føle sig berørt af det. Jeg kan godt forstå de er frustrerede over at Ungeren er blevet ryddet og taget fra dem, men jeg kan ikke forstå hvorfor de smadrer den bydel, hvor der nok før var allermest sympati for deres sag. Det virkelig fuldstændig latterligt at hærge byen i stedet for at lave nogle velorganiserede aktioner. De får absolut intet andet end folks vrede ud af det her. Vores naboer i Møllegade derhjemme har været ret seje og fanget nogle af ballademagerne når de kom ind i gården for at finde ting de kunne brænde af. De tog deres bukser og smed dem idioterne ud af gården igen. Så kan de lave ballade i bar røv.
Der har også været flere aktioner her i Berlin og det er noget som rør tyskerne meget.
Jeg synes den såkaldte 'normaliseringstendens' i Danmark er rigtig sørgelig og jeg synes det er ærgerligt at alt skal ensrettes for at der er plads til det. Man bør nok tænke lidt over hvad for et samfund det er vi får ud af det.

Weimar

Min fødselsdagsgave fra Mads var en tur til Weimar og vi vendte fredag formiddag snuderne mod den midttyske højkulturelle by. Mads havde planlagt det hele; købt billetter til tog, teater og Stadtrundgang. Bestilt værelser på en lille pension midt i byen og oven i købet sørget for godt vejr:-). Vi tog afsted fra Berlin i bidende blæsevejr og ankom til Weimar i noget der mindede om forår. Første destination var derfor en gåtur i 'Park an der Ilm', som Goethe var med til at anlægge i 1776 og hvis koncept var at skulle skulle minde om en engelsk landskabshave, hvor det hele ikke er symetrisk og planlagt, men i stedet er mere naturligt med små snoede stier osv. I udkanten af parken står Goethes 'Gartenhaus', som kan skimtes i baggrunden på billedet. Han boede der de første år af sin weimar tid og efter han fik et større hus i bymidten var det i sit lille havehus han trak sig tilbage når der virkelig skulle arbejdes.

Goethe
Mads havde til togturen printet diverse Wikipedia artikler om Goethe, Schiller og Faust og vi mærkede hurtigt hvor stor en indflydelse Goethe har haft på byen. Han blev lokket dertil i 1775 af Storhertuginde Anna Amalia, som i en alder af 18 år var blevet enke med to små børn og ansvaret for et hertugdømme. Da hun overtog magten efter sin afdøde mand, var hertugdømmet dybt forgældet, men hun var en fremsynet dame og fik i løbet af få år vendt udviklingen og gjort Weimar til kulturcentrum, blandt andet ved at lokke prominente kunstnere, filosoffer, forfattere osv. til byen ved at give dem høje administrative stillinger og andre privilegier. Hendes strategi virkede. Ud over Goethe slog flere andre kulturpersonligheder sig ned i Weimar og gav byen en helt ny attraktiv profil.
Goethe var ikke kun en stor forfatter, han interesserede sig også for naturvidenskab, filosofi, kunst og ikke mindst kvinder. Hans er affæreliste er uendelig lang, men i en alder af 39 endte han med at gifte sig med den 23 årige Christiane Vulpius, som var af meget lavere rang end ham og aldrig rigtig blev accepteret af borgerskabet i Weimar.

Faust
Goethes mest berømte værk er 'Faust', som han arbejdede på hele sit liv. Faust 1 er den første del og handler om videnskabsmanden Faust, som vil vide alt og sælger sin sjæl til Mephisto (djævlen). Dog ender det hele med at gå galt fordi Faust bliver liderlig efter en bondepige (Gretchen), kommer til at dræbe hendes mor med sovemiddel, for at være alene med Gretchen og gør hende gravid. Det ender med at Gretchen i skam dræber barnet og derfor selv bliver dømt til døden. Egentlig meget tragisk historie, men vi så den fantastisk morsomt opført som teater fredag aften.
Stykket var lavet som en dialog mellem Goethe og hans digterven Schiller, som også boede i Weimar. De kan ses som statue på billedet. Goethe og Schiller var i stykket begge døde og sidder i himlen og fordriver tiden med at selv at opføre Faust 1. Det var fantastisk godt og underholdende lavet og noget af det bedste teater jeg har set.

Byvandring og anekdoter om Goethe
Lørdag formiddag stod den på byvandring gennem Weimar og vi havde den mest fantastiske guide, som forklarede og fortalte i to en halv time om Weimar, Goethe, Schiller og alle de intriger og gode historier der var om dem. Det var virkelig godt og meget informativt.

Om aftenen nørdede vi mere Goethe med et arrangement med oplæsning af Goethe anekdoter akkompagneret af klassisk musik. Vi trak gennemsnitsalderen væsentligt ned og det var meget højborgerlig kultur, men lavet med et glimt i øjet. Derefter måtte vi ud og drikke nogle drinks, for ikke at forstøve helt i Goethe og 1700 tallet.

Det progressive Weimar
Weimar er ikke kun Goethe og gamle digtere, selvom de også i dag, var allestedsnærværende. Også Bauhaus skolen opstod her og dens arkitektur var for sin periode meget nyskabende. De kæmpe vinduer brugte man på den tid kun i industribygninger, men her tjente de som lyskilde til atelierne og bygningen er konstrueret sådan at der aldrig kommer direkte sollys ind, men til gengæld masser af lys. Smart! Senere flyttede Bauhaus til Dessau, fordi det konservative bystyre i Weimar ikke ville støtte skolen økonomisk. Derfor er Dessau i dag mere berømt for Bauhaus stilen end Weimar.
Weimar er også stedet hvor 'Weimarrepublikken' blev grundlagt i 1918 efter første verdenskrig. Det var Tysklands forfatning i mellemkrigstiden og også betegnende for perioden mellem de to verdenskrige, men det nævnte ingen mærkeligt nok med et ord. Måske er det fordi denne forfatning gjorde det muligt for Hitler at overtage magten og de derfor er lidt flove over det. Måske fordi det var det samlede Tysklands første forsøg på demokrati, som fejlede. Jeg ved det ikke, men et er ihvert fald sikkert. Weimar har været en enormt progressiv kulturby og slående var også at selvom byen hørte til DDR, var der ingen af de karakteristiske betonbyggerier, som tyskerne kalder 'Plattenbau'. Det er som om at også DDR-styret havde så stor respekt for Weimar, at de ikke smækkede beton op, men i stedet byggede byen op i sin oprindelige stil. Med til historien hører også at Weimar ikke blev særlig ødelagt under 2. verdenskrig.

Noget karakteristisk som vi bed mærke i, var at alle folk var rigtig søde og venlige. Vi stødte overhovedet ikke på nogle sure folk i servicejobs. I Berlin er det meget normalt at man nærmest bliver betragtet som en pestilens, hvis man vover sig ind i en forretning og service er ikke det de er bedst til. Ofte får man sure svar på helt reelle spørgsmål. Men tonen var en ganske anden i Weimar - måske fordi det ligger tættere på München...?

Det var en virkelig dejlig tur, hvor vi lærte utrolig meget om tysk kultur og hyggede os rigtig meget med hinanden. Skøn fødselsdagsgave!