American University

Jeg har mid-term eksamen på onsdag og har derfor brugt hele min søndag på biblioteket på uni. Derfor tænkte jeg, at dette indlæg skulle dedikeres til mit amerikanske universitet. Jeg har længe haft en drøm om at læse i USA. Da jeg begyndte at undersøge mulighederne for at tage herover og læse og stødte på American University, var min første tanke, at det lød som en joke, men det har vist sig at være et ganske respekteret universitet. School of International Service, som jeg hører under, er den største af sin art i USA.
American University er grundlagt i 1893. George Washington ville gerne have et nationalt universitet i hovedstaden og kongressen besluttede derfor at etablere 'American University'. Det er kun American University og George Washington University, som også ligger i Washington DC, som er etableret ved at kongressen har besluttet det. Det betyder at Kongressens sejl er på diplomerne fra de to universiteter. Selvom det blev vedtaget at etablere American University i 1893 begyndte undervisningen først i 1914, da universitetet lige skulle bygges først.
I dag er der ca. 10.000 studerende på American, som det bliver kaldt i daglig tale.

Universitetet ligger nordvest for centrum, og er faktisk ikke så tilgængeligt med metro. Fra nærmeste metrostation er der ca. en halv time at gå til main campus, hvilket betyder at universitetet har etableret en shuttle bus, som transporterer de studerende gratis fra metro stationen til campus. Det er meget bekvemt. Specielt når det er mørkt, er det rart, for der har været flere røverier. Dog mest om natten i weekenden. Min undervisning foregår ikke på main campus, men på Tenley campus, som heligvis ligger meget tæt på metro stationen. Jeg er dog en del på main campus for at bruge fitness centret og læse på biblioteket.

Main campus er lige som man forestiller sig fra Beverly Hills osv. Her er en stor græsplæne i midten, hvor folk hænger ud, leger med frisbee, spiller fodbold, læser osv.

Der er også fitnesscenter med svømmehal, som man kan benytte så meget man vil og diverse klubber og foreninger af en enhver art, som man kan engagere sig i. Hver dag får vi en mail som hedder "Today at AU", hvor alle dagens aktiviteter er listet. Der er nok ca. 30 'events' om dagen. Alt lige fra workshops om at blive en effektiv læser, film om tredjeverdenslande, religiøse foreninger som inviterer til infomøde osv.
Der sker virkelig meget på campus. Jeg tror sagtens man kunne leve hele sit liv her. Her er også diverse 'restauranter' og kaffebarer. Mit favoritsted er helt klar 'The Davenport Lounge'. Det er en studenterdrevet café med billig kaffe og hyggelig stemning. Jeg er stor fan af at læse på biblioteket og en hyppig kunde hos dem. Biblioteket har åbent 24 timer i døgnet. Efter kl. 24 skal man bare bruge sit studiekort for at komme ind, og der er intet personale, men man kan bruge faciliteterne så meget man vil. Billedet her er taget i bibliotekets kælder, hvor der også er en café og hyggeligt at sidde og diskutere diverse ting og sager. Det er Will, Maria og Joe fra min klasse og vi er i gang med at forberede os til mid-term eksamen.
Og apropos biblioteket, så var jeg jo utilfreds med deres heftige brug af air condition og skrev en mail til dem om, at det var alt for koldt at sidde på læsesalen. Jeg ved ikke om de har justeret det, men jeg synes det er blevet bedre - eller også er det bare mig, der har vænnet mig til det.

De fleste studerende bor på campus. Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig sjovt, hvis man er 20 år og lige flyttet hjemmefra. Mit indtryk er, at det nærmest er lidt højskole agtigt. De fleste bor på to-tre mandsværelser, spiser sammen i 'spisesalen', dyrker sport sammen, går i skole sammen osv. Det er et 'dry campus', hvilket betyder, at man ikke må drikke nogen form for alkohol nogen steder overhovedet. Hvis man bliver snuppet er sanktionerne vist rimelig strikse. Der går rygter om, at en tysk pige sidste semester blev tvunget til at gå til AA møder, fordi hun blev fanget i at drikke øl på sit værelse. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men de er rimelig seriøse omkring det.

Universitetet har også sit eget politi og der er 'blue lights' flere steder, som man kan bruge til at tilkalde en politimand eller -kvinde. Man kan også bruge dem, hvis man føler sig utryg og gerne vil eskorteres fra A til B, så tropper de også op.

Det er meget anderledes end RUC, som slet ikke har samme campus følelse. Det har KU for den sags skyld heller ikke. Den store forskel er jo, at folk bor her. Jeg er ret vild med det liv der er herude. Selv nu, hvor klokken er 21 søndag aften er her mange mennesker i det hele taget en hyggelig stemning. American University er da også i 2008 blevet kåret som den mest politisk aktive skole i USA.
At man betaler en masse penge for at gå her betyder, at standarden er en helt anden. De kan tilbyde nogle helt andre ting end de danske universiteter kan - og det både på godt og ondt.

Vicepræsidentdebat

Her kommer en dugfrisk melding efter vicepræsidentdebatten. Det er virkelig spændende at være herovre, mens der er præsidentvalg. Det tilfredsstiller min politiske trang til fulde. I aften var der debat mellem de to vicepræsidentkandidater Joe Biden og Sarah Palin. Therese og jeg havde sat hinanden i stævne herhjemme med mad og rødvin og så den sammen med de andre fra huset.

Joe Biden er en garvet politisk rotte. Han er formand for senatets komite for udenrigspolitik og har siddet i senatet siden 1972.
Sarah Palin behøver jeg vist ikke præsentere.

Der havde på forhånd været spekulationer om, at Biden ville komme til at virke overlegen i forhold til Palin og nogle var bange for, at han ville komme til at virke arrogant. Køn spiller en stor rolle i denne valgkamp - ikke mindst fordi Palin hele tiden selv nævner det, og det ville ikke se godt ud, hvis den store mand belærte den lille kvinde - sådan gik det heldigvis ikke.
Biden virkede derimod meget professionel, han blev skarpere og skarpere gennem debatten, mens det på den anden side virkede som om, at Palin efterhånden løb tør for ting at sige.
På udenrigspolitikken fik Palin ikke et ben til jorden. Det var tydeligt at Biden var overlegen, men han nedgjorde hende ikke. På spørgsmålet om, hvad der skal ske i Irak, svarede Palin, at McCain vil tage al politik ud af krigen og slutte den. Det vil jeg meget gerne se ham gøre. Det er jo fuldstændig umuligt. Der er så meget politik i den krig. Jeg ved ikke, hvad hun har forestillet sig. Palin snakker en masse om, hvad hun vil gøre, men ikke hvordan hun vil gøre det.
Det mest overraskende var da Palin som sædvanlig talte om hendes erfaring som værende en genemsnitsfamilie, som sidder ved køkkenbordet og skal have det hele til at hænge sammen. Biden sagde, at han bestemt godt ved, hvordan det er, fordi han har opdraget sine to sønner alene efter hans kone og datter døde i et biluheld. Da han sagde det knækkede hans stemme, og han holdt en lille pause. Det virkede på ingen måde indstuderet, men derimod meget ærligt. Den kunne Palin ikke stikke.

De fleste er overraskede over, at Palin ikke kvajede sig og udstillede sig selv, men det tror jeg, kun er fordi, der ikke blev gået mere til hende. Hun svarede ikke konkret på særlig mange af spørgsmålene. Hvis der var blevet spurgt direkte ind, til nogle af de ting hun sagde, er jeg sikker på, at det ville være blevet lige så pinligt for hende, som mange af de interviews hun har givet. Derudover havde alle også forventet, at hun ville være fuldstændig håbløs, så bare det, at hun ikke faldt fuldstændig igennem, bliver nærmest tolket som en sejr til hende.

Denne oversigt, over hvordan det sandsynligvis fungerer for Palin, er ret sjov:
Den er snuppet fra Taegen Goddars blog.

Meldingerne er, at Biden helt klart er vinder og cementerer Obamas forspring.

Palin på dybt vand

Så er der mere morskab på Palins regning. Palin gav et interview med CBS' Katie Couric i sidste uge, som efterhånden er ved at blive legendarisk for Palins evne til at snakke sort. Jeg synes dog godt, at man efterhånden kan se på hende, at hun godt ved, at hun er ude på dybt vand.

Tina Fey og folkene fra Saturday Night Live var selvfølgelig lynhurtige til at fange den og lave en parodi. I kan jo selv bedømme, hvilken af dem der er mest morsom - eller skræmmende...

Besøg i New Haven og præsidentvalg

Besøg i New Haven
Denne weekend har jeg været i New Haven og besøge Ida og Ak, to af mine RUC veninder. Ida læser sociologi på Yale og Ak er i praktik hos en professor deroppe. Yale ligger i New Haven, som ligger lidt nord for New York City. Efter navnet at dømme er det den rene idyl. Sådan forholder det sig dog ikke helt. Trods eliteuniversitet er der ekstremt meget kriminalitet, og væbnede røverier ved højlys dag er vist ikke noget særsyn. Historien er dog den samme som i Washington - kriminaliteten er faldet meget de sidte ti år. For mit vedkommende kom kriminaliteten til udtryk ved, at nogen stjal min pung. Skide irriterende! Dog ikke væbnet røveri - heldigvis.

Jeg fatter dog ikke helt hvordan det skete. Vi var på en bar, og jeg var oppe at købe drinks, og måske har jeg glemt at tage min pung med, som lå på baren. Det ligner mig bare slet ikke at glemme noget på den måde - og slet ikke min pung. Jeg havde drukket en drink, så jeg var ikke fuld, ikke engang beruset. En anden mulighed er, at den er blevet snuppet fra min jakkelomme, hvor den lå, men vi stod lige ved siden af, så det ville også være underligt men mere sandsynligt. Jeg er mest irriteret over, at jeg ikke har været smart nok til at lægge mine danske kort, som jeg alligevel ikke bruger herovre, af herhjemme. Mit sygesikringsbevis, studiekort til RUC og KU var også deri. Heldigvis har jeg dog været smart nok til at lægge mit mastercard herhjemme, så jeg er ikke helt på røven med penge.
Der var 8 dollar i pungen i kontanter. De har intet fået ud af tage den, men jeg havde også min returbillet til bussen hjem til DC i den. Ida er fræk som en slagterhund og opfordrede mig til at klage min nød, så jeg lavede verdens største hundeøjne til billetdamen og forklarede hende situationen. Jeg fik til min overraskelse og lettelse lov at komme med uden at jeg skulle købe endnu en billet. Slagterhundens tricks virker.
Alt i alt er det jo ikke verdens undergang - bare skide irriterende at der er nogen som tager mine ting. Det meste kan jeg få igen. Og jeg trængte alligevel til en ny pung... Den var købt for seks år siden i en genbrugsbutik for 40 kr. og ved at være meget slidt.

Trods stjålen pung havde vi en rigtig hyggelig weekend. Lørdag var vi på Yale tur. Det var ikke lige så godt som Harvard turen. Der var lidt mere salgstale over det, fordi eventuelt kommende studerende og deres forældre bruger turen til at tjekke Yale ud, så vi fik hørt meget om hvor mega fedt det er at gå på Yale, hvor mange penge de har til alt muligt, rejser, aktiviteter osv., men det var også informativt.
Yale er grundlagt i 1701, altså 65 år efter Harvard. Navnet kommer af, at en vis Hr. Yale donerede flest penge til oprettelsen. I lang tid var det en Hr. Dummer, som havde doneret flest penge, men Yale folkene synes ikke rigtig, at de kunne kalde deres universitet for Dummer, så de var lettede da Mr. Yale kom på banen. Hele universitetet er bygget med Oxford som forbillede, og selv de bygninger som er bygget i 1920'erne ligner noget fra 1400 tallet. Arkitekten som byggede biblioteket ville rigtig gerne bygge en katedral, men Yale folkene ville have et bibliotek. Arkitekten endte så med at tegne et bibliotek, som ligner en katedral. Det er der kommet en lidt pudsig kombination ud af. Blandt andet læsesale som ligner kirkerum.

Yale har også et specielt bibliotek for sjældne bøger; 'The Beinecke Rare Book and Manuscript Library'. Det er bygget i 1963, og har ingen vinduer. I stedet udgør tyndt skårne marmorplader det for vinduer, idet de filterer solens skadelige stråler fra og kun lader et blødt orangeagtigt lys ind, som ikke er skadeligt for bøgerne. Det er den største bygning i verden, som er reserveret udelukkende til sjældne bøger og manuskripter.

Ligesom Harvard var det overraskende sent, at kvinder blev lukket ind. Det har kunstneren Maya Lin lavet et kunstværk på baggrund af; 'The Women Table'. Det er et springvand, hvor der for hvert år står hvor mange kvinder der blev optaget på Yale. Tallene slutter i 1995, hvor antallet af optagne kvinder oversteg antallet af optagne mænd. Maya Lin har også tegnet 'Vietnam Veterans Memorial', som står i Washington. Som bare 21 årig vandt hun en offentlig konkurrence med sit projekt. Hendes lærer havde givet hende c for samme projekt og deltor også selv i konkurrencen, men det var altså Maya Lin som vandt. Godt gået må man sige.

Også Yales fitnesscenter for studerende og ansatte imponerede. Det er et af de største fitnesscentre i verden, og man kan dyrke lige hvilken sport man lyster - meget priviligeret!

Det har været en rigtig hyggelig weekend. Vi spiste os i går meget mætte i dejlig tapas og endte til en fest på School of Drama med folk klædt ud som brude, transvestitter og det der var værre. Meget sjovt. Nu er jeg lige kommet hjem efter en meget lang rejse. Det tager 6-7 timer i effektiv rejsetid, men jeg skulle skifte i New York, så jeg har været på farten fra kl. 15 og kom hjem kl 23. Mine house mates griner af mig, fordi de ikke synes, det er noget. Afstandene er jo lidt noget andet herovre.

Status på valgkampen
I fredags var der den første af tre debatter mellem McCain og Obama. Den ville jeg selvfølgelig ikke gå glip af, og jeg fik lokket Ida og Ak med på den, så vi så den på Yale. Godt arrangement ud over at arrangørerne synes det var en rigtig god idé at servere ost og broccoli. Der stank af prut i hele rummet...
Obama virkede lidt nervøs og kludrede lidt i det nogle gange. Han kom blandt andet til at kalde John McCain for både Jim og Tom, men alt i alt synes jeg, at han var god, og han sagde reelt noget i modsætning til McCain, som bare fyrede de samme floskler af, som han har sagt i flere måneder nu. Jeg læste et sted, at det virkede som om, at Obama forsøgte at skabe en dialog, mens McCain bare kørte enetale. Det er jeg meget enig i. McCain virkede også enormt arrogant, og blev ved med at sige, at Obama var naiv og uvidende. Det blev til sidst helt latterligt, at hver gang Obama havde sagt noget, svarede McCain, at han var naiv.
Det virker som om, at Obama har vundet første runde. I hvert fald fører han i alle de fire meningsmålinger, som de store analyseinstitutter har lavet. For bare en uge siden var han bag McCain i flere af dem. Derudover vokser Obamas forspring på nationalt plan også. Det står 50 % - 42 % til Obama. Det er kun én procent under da han havde størst forspring tidligere på året. Vi må håbe at tendensen fortsætter. På torsdag er vicepræsidentdebat, hvor Joe Biden og Sarah Palin skal krydse klinger. Det glæder jeg mig til at se! Jeg har inviteret nogle stykker over til middag, og så skal vi se debat bagefter.

Jeg har fundet ud af, hvad det handler om med latterliggørelsen af Obamas jura uddannelse fra Harvard. Europæere vil gerne have politiske ledere, som er klogere end dem selv og som virker kompetente til også komplicerede ting. Amerikanere vil gerne have en præsident, som er ligesom dem selv. En de kan sætte sig ned og have en hyggelig snak med. Derfor handler det, for kandidaterne, hele tiden om, at iscenesætte sig selv som en helt almindelig gennemsnitlig amerikaner.
Det her er selvfølgelig meget generaliserende, men jeg tror, at der er noget om det.

Mit amerikanske hjem

Efter ønske fra flere læsere kommer her en tur i 'mit' hus.

Vi er seks som bor sammen - og Charlie selvfølgelig. De er alle ældre end mig, i slutningen af tyverne og starten af tredvierne, og arbejder alle. Adam kom i sin tid til Washington som studerende på Washington Semester Program - ligesom mig. Han arbejder i 'Defence Threat Reduction Agency' i 'The Open Skies Division'. Det er et samarbejde mellem en lang række lande, som går ud på, at man må overvåge andre landes territorier fra en vis højde. Det blev vist etableret efter den kolde krig for at sikre en vis form for åbenhed og samarbejde. Arin er uddannet advokat, men arbejder som freelance journalist. Krista arbejder i en fagforening, Burke arbejder for en El Salvadoriansk NGO og Josh arbejder i en miljøorganisation.
Forrest fra venstre er det Josh, Burke, Krista og på den anden side af bordet Arin bagerst, mig og Adam.

En gang om ugen har vi 'house dinner', hvilket består i, at en eller flere laver mad til de andre, og vi så spiser sammen. Det er rigtig hyggeligt. Det er ikke altid, at jeg får set folk, fordi vi har forskellige rytmer og alle er rimelig aktive og laver en masse ting udenfor huset, så det er rart at have den ugentlige middag. I mandags var det Krista og jeg som stod for madlavningen. Den stod på pizza og salat, som hovedsageligt var lavet af ingredienser fra haven:-) Vi komposterer al vores køkkenaffald og dyrker en masse ting i haven. Burke er kompostansvarlig, og det er mest Krista og jeg som huserer i haven. Jeg har for to uger siden plantet radisser, som er ved at komme op nu.
Køkkenet er ret stort, hvilket er dejligt når vi er så mange. Her er det Burke, som er i gang med at kokkerere. Folk laver generelt mad herhjemme, og om aftenen er køkkenet tit samlingspunkt.
Udover køkkenet og stuen er der også et tvrum og et musik-/yogarum, som er fællesareal. Her er virklig meget plads, og jeg føler slet ikke, at vi træder hinanden over tæerne, selvom vi er så mange. Vi har hver vores værelse, ud over Krista og Burke som er kærester. Jeg skiftede jo rum 1. september og det er jeg rigtig glad for. Det lille værelse er perfekt for mig.
De fleste af møblerne overtog jeg fra Hermione, som skulle flytte tilbage til England, men sengen har jeg selv fundet. Der stod en kæmpe seng herinde, som fyldte hele rummet. Den ville Arin gerne have, så det var perfekt, og jeg købte denne i stedet. Jeg har medbragt min dyne og pude derhjemmefra. Signe lærte mig et fantastisk støvsugertrick, som fik dynen til at fylde næsten ingenting. Tricket er, at man putter dynen og puden ned i en pose. Derefter suger man al luften ud med en støvsuger og har derefter en vakuumpakket dyne og pude, som næsten ingenting fylder. Jeg er virkelig glad for, at jeg har den med. Det er lidt mere hjem, og jeg ville blive sindssyg, hvis jeg skulle sove med et tæppe i fem måneder.
Som man kan ane til højre i dette billede, har jeg købt et kæmpe kort over USA og hængt op på væggen. Jeg var så træt af, at jeg aldrig havde nogen idé om, hvor de forskellige stater er, så nu kaster jeg et blik på kortet, når jeg er i tvivl.

Vi har også en veranda, hvor jeg elsker at sidde.
Jeg glæder mig bare til myggesæsonen er ovre, så jeg kan sidde derude uden at skulle fedte mig selv ind i myggespray.

Jeg kan rigtig godt lide mine bofæller. De er rigtig søde og er gode til at hive mig med til diverse arrangementer.
Specielt Burke, Krista og Josh er lidt nogle hellig franse og går meget op i økologi, er vegetarer, drikker kun sojamælk osv., hvilket er al ære værd, men så har de på den anden side nogle vaner, som for mig virker helt malplacerede. Krista og Burke har lige været væk i halvanden uge og air conditionen på deres værelse kørte for fuld hammer, selvom de skulle være væk så længe. Derudover tørrer alle deres tøj i tørretumbler. Det er for mig børnelærdom, at tørretumbleren er en af de største energislugere - og ofte overflødig, hvis man kan tørre sit tøj udenfor. Jeg foreslog derfor, at vi købte et tørrestativ, så vi kan tørre tøj udenfor. Krista forklarede mig, at det i USA er et tegn på fattigdom, hvis man tørrer sit tøj udenfor. De er dog helt med på at gøre det. Jeg har derfor været rundt for at finde et tørrestativ, hvilket er umuligt. Ekspedienterne glor bare mærkeligt på mig, hvis jeg spørger. Måske skal jeg i IKEA for at finde et.

Et af de arrangementer jeg fik nys om gennem Krista var en fundraiser dansekonkurrence. Det gik ud på, at forskellige organisationer opførte en dans og man gav penge til sin favorit. Den klare vinder var 'New Kids on the Black Block'. Det var virkelig underholdende. Jeg lavede en lille video, hvis I er nysgerrige.

Mit liv som Muslimah og mit liv som praktikant

Muslimah
Da jeg var lille, havde min storesøster Maj et alter ego; Muslima. Så vidt jeg husker havde det ikke rigtig noget med islam eller muslimer at gøre. Konceptet var vist, at hun klædte sig ud med paryk, bedstemors gamle blomstrede polyesterkjoler og en smøg i kæften og spillede en form for retarderet rengøringsdame. Det var altid hyle morsomt, og vi har et fantastisk billede, hvor Freja er kommet med i legen, og som et halv år gammel baby har fået en blond paryk på og er Muslimas barn. I dag var det så min egen tur til at lege Muslimah - i ordets rette betydning. Det betyder bare en muslimsk kvinde. I dag gik turen med klassen nemlig til det islamiske center i Washington. Da vi skulle se moskeen, og det er Ramadan, som er den hellige måned, var vi blevet bedt om, at tage tørklæde på, bluse til håndledene og en lang nederdel til anklerne for at vise respekt og høflighed. Nederdelen var det sværeste at fremskaffe. Jeg blev reddet af min bofælle Krista, som lige havde sorteret hendes tøj. I det hun ville smide væk var en lang sort nederdel, som jeg nu er blevet den glade ejer af. Jeg havde fundet en guide på nettet til hvordan man binder sin 'hijab', og her er resultatet:
Ja hvem skulle tro, at vi står midt i Washington. Moskeen var super flot, og vi fik rig lejlighed til, at spørge den Imam som viste os rundt om alt mellem himmel og jord. Det var meget informativt.

Praktik
I mandags startede jeg i praktikken, og jeg er rigtig glad for, at jeg besluttede at tage praktikken hos Muslim Public Affairs Council. Organisationen ligger egentlig i L.A., men de har for nogle år siden oprettet deres 'Office for Governmental Affairs' i Washington, og det er der, jeg er. Der er kun tre andre end mig, men det fungerer fint. Min supervisor er super sød. Jeg er ret sikker på, at jeg er ældre end hende. Jeg kan godt mærke, at det begynder at trække i mig for at blive færdig snart og få et rigtigt job. Når det er sagt, så synes jeg samtidig, at det er meget spændende at få muligheden for at opleve Washingtons politiske liv som praktikant.

I tirsdags var jeg til en høring i 'The House' i komitéen for 'Armed Services', som skulle diskutere en ny strategi for den amerikanske udenrigspolitik. Det fungerer på den måde, at komitéerne indkalder til høringer om forskellige emner. Til hvert emne indkalder de også 'vidner'. Det er egentlig lidt misvisende, at de kalder det vidne, for det er egentlig eksperter, de har inde, som bidrager med deres syn på sagen. Proceduren er, at vidnet holder et lille oplæg, og derefter kan kongresmedlemmerne stille spørgsmål. I dette tilfælde var det Madeleine Albright (Clintons udenrigsminister) som var vidne. Der blev spurgt en masse til krigene i Irak og Afghanistan og situationen i mellemøsten. Det var virkelig spændende! Til sidst sagde en af kongresmedlemmerne, at han lige havde et sidste spørgsmål. Derefter spurgte han, hvad Albright mente om Bush doktrinen. Det var ret sjovt, for det var jo det Palin klokkede i, men Albright er jo en garvet politiker og svarede seriøst på spørgsmålet.

Det er sjovt at få indblik i livet på 'The Hill'. (Området omkring Kongressen hedder Capitol Hill og bliver bare kaldt 'The Hill' i daglig tale). F.eks. har de deres eget politi, som har taget ideen om cykler til sig og drøner rundt på dem.

Bygningen, hvor MPAC har kontor, ligger lige bag ved Kongressen ved siden af højesteret. Der er dagligt demonstrationer for et eller andet. Denne handler vist om ytringsfrihed. I det hele taget er der altid et leben og mange mennesker i gaderne rundt omkring Kongressen.
Jeg synes specielt det er sjovt at iagttage om morgenen, når alle møder ind, og der kommer en hær af mænd i jakkesæt og kvinder i skjorte og pencilskirts.

I denne uge har jeg ud over arbejdet med høringen, som jeg har skrevet et resume af til det elektroniske nyhedsbrev, lavet en del i forhold til en film som hedder 'Obsession'. Det er en propagandafilm, hvis budskab er, at alle muslimer er ekstremistister og terrorister. Filmen blev egentlig udgivet i 2006, men nu bliver den uddelt som hustandsomdelt reklame i 28 millioner eksemplarer i Swing States. Hensigten er ikke til at tage fejl af. Vi har dels arbejdet med, at skabe en modhistorie om, at ikke alle muslimer er ekstremister og terrorister og dels prøvet at finde ud af, hvem der står bag distributionen. Det viser sig at være en fond, som ingen før har hørt om, som betaler gildet. Spørgsmålet er så, hvilken relation den fond har til republikanerne. Det bliver nok sværere at opklare.

Genial Palin parodi

Jeg ved godt, at Obamas strategi formodentlig er, at tie Palin ihjel, men jeg bliver simpelthen nødt til at dele Saturday Night Live's parodi på Palin med jer. Det er ekstremt godt ramt. Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg tro, at Palin havde selvironi nok til at tage pis på sig selv, men det er en amerikansk komiker og skuespiller som hedder Tina Fey som portrætterer hende. Den er blevet pillet af nettet flere steder, men jeg fandt dette link, som skulle virke.