International Student Certificate Ceremony og Farvel til DC

Så er mit ophold herovre slut. Kufferterne er pakket - 1½ time før afgang. Det er ny stil. Jeg plejer altid at stresse rundt i sidste øjeblik. Jeg har på mirakuløs vis fået plads til alle mine ting i to kufferter. Hurra for space bags, som er poser til at vakuum pakke sit tøj i. Det gav mig lige lidt ekstra plads.

International Student Certificate Ceremony
I torsdags var der overrækkelse af eksamensbeviser. Det var et værre show. Hver enkelt elev blev kaldt op, fik sit bevis og fik taget billede med sin lærer og 'the Dean'. Vi var 140 internationale studerende, så det tog rimelig lang tid. Bagefter var der fotosession, hvor vi kunne få taget billeder i 'caps and gowns'. Det var udelukkende for showets skyld, men sjovt var det.

Farvel til DC
Det er lidt vemodigt at skulle sige farvel til mine house mates. Vi snakkede i går om, hvor heldigt et match det har været. I juli havde vi en snak over skype med webcam og de tilbød mig værelset. Jeg var i tvivl om jeg skulle ja, men gik efter at det føltes som nogle søde folk. Det var lidt underligt at flytte ind i et hus, som jeg ikke havde set, sammen med folk jeg aldrig havde mødt, men det gik jo over al forventning. Jeg har virkelig nydt at bo her, men på den anden side tror jeg også, at det har hjulpet, at jeg hele tiden har vidst, at jeg kun skulle bo her i fem måneder. Hvis jeg skulle bo her permanent, ville der nok være en ting eller to jeg ville blive mere træt af - rengørigsstandarden f.eks. Uanset rengøringsstandard osv. har det været skide hyggeligt at bo her, og meget interessant at få et indblik i, hvordan man som ung amerikaner i DC lever sit liv. Jeg kommer virkelig til at savne dem og alle vores snakke i køkkenet over madlavningen.

Dansk julemad
I går stod den på dansk julebord. Mutti havde taget snaps og sild med, dengang hun var herovre, og jeg lavede i går rødkål, ris a lá mande, champignonpaté, fiskefileter og rugbrød. Jeg har aldrig før lavet rødkål eller ris a lá mande, men det blev rimelig vellykket. De synes, at sildene var underlige, specielt karrysildene, men de elskede snapsen og rødkålen. Det var sjovt, at prøve at indvie dem i de danske juletraditioner. Jeg prøvede at forklare konceptet julefrokost, men det var lidt svært og set udefra er det egentlig også en ret mærkelig tradition, at man en gang om året drikker sig skide fuld sammen med sine kolleger, og at de regler som gælder normalt ikke gælder den ene aften.

To miss or not to miss?
Det har været rigtig spændende at bo i USA. Det har været en drøm lige siden, jeg begyndte at studere, og det har levet fuldt op til forventningerne. Jeg har været priviligeret at være her imens der var præsidentvalg. Det har virkelig været spændende at følge. Selve valgaftenen med alle de spontane fester og glædeudbrud i gaderne, vil jeg aldrig glemme. Det var magisk og fantastisk at få lov at opleve.
Der er nogle ting jeg kommer til at savne, men der er også nogle ting jeg bestemt ikke kommer til at savne.

Jeg kommer til at savne Lynns undervisning. Hun er en af de bedste undervisere, jeg nogensinde har haft, og jeg har virkelig lært meget herovre.

Jeg kommer til at savne mit neighborhood. Jeg elsker at gå en tur med Charlie, købe en kop kaffe hos den lokale kaffebar, og kigge på huse og snakke lidt med folk. Jeg synes det er så fedt, at folk snakker til hinanden på gaden. Forleden havde jeg været i teatret og se Shakespeares '12th night'. I metroen hjem sad jeg og kiggede i programmet, og manden ved siden af mig spurgte, om jeg kunne lide stykket. Det viste sig, at han også havde været inde og se det, og vi fik os en lille snak om det. Han endte med at fortælle om, hvordan han engang havde gået til moderne dans og følt sig komplet idiotisk. Det er da herligt.
Jeg elsker også at folk giver hinanden komplimenter på gaden. Der er slet ikke den der angst for at snakke med fremmede, som der godt kan være derhjemme.

Jeg kommer også til at savne alle de gratis museer i DC. Det er så fedt, at man bare kan gå ind og udforske verdenen af kunst, historie osv.

Jeg kommer helt sikkert også til at savne vejret i DC. Det regner virkelig sjældent, og når det endelig gør, er det heldagsregn, og så ved man ligesom, hvad man har at holde sig til. Somrene er varme og vintrene er kolde. Det er lige vejr efter mit hoved.

Jeg kommer til at savne alle de spændende ting der foregår her. Hver uge er vi blevet inviteret til diverse debatmøder, bogudgivelser, foredrag osv. Byen bugner af spændende mennesker, og de er åbne og byder gerne studerende indenfor.

Jeg kommer bestemt ikke til at savne, at man skal vise ID hver gang man skal have noget alkohol at drikke. Siden min pung med mit kørekort blev stjålet har det været ret besværligt, og her til sidst gad jeg slet ikke prøve at bestille alkohol, når vi var ude og spise osv.

Jeg kommer heller ikke til at savne den heftige segregation. Det er sygt at byen er så opdelt og ubehageligt, at man altid skal tænke sig om en ekstra gang inden man begiver sig ind i et kvarter, man ikke har været i før.

Jeg fundet ud af herovre, hvor langt fremme Danmark er med elektroniske løsninger. F.eks. kan man ikke bare overføre penge til en anden konto herovre. Man kan bede banken om at lave overførslen, men de sender bare en check til den person man gerne vil overføre penge til. Det havde jeg ikke fattet til at begynde med, så min første husleje blev sendt som check med post til Josh, som jeg bor sammen med. Det er ikke særlig effektivt. Checks er meget brugt. Jeg synes, det er total oldnordisk. Jeg kan huske da jeg var lille, og min mor sad med checkhæftet, når der skulle betales regninger, men jeg har aldrig selv skrevet en check, før jeg kom herover. Forskellen opstår fordi vi i Danmark stoler meget mere på hinanden, og ikke behøver banken som mellemmand til at være garant. Det bliver dejligt at komme tilbage til de elektroniske løsninger, som gør tingene lidt nemmere.

Alt i alt har det været super fedt at være herovre, og jeg har virkelig nydt det. Hvis jeg havde Mads, mine venner og familie her, kunne jeg sagtens forestille mig at bo i DC. Jeg synes, det er fedt, at der både er storby og natur. Men nu er jeg virkelig også klar til at komme hjem. Jeg glæder mig som et lille barn til at se Mads, mine venner og familie.

Det var sidste indlæg på bloggen. Tak til alle mine trofaste læsere. Det har været sjovt at skrive til jer. Over and out!

Final exam og the downside of American life

Final exam
Jeg skriver i disse dage "final exam". Vi har fået fire spørgsmål, hvoraf vi skal svare på to med en fem siders skriftligt besvarelse til hver. Jeg har valgt at svare på, hvilke udfordringer amerikanerne møder i deres udenrigspolitik i mellemøsten og hvilke historiske begivenheder der ligger til grund for disse, samt lave at en sammenligning af de primære tænkere indenfor politisk Islam. Jeg synes det er spændende, og hygger mig ok med at skrive og læse, men vil også gerne bare være færdig, så jeg kan nyde mine sidste dage i DC, gå på de museer jeg ikke har fået besøgt, pakke osv.
På lørdag har vi dansk julebord her i huset. Mutti havde sild og snaps med, da hun var herovre, og jeg skal lave gløgg, rødkål og anden julemad. De er jo alle vegetarer, så jeg skal have gravet vegetarjuleretterne frem, fra dengang jeg selv var vegetar. Det må blive når jeg er færdig med eksamen.

The downside of American life
En af dem som har sin faste gang i vores hus er Edmund. Edmund er fra Burkina Faso og har været i USA i 1½ år. Efter en meget lang proces fik han for 2 måneder asyl, og er her nu legalt. Før han fik asyl, var han illegal flygtning, hvilket betød, at han havde diverse dårligt betalte job, som opvasker osv. og opgav falske navne, hvilket gav problemer, når han fik sin løn udbetalt på check, og ikke kunne indløse den pga. det forkerte navn på checken. Han betalte så 5% af beløbet for at få pengene gennem en ikke helt legal forbindelse. Livet er dyrt for den fattige.

Efter at Edmund fik asyl, er tingene blevet lidt bedre. Han søger nu "rigtige" jobs, hvor han kan få en anstændig løn, men hans engelsk er ikke specielt godt, og det er svært at komme ind på jobmarkedet. Han var dog til en jobsamtale forleden, hvor de sendte ham til "drug test", hvilket nærmest alle nye medarbejdere skal igennem herovre. Arbejdsgiveren betaler for testen, og de sender kun folk til den, hvis de har intentioner om, at ansætte dem, hvis de er clean, så det er et godt tegn.

En helt anden historie er, at arbejdsgiveren også nogen gange laver kontroltest af deres nuværende medarbejdere. Adam skulle for noget tid siden aflægge en urintest, men havde røget noget fjongtobak og bestilte derfor ren urin på nettet. Jeg havde aldrig hørt om noget lignende - hvor der er efterspørgsel, er der et marked...

Edmund er 26 år og er egentlig skulptør. Han har boet i Frankrig og havde en begyndende karriere og var ved at etablere sit navn, da nogen fortalte ham, at han skulle tage til USA og udnytte sine muligheder. Han ankom til New York uden at kende en eneste sjæl og boede på hostel, indtil hans penge slap op, hvorefter gaden blev det sted han sov. Han mødte på et tidspunkt en tidligere beboer i huset, Noah, som også er kunster, og fik Edmund overtalt til at komme til DC, hvor han ville hjælpe ham med at etablere et navn. Noah var vist rimelig sløv i røven, han er flyttet, og der bliver ikke talt særlig pænt om ham her, og han hjalp ikke rigtig Edmund, men Edmund lærte folk i huset at kende.

Edmund bor nu i et hus lidt nede af gaden. Der er hverken vand eller varme og han bor der derfor billigt, men nu hvor det er ved at blive vinter, er det ikke særlig sjovt, at bo i et stort hus uden varme. Jeg betaler husleje for hele december, selvom jeg tager afsted på søndag, og jeg har opfordret de andre til at lade Edmund bo i mit værelse, indtil den nye house mate flytter ind. Alle i huset kender Edmund, for han kommer her og henter vand og er tit med til vores house dinners. Hans engelske er blevet bedre i den tid, jeg har kendt ham, men han er ekstremt tynd og virker ofte deprimeret. Krista hjælper ham meget, og tager ham med til diverse arrangementer, finder sprogundervisning til ham osv. Edmund er også blevet gode venner med vores 'vicevært' Rod, som er en spøjs type. Han er vist uddannet noget det svarer til jord og beton arbejder, har arbejdet som lastbil chauffør og er en brovtende halvalkoholisk type, men godmodig og rar. Ham og Emund kommer overraskende godt ud af det med hinanden. De holdt Thanksgiving sammen, og når de er sammen, har de altid diverse interne jokes kørende og griner højt sammen. De er virkelig et sjovt par, men de hygger sig sammen. Edmund har tit hjulpet Rod med diverse arbejde på huset og tjent lidt penge ved det.

Da min familie var her, sad vi en aften i køkkenet og snakkede og spiste. Pludselig hørte jeg skud, men sagde ikke noget og håbede, at de ikke ville lægge mærke til det. Lidt efter kom endnu en skudsalve og Beda spurgte "er det skud?". Jeg sagde, at hvis der kom politi, var det nok skud. Efter to sekunder lød sirenerne, og der var politibiler foran huset og i gyden bag huset. Det viste sig, at der havde været en skudepisode på hjørnet af min vej.
Næste dag kom Edmund forbi og fortalte, at han havde været på vej hjem fra arbejde, og var blevet anholdt og havde ligget i håndjern på jorden i 40 minutter. Hans engelske er som sagt ikke særlig godt, men til al held havde en af politikvinderne snakket fransk og kunne oversætte. Edmund havde vist passet på signalementet, men det var jo indlysende, at det ikke var ham, som havde skudt, da skuddene var faldet fra en bil, som var kørt væk i høj fart. Jeg var bare glad for, at han lige havde fået asyl på det tidspunkt og var her legalt.

Jeg tror nok, at Edmund skal klare den. Han er kvik og rar, men det amerikanske liv er hårdt for ham, og han er tit i dårligt humør. Når han er i godt humør er han munter og fortæller jokes og er ivrig efter at høre, hvad vi andre går og laver. Jeg tror ofte, at han fortryder han kom herover. Han føler ikke, at han kan tage hjem, fordi han ikke har opnået noget herovre. Kontrasten er virkelig stor til de forkælede collegeunger, jeg går i skole med.

Det amerikanske liv er fedt når det kører, og man har penge, men det er virkelig hårdt, når man ikke er i den situation. Under finanskrisen har jeg oplevet, at der ikke skal meget til, før middelklassen bliver til underklasse. Hvis man falder, falder man hårdt, og der er ikke nogen der griber en.

Thanksgiving, Black Friday og sidste dag i praktikken

Thanksgiving
I torsdags var det Thanksgiving. Sådan som jeg har fået forklaret konceptet af mine amerikanske venner, går det ud på, at sige tak til indianerne, fordi de lærte amerikanerne at dyrke jorden. Nogle mener også, at det generelt handler om at sige tak og være taknemlig over, at man har det godt osv. Det er dog sikkert, at det er startet som en høstfest. Det er derfor, at det går ud på at spise så meget.
Jeg holdt Thanksgiving hos Anne, min moster Tines gymnasieveninde, som er amerikansk gift og bor her. Det var virkelig hyggeligt. Maden var en god blanding af amerikansk med kalkun og tranebærrelish og hjemmelavet rødkål med kanel og rosiner. Uhmm, jeg kom sådan til at glæde mig til jul.
Man mødes om eftermiddagen og spiser rimelig tidligt - der skal jo være plads til at fordøje al maden. Imens kigges der amerikansk fodbold. Der bliver åbenbart spillet en masse kampe den dag. Anne nedlagde dog forbud, og der blev slukket for fjernsynet, imens vi spiste. Til dessert fik vi den bedste cheesecake, jeg nogensinde har smagt. Jeg har fået opskriften, så den er der nok nogle af jer, som kommer til at smage før eller siden.
Her er det Anne, som poserer med kalkunen.

Black Friday
Dagen efter Thanksgiving, som altid er en fredag, har fået tilnavnet Black Friday. Det er officielt den første dag julesalget går i gang, og mange bruger fridagen på at shoppe julegaver. Navnet Black Friday kommer af, at der altid er heftig trafik med trafikkaos på både gader og fortove, og sort af mennesker, biler og bilos alle vegne. Mange butikker har slagtilbud på Black Friday og flere åbner allerede kl. fem om morgenen. Folk står i kø ude foran i flere timer, for at sikre sig de gode tilbud. I år blev en butiksansat trampet ihjel, da kunder stormede en Wal-Mart i New York minutter før den officielle åbning. Det er grove løjer.

Sidste dag i praktikken
I dag var det min sidste dag i praktikken. Jeg synes altid, at det er lidt underligt, at gøre ting for sidste gang. Jeg har ikke været vildt glad for min praktik. Jeg synes ikke rigtig, de har brugt mig. Det var jo meningen, at jeg skulle gå til alle de relevante høringer i kongressen og skrive til nyhedsbrevet om dem, men da det blev oktober lukkede kongressen ned pga. valg, og så vidste de ikke rigtig, hvad de skulle sætte mig til. Det var først da jeg sagde, at de da måtte kunne bruge mig og mine erfaringer til et eller andet, at de kom op med ideen om at analysere fremstillingen af muslimer under præsidentvalgkampen. Den analyse har faktisk været ret spændende at lave og efter, at jeg er kommet hjem, har jeg tilføjet et afsnit om islamophobi. Min analyse skal bruges i en oplysningskampagne, som hedder "Truth over Fear", som handler om at oplyse om Muslimer og Islam, og at de ikke er så farlige endda. Det er jo lige vand på min mølle.

Sarah, som jeg har haft mest med at gøre, og jeg var ude og spise efter arbejde. Det var hyggeligt, og også en lidt vemodigt at sige farvel til hende. Det har været spændende, at lære hende at kende. Hendes familie er fra Egypten, hun er vokset op delvist i USA og Saudi Arabien. D. 29. december skal hun forloves med Ahmed, som bor i Cairo, og som hun har mødt én gang. Det virker ikke tvunget, men der er en grad af planlagt ægteskab over det, selvom hun havde frihed til at takke nej. Hendes grunde for at vælge Ahmed er ekstremt fornuftige; han er en sød fyr, han er læge, hendes familie kender hans familie, han taler engelsk osv. Det er meget langt fra min verden, og det er spændende at snakke med hende.
Vi sagde farvel til hinanden på Union Station. Union Station er DC's hovedbanegård, og den er ekstremt flot. Den er bygget i 1907, og er meget klassisistisk i stilen.
Her i december står der et kæmpe juletræ pyntet med norske og amerikanske flag. Som der står på et skilt ved træet, er det "en gave fra det norske folk, som tak for hjælpen under og efter 2. verdenskrig, samt et symbol på de stærke relationer mellem Norge og USA". I weekenden er der norsk julemarked på Union Station, så juletræet har nok også noget med handelsforbindelser at gøre. Flot er det under alle omstændigheder.

Glædelig december til alle.