Pentagon memorial og 'En verden i krig'

I torsdags var det d. 11. september, hvilket blev markeret på mange måder herovre. Alle flagede på halv, der var mindehøjtideligheder osv. Ligesom mine forældres generation, hvor alle kan huske, hvor de befandt sig, da de fik nyheden om at Kennedy var blevet skudt, tror jeg, at alle fra min generation kan huske, hvor de befandt sig d. 11. september 2001. Jeg var lige flyttet hjemmefra og arbejdede som piccoline på Mediacom. Vi havde et fjernsyn i receptionen, hvor vi alle stimlede sammen og fulgte med. Jeg havde ikke fjernsyn derhjemme og endte om aftenen med at sidde i en tvforretning på Fisketorvet og se fjernsyn sammen med en flok andre indtil butikken lukkede. De fleste af dem fra min klasse er 20-22 år, så i 2001 var de 13-15 år. Deres oplevelse af 11. september 2001 er selvfølgelig anderledes end min, fordi de er amerikanere, men den er også anderledes fordi de var så unge. Jeg ved ikke om man kan tale om generationsforskel her, men det er i hvert fald en forskel.

Ved Pentagon er der blevet bygget et mindesmærke for de 184, som døde i hhv. det fly som fløj ind i Pentagon, og dem som døde i selve bygningen. Det blev åbnet for offentligheden i torsdags. En fra min klasse har en far, som arbejder i Pentagon, og han havde tilbudt, at give os en lille tur og fortælle om mindesmærket. Vi mødtes derude lige da det blev mørkt. Der var selvfølgelig en kitschet mindekoncert, hvor der blev sunget, og de forskellige dele af militæret skiftedes til at rejse sig op og holde det amerikanske flag højt. Selve mindesmærket er der dog ikke noget kitschet over. Jeg synes derimod, at det er meget smukt og respektfuldt for de døde og deres familier.
Det er et ungt amerikansk arkitektpar, som har designet det. Det er den første større opgave de har lavet, hvilket, jeg synes, er ret imponerende. Ideen er, at der er en granit 'bue' for hver person, og under hver 'bue' er en rektangel med vand. Det er lidt svært at forklare, så her er et billede:


Der er en 'bue' for hver person, og deres navn står for enden. Hvis man kigger mod Pentagon, når man læser navnet, så er personen død i Pentagon. Hvis man derimod har himlen som baggrund, når man læser navnet, er personen død i flyet. Derudover er buerne ordnet efter alder. Der er linier med årstal i jorden, og hver bue står på en linie alt efter hvornår personen var født. 2001 markerer the 'zero' line og derefter begynder årstalslinierne. Der var fem børn der døde og derefter er der et spring til 1979, hvorefter resten kommer.

Jeg synes, at det er et meget smukt og rørende mindesmærke. I mørke får man nærmest fornemmelsen af, at granitbuerne er kistelåg, som har åbnet sig, og at der strømmer lys op fra gravene. Ved mange af buerne var der lagt blomster og sat flag. Ved børnenes buer lå der bamser. Det var meget rørende og sørgeligt.

En verden i krig
Noget helt andet, og dog på en måde relateret; Mads er jo taget til Berlin, hvor han arbejder på den danske ambassade. Han og drengene derhjemme hygger sig tit med at spille brætspil, men hvad gør man, når man ikke befinder sig indenfor samme fysiske rækkevidde? Man opretter selvfølgelig en blog og spiller via den. Spillet de spiller hedder 'Diplomacy', og er et krigs-strategispil. Det fungerer sådan, at de er et land hver. Hver uge sender de deres træk til Signe, som er den uvildige dommer. Signe sender så trækkene til Jens, som taster dem ind. Meget smart og meget cyberspace agtigt. Normalt plejer de aldrig at blive færdige med spillet, fordi de bliver for fulde, trætte eller en bliver hidsig og går hjem, fordi han må indse, at de andre har lavet en alliance bag om ryggen på ham. Denne gang er der vist ikke nogen udvej, hvis man kan se sig slået. Jeg følger spændt med i, hvordan det går min Napoleon mod Il Duce, Cromwell, Atatürk, Franz Ferdinand, Stalin og Bismarck på: En Verden i Krig